Berlingske Business
17:42

Sikkerhed er grundlaget for digitalisering

Topbillede

Uden ordentlig sikkerhed vil digitalisering møde modstand og forhindre nye forretningsmuligheder og samfundsmæssige forbedringer.

Af Dan Mygind

En rapport fra det amerikanske National Telecommunications and Information Administration (NTIA) skabte furore i løbet af den forgangne sommer. NTIA, der hører under det amerikanske handelsministerium, havde undersøgt amerikanernes tillid til it-­sikkerheden hos virksomheder og offentlige institutioner. Resultatet var forstemmende.

45 procent af de mere end 41.000 adspurgte husstande fortalte, at de havde undladt at anvende internettet til finansielle transaktioner, online-shopping, sociale medier eller politisk diskussion på grund af bekymring over it-sikkerhed og -overvågning.

Halvdelen af danskere utrygge
I Danmark undersøgte Ingeniørfore­ningen og Erhvervsstyrelsen forrige år danskernes adfærd på nettet og belyste blandt andet sikkerhedsproblematikken ved at spørge et repræsentativt udvalg om deres opfattelse af den generelle it-sikkerhed. Her erklærede over halvdelen af de godt 2000 adspurgte, at de på grund af de mange datasikkerhedsbrud følte sig urolige over, at virksomheder opbevarer persondata. Kun 17 procent følte sig overbevist om, at virksomheder passer godt på brugernes data. Det er et stort problem, da digitaliseringen ellers generelt ses som en positiv kraft, som kan skabe nye forretningsmuligheder og forbedre borgernes liv. Hvis kundernes og borgernes tillid til private og offentlige online-services mindskes på grund af manglende eller dårlig sikkerhed, så minimeres muligheden for at bruge digitalisering til at skabe effektivisering, nye forretningsmuligheder og bedre borgerservice.  

Tænk sikkerhed ind fra starten
Derfor er det vigtigt, at både offentlige institutioner og private virksomheder ser it-sikkerhed som en forudsætning for overhovedet at kunne digitalisere.
”Der kan være en vis modstand mod at bruge ressourcer på sikkerhed, fordi mange udelukkende ser det som en omkostning. Men sikkerhed er en enabler for at reducere omkostninger og skabe nye forretningsmuligheder. Derfor skal man fra starten tænke sikkerhed ind i sine produkter og services,” siger Kim Høse, Nordic Sales Manager for Cybersikkerhed hos CSC.

Sikkerhed og omdømme
Han sammenligner it-sikkerhed med Formel 1-løb, hvor det for bilproducenterne ikke kun handler om at vinde, men også om at vedligeholde og udbygge deres omdømme. Sikkerheden i Formel 1-løb handler selvfølgelig om at beskytte køreren, men også om at beskytte bilens ry som en hurtig og sikker bil.

”I Formel 1 er det køreren og firmaets renommé, som står på spil. De ved mere om bilens og kørerens tilstand, end de fleste virksomheder ved om virksomhedens netværk og data,” siger Kim Høse. Hvis en Formel 1-bil oplever for mange tekniske nedbrud og sikkerhedsmæssige udfordringer, vil det uvægerligt smitte af på de potentielle bilkøberes vurdering af bilen.

Hvad er kronjuvelerne?
Kim Høse råder virksomheder til at lave en risiko-analyse og finde frem til, hvad der er det vigtigste at beskytte.
”Det handler egentlig ikke om teknologi i første omgang, men derimod om at fokusere på det grundlæggende: Hvad er det, vi gerne vil sikre? Det gælder om at definere, hvad de kritiske systemer og data er,” siger Kim Høse, der med mere end 20 års erfaring i it-sikkerhed har et godt indblik i danske og nordiske virksomheders ­sikkerhedstilgang.

De store virksomheder har rimeligt styr på data, men selv i mellemstore virksomheder er der ikke altid styr på hvilke data, de har, og hvor de befinder sig.

Følg CIA
Virksomhederne bør anvende, hvad Kim Høse kalder CIA-trekanten (illustration), når virksomhedens data og systemer ses sikkerhedsmæssigt efter i sømmene.

- Vi kalder det CIA-trekanten efter det engelske Confidentiality, Integrity og Availability. Hvilke data er fortrolige, hvordan sikres integriteten i data, og hvor tilgængelige skal de være? Det giver mulighed for at lægge det rigtige sikkerhedsniveau i virksomheden for forskellige typer af data.

- Det rigtige sikkerhedsniveau – ikke for meget eller for lidt – giver fundamentet for at automatisere rigtig mange ting. Hvis virksomheder kun tænker på funktionalitet, vil de ikke vinde forbrugernes og kundernes tillid, vurderer han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen