Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Selvstændige glemmer pensionen

billede

Mange selvstændige erhvervsdrivende fravælger eller udskyder pensionsopsparing i håbet om at kunne finansiere alderdommen via salg af virksomheden. Men det er en risikabel strategi, der blandt andet påvirker forsikringsdækningen.

Af Martin Poul Pedersen

Alt for mange virksomhedsejere risikerer at blive fattige pensionister. Den advarsel har både eksperter og pensionsbranchen gentaget gennem flere år, men budskabet har endnu ikke for alvor slået rod. For mange selvstændige sparer enten slet ikke eller alt for lidt op.

En undersøgelse fra ATP afslørede tidligere i år, at hver tredje dansker sparer så lidt op til pension, at de med stor sandsynlighed bliver afhængige af offentlige ydelser udover folkepensionen, og en stor del af den gruppe – cirka 11 pct. – består af selvstændige. Det billede vækker genkendelse hos brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor underdirektør Anne Seiersen peger på, at mange i stedet vælger at spare op i deres virksomhed.

”Nogle selvstændige sparer kun op i deres virksomhed, og det kan jo være et problem, hvis det ikke går, som man forventer,” siger hun.

Anne Seiersen understreger, at det i sagens natur er individuelt, hvilke løsninger der passer til den enkelte. Men, lyder det, det er altid en god idé at sætte sig ind i, hvordan man er sikret – både i forhold til pensionen og i forhold til de forsikringsdækninger, der følger med.

Håber på salg
Samme råd lyder fra PKA, der netop har valgt at give privat ansatte og selvstændige på social- og sundhedsområdet adgang til pensionsordninger på samme vilkår – tidligere har selskabets pensionskasser primært været forbeholdt offentligt ansatte på overenskomst. Manøvren skal – udover at sikre nye medlemmer til PKA – også være med til at øge opmærksomheden på opsparings- og ikke mindst forsikringsmulighederne  hos de selvstændige.

”I vores verden vil en selvstændig virksomhed meget ofte være en lille klinik eller et behandlingstilbud med måske maksimalt én ansat. Alternativet til en pensionsopsparing vil så være at sælge virksomheden, men det vil man sjældent kunne til et beløb, der dækker deres alderdom,” siger medlemsdirektør i PKA, Tomas Frydenberg.

Han råder alle selvstændige til at tænke pensionen ind – og helst allerede i forbindelse med, at virksomheden etableres.

”Udfordringen for mange er, at de kommer for sent i gang, og når de så kommer i gang, lægger de for lidt til side,” siger han.

Samtidigt fremhæver Tomas Frydenberg, at mange af selvstændige på PKA’s område, der sparer op til pension overser deres behov for en god dækning ved tab af erhvervsevne.

”Det kan være helt afgørende for selvstændige, der jo ikke får løn, hvis de bliver syge,” siger Tomas Frydenberg.

Netop derfor giver det nye PKA-produkt de selvstændige muligheden for at skrue op for forsikringsdækningen netop her, og dermed fjerne det usikkerhedsmoment ved at være selvstændig.

De unge ind i kampen
Hos Forsikring & Pension bakker man op om vigtigheden af både at spare op og sørge for at sikre sig: ”En pensionsordning handler jo ikke kun om, at have et godt grundlag for alderdommen, der er jo også en række dækninger, der berører tab af arbejdsevne og muligheder for at dække familien ind,” siger Anne Seiersen, der helt overordnet håber, at flere danskere vil begynde at interessere sig for pension.

”Når vi har spurgt danskerne i undersøgelser, så svarer de fleste, at de ikke interesserer sig nok for pension. Og på den ene side er det jo naturligt, at man som helt ung ikke interesserer sig for det, på den anden side kan vi jo være lidt bekymrede for, om de unge er opmærksomme på de fordele, der er,” siger hun og peger på, at det gælder både fastansatte, selvstændige og den voksende gruppe af mennesker, der befinder sig midt i mellem de to kategorier.

”Der tales jo en del om, at der kommer flere og flere atypiske ansættelser, og det kan skabe nogle nye behov. Men som udgangspunkt kan det håndteres i de ordninger, der findes på markedet,” siger Anne Seiersen og fortsætter: ”Samtidigt skal man jo – uanset sit ansættelsesforhold – være opmærksom på, at behovene ændrer sig gennem livet. Det vigtige er at finde et niveau, der passer til den situation, man står i.”

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen