Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Sæt videreuddannelse på dagsordenen

Karriereguiden
Gør løbende videreuddannelse til en del af din karriereplanlægning, anbefaler administrerende direktør i tænketanken DEA, Stina Vrang Elias.

Løbende videreuddannelse er langtfra en del af karriereplanlægningen hos alle. Det skal i langt højere grad på dagsordenen, hvis både Danmark og den enkelte skal skabe sig en tryg fremtid.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Karriereguiden'. Se alle artikler her

Af Katrine Krebs

De fleste går snart på sommerferie. Den kunne passende blive brugt til at tænke over, hvordan vi ønsker at videreuddanne os selv,” kommer det som en slet skjult provokation fra Stina Vrang Elias.

Hun er administrerende direktør i tænketanken DEA samt formand for den VEU-ekspertgruppe, der for under en måned siden afleverede en rapport om voksen-, efter- og videreuddannelse. Modtageren var henholdsvis Beskæftigelses- og Undervisningsministeriet, men Stina Vrang Elias vil også gerne
sende en hilsen til den enkelte dansker og lægger ud med et spørgsmål: ”Vi er rigtig gode til at planlægge vores ferier, og hvilket køkken vi gerne vil have. Men hvor tit sidder vi og taler med vores nærmeste om vores personlige karriereplanlægning?”
 

Udvikling kræver opkvalificering
Den teknologiske udvikling har for længst fået vækket politikere og andre ansvarlige parter, for det er synligt for de fleste, at når udviklingen omkring os går stærkt, er vi også selv nødt til at udvikle os. Og mere effektivt end hidtil.

”Det er korrekt, at der altid har været en teknologisk udvikling. Men det sker altså i et helt andet tempo nu med digitalisering, automatisering, robotter, intelligent teknologi, internet of things, big data og så videre. Alt sammen noget der stiller helt andre krav til vores kompetencer,” mener Stina Vrang Elias.

Det er på baggrund af den teknologisk udvikling og øgede globalisering, at hun og den øvrige ekspertgruppe anbefaler, at løbende voksen-, videre- og efteruddannelse bliver opprioriteret og systematiseret.

”Som nation har vi ikke ret meget andet at tilbyde end kvalificeret arbejdskraft. Hvis kompetencerne skal matche udviklingen, er vi naturligvis nødt til at opgradere dem løbende,” lyder det fra DEA’s administrerende direktør.

Mere fokus og samling
I dag er indsatserne for voksen-, efterog videreuddannelserne fordelt på et stort spekter af aktører, heriblandt 13 VEU-centre (Voksen- og Efteruddannelsescentre) væksthuse, vækstfora, lokale erhvervsservicecentre samt diverse beskæftigelsesindsatser.

”Der mangler en koordineret indsats for virksomhedsopsøgende indsatser og løbende opkvalificering af den danske arbejdsstyrke. I VEU-ekspertgruppen er vi enige om udfordringerne og løsningerne. Konsekvensen er, at området bør blive politisk opprioriteret og forandret,” fastslår formanden bag rapporten til de relevante regeringspartier.

Konkret er anbefalingen, at staten ved hjælp af et helt nyt udbud får friske øjne på opgaven med at samle og sikre viften af efteruddannelsestilbud.

”Alt handler om mennesker, og derfor er vi nødt til at placere opgaven hos de bedst kvalificerede. At sikre landets såvel som den enkeltes fremtid med relevante efteruddannelsestilbud bliver kun en tiltagende større opgave og bør derfor være højt på dagsordenen hos alle. På den måde får vi forhåbentlig startet en positiv kædereaktion,” afrunder Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Karriereguiden'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen