Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

Rudeskift er et spørgsmål om sikkerhed

Topbillede
Foto: Carglass

Mange undervurderer bilrudens indflydelse på sikkerheden i moderne biler og glemmer derfor at stille krav, både til udskiftning og reparation efter stenslag. Her er de gode råd fra eksperterne hos Carglass.

Sponseret af Carglass

Af Martin Poul Pedersen

At et godt og klart udsyn fra førersædet er afgørende for sikkerheden i trafikken er logik for de fleste billister. Men de færreste er klar over, at bilruden også spiller en bærende hovedrolle for sikkerheden, hvis bilen for eksempel lander på hovedet efter et uheld. Det gælder ikke mindst i nyere biler, hvor tendensen er, at ruderne bliver større.

”Forruden er en del af den bærende konstruktion og er blandt andet med til at holde airbaggen på plads, derfor er der en række kvalitetsstandarder som originale ruder lever op til,” forklarer Carina Bukkehave, adm. direktør i landets førende bilrude-virksomhed Carglass, der hvert år betjener 80.000 danske kunder med reparation eller skift af bilruder.

Problemet er, at det ikke er et lovkrav, at en skiftet rude lever op til samme kvalitetsstandarder.

”Der er mange, som ikke er bevidste om, at det kan have indflydelse på sikkerheden, hvis man vælger den billigste løsning,” siger Carina Bukkehave.

Sikkerhed først
Carglass er landsdækkende med 12 værksteder og mere end 100 teknikere, der kører ud i hele landet, og placerer sig prismæssigt mellem de uautoriserede værksteder og de autoriserede. Samtidigt understreger Carina Bukkehave, at netop sikkerhed altid kommer i første række.

Derfor har Carglass for eksempel valgt kun at benytte materialer, der har såkaldt OE-godkendelse og som indkøbes direkte fra de glasproducenter, der er godkendt af bilfabrikkerne.

”Der er altså bare forskel på kvaliteten, og vi garanterer, at det glas vi benytter i forbindelse med vores udskiftninger er kvalitets- og sikkerhedsgodkendt af bilfabrikkerne og at det bliver monteret efter deres forskrifter,” siger hun og forklarer at det også er baggrunden for, at Carglass giver livstidsgaranti på rudeskift.

Der er mange, som ikke er bevidste om, at det kan have indflydelse på sikkerheden, hvis man vælger den billigste løsning.

Carina Bukkehave, adm. direktør i Carglass
DEL CITAT

Kamera skal kalibreres
Samtidigt peger hun på, at fokus på sikkerhed i forbindelse med rudeskift kun bliver vigtigere i takt med, at bilbranchen udvikler sig. For eksempel har mange nye biler installeret kameraer i forruden, der bl.a. kan bremse bilen, hvis afstanden bliver for kort til forankørende.

”Der sker rigtigt meget i bilbranchen med nyt sikkerhedsudstyr, der kan hjælpe med at forhindre ulykker, men når det kommer til eksempelvis kameraer, skal de være kalibreret i forhold til ruderne, og det skal man være opmærksom på, når ruden skiftes,” forklarer hun.

Her har Carglass via sit globale netværk som en del af Belron Gruppen mulighed for dels hurtigt at afgøre, om det aktuelle sikkerhedsudstyr kræver kalibrering – dels sikre, at denne kalibrering foretages med udgangspunkt i producentens standarder og data.

”Det betyder, at vi kan udføre kalibrering på stort set alle bilmodeller og dermed behøver man ikke gå til det autoriserede værksted for at få sikkerhed i top,” siger Carina ­Bukkehave og fortsætter.

”Det er igen et spørgsmål om bekvemmelighed, som er et vigtigt fokus for os, hvor vi blandt andet tilbyder mulighed for at sende vores teknikere derhen, hvor bilen er, så reparationen eksempelvis kan foregå mens kunden er på arbejde.”



Reparation eller skift?
Carina Bukkehave understreger samtidigt, at udgangspunktet, når en kundes bil er blevet ramt af eksempelvis stenslag, altid vil være reparation frem for rudeskift.

”Det er selvfølgelig en vurdering fra gang til gang. De fleste kunder er jo dækket i form af deres forsikring – og hvis, der er stor risiko for at ruden revner, eller hvis stenslaget er placeret i synsfeltet, skal ruden selvfølgelig skiftes,” siger hun og fremhæver, at Carglass selvfølgelig krediterer reparationer, hvis de skulle vise sig, ikke at holde eller ikke blive godkendt til syn.

Endelig fremhæver hun, at mange bilister kan gøre mere for at forebygge stenslag.

”Vi har kunder der kommer tre gange om året, og kunder, der kommer én gang på en livstid, og selv om det selvfølgelig hænger sammen med, hvor meget man kører, så handler det også om omtanke,” siger hun.

Stenslag opstår nemlig, når en forankørende bil ”samler” sten op med dækket og herefter slynger stenen bagud.

”Hvis man husker at holde god afstand – især til lastbiler med store dæk, og især uden for byen, hvor trafikken er hurtig, så kan man i høj grad undgå stenslag,” lyder det.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Forsikring og Pension'. Se alle artikler her

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen