Berlingske Business

Region Syddanmark satser målrettet på sundheds- og velfærdsteknologi

Topbillede
Foto: Lasse Hyldager

Sundhedssektoren er afhængig af ny teknologi for altid at kunne tilbyde borgerne den bedste behandling. Og taler man om innovation er det svært at komme udenom Region Syddanmark, som satser målrettet på i sundheds- og velfærdsteknologi.

Sponseret af Region Syddanmark

Når borgere med KOL rapporterer om deres lungekapacitet via en tablet til hospitalet, når en app gør livet nemmere for nybagte forældre, eller når robotter fragter kemo fra sygehusapoteket til afdelinger på sygehusene, så er der tale om sundheds- og velfærdsteknologi.

Velfærdsteknologi bidrager til kvalitet og effektivitet i den danske sundheds- og velfærdssektor, og der bliver investeret millioner i teknologierne  i både kommunerne og  regionerne i Danmark, der tilbage i 2013 lancerede den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd. Og taler man sundheds- og velfærdsinnovation i regionerne, er det svært at komme uden om Region Syddanmark.

Regionen arbejder nemlig sammen med erhvervslivet om at skabe vækst og velfærd,  blandt andet med afsæt i regionale vækst- og udviklingsstrategi, som har fokus på samarbejder på tværs, og altid med borgeren i centrum.

“Region Syddanmark satser målrettet på sundheds- og velfærdsteknologi. Vi er meget opmærksomme på de potentialer, der findes inden for området, både i forhold til kvaliteten i de ydelser, som vi tilbyder borgerne, vækst i virksomhederne og i forhold til effektiviseringer af arbejdsgange. Vi har en kæmpe udfordring, da der bliver flere ældre, og vi lever længere. Danmark har en fordel internationalt på grund af vores stærke sundheds- og velfærdssektor. Men vi bliver nødt til at tænke nyt og skabe vækst,  samtidig med, at vi tager udgangspunkt i borgernes behov,” fortæller Jane Kraglund, regionsdirektør i Region Syddanmark.

Gevinst på den tredobbelte bundlinje
Gennem en langsigtet og fokuseret indsats har Syddanmark fået opbygget et innovationsmiljø og et klyngesamarbejde med erhvervslivet, som skaber gevinst på den såkaldte tre-dobbelte bundlinje; kvalitet for borgeren, vækst i erhvervet og effektivisering i sundheds- og velfærdssektoren.

“Det er karakteristisk for vores region, at vi arbejder tværsektorielt, altså på tværs i forhold til  borgere, sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Vi ser helhedsorienteret på sundheds- og velfærdsområdet. Blandt andet har vi arbejdet med at etablere et stærkt innovations- og testmiljø, hvor virksomheder kan teste deres produkter eller indgå i offentlig-privat innovation,” fortæller Jane Kraglund og fortsætter:

“Samarbejde med erhvervslivet ligger os meget på sinde, som det også kommer til udtryk i forbindelse med vores markante indsats inden for sundheds- og velfærdsinnovation og vores innovationsstrategi. Stærk vækst er afhængig af en åben offentlig sektor. Og taler vi sundheds- og velfærdsteknologi, er det vigtigt, at løsningerne udvikles med afsæt i konkrete behov og at virksomhederne kan teste deres løsninger inden de kommer på markedet. Vi har helt fra start tænkt de to ting sammen, for det er afgørende for succes.”

I Syddanmark er der et attraktivt økosystem, hvor private virksomheder, offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner  samarbejder  på kryds og tværs, bl.a. gennem erhvervsklyngen Welfare Tech. Aktørerne mødes bl.a. om brugerbehov, innovation, test af nye løsninger, international markedsføring og meget andet.


”Det tager tid at få sådan et projekt op at køre. Det kunne vi nok ikke gøre på samme måde med en industripartner.” Niels Jul Jacobsen, stifter af virksomheden MiR.

Robotter transporterer alt fra cancermedicin til snavsetøj
Et af de konkrete tiltag, der styrker velfærdsinnovationen, er den Syddanske pulje til offentlig-privat innovation på 27,5 millioner kroner, den såkaldte OPI-pulje, som er finansieret af EU’s regionalfond, Syddansk Vækstforum og regionsrådet. Puljen kan søges af små og mellemstore virksomheder, der vil samarbejde med offentlige parter og forskningsinstitutioner om test af nye løsninger. En af de succesfulde virksomheder, der har søgt støtten, er Mobile Industrial Robots, forkortet MiR.

MiR er førende inden for kollaborative, mobile robotter. Virksomheden blev stiftet i 2013 af Niels Jul Jacobsen. I 2014 søgte han første gang midler fra Syddansk OPI-pulje til at teste et anhængertræk-system, der skulle gøre de selvkørende transportrobotter helt uafhængige af menneskehænder. Testen var en succes, og i 2015 vandt MiR DIRA Automationsprisen for sit store potentiale.

“Krogen er et tillægsprodukt til robotten, som opfylder et behov på sygehuset for at kunne køre vogne og medicin rundt uden menneskelig involvering. Men potentialet viste sig at være større, og i dag sælger vi robotter og kroge i hele verden,” fortæller Niels Jul Jacobsen.

For ham var det en stor fordel at samarbejde med en partner, som ikke direkte var hovedkunde.

“Det tager tid at få sådan et projekt op at køre. Det kunne vi nok ikke gøre på samme måde med en industripartner. Vi vokser med 300-400 procent årligt, og vi er kun knap fem år gamle. At være med i OPI-projektet har udvidet porteføljen af muligheder for vores robot, og betydet at MiR har kunne udvikle et unikt produkt,” siger Niels Jul Jacobsen.


”... vi bliver nødt til at tænke nyt og skabe vækst, samtidig med at vi tager udgangspunkt i borgernes behov,” Jane Kraglund, regionsdirektør i Region Syddanmark.

Udvikling er vejen til succes
Ligesom regionen mener Niels Jul Jacobsen, at man enten udvikler sig eller dør ud. Derfor har MiR på baggrund af samarbejdet startet et nyt OPI-projekt op, som handler om flådestyring, altså et styresystem til de 12 robotter, som Sygehus Sønderjylland i Aabenraa i flere år har haft til at transportere alt fra kemokure og blodprøver til snavsetøj rundt på gangene.

Til projektet er der blevet bevilliget 1,3 millioner kroner, og Niels Jul Jacobsen forventer at være i mål i marts 2018 og have et produkt klar til markedet i løbet af sommeren.

“For os er det gode midler at søge. Det er meget konkret at afprøve og tilpasse et produkt. Andre midler kan være mere luftige i forhold til tidshorisonten, og forskningsprojekter er ofte så langt ude i fremtiden, at man som lille virksomhed ikke har kapacitet til det. OPI-samarbejdet har fungeret godt. De har været meget åbne,” siger Niels Jul Jacobsen.

“Når vi finansierer OPI stiller vi krav om, at virksomhederne skal have tænkt det internationale marked ind. Vi ønsker at afprøve nye innovative løsninger og at udvikle nye løsninger med virksomhederne i erhvervsklyngen. Vi har hele tiden øje på det internationale marked, og det vil ikke blive mindre fremadrettet,” siger Dorthe Kusk afdelingschef i Region Syddanmark.

Netop det internationale aspekt er vigtigt i regionens vækststrategi og investeringen i MiR har medvirket til at virksomheden i dag har succes med eksport, idet MiR nu såvel sælger robotter som kroge til udlandet,
På grund af Syddanmarks kompetencer inden for brugerinvolvering, offentlig-privat-samarbejder og det sammenhængende forsknings- og innovationsmiljø oplever regionen en stigende international interesse for miljøet for sundheds- og velfærdsinnovation.


Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen