Berlingske Business
12:57Lego-konkurrent omsatte for mere end ventet

Realdania vil hjælpe kommuner til holdbar udvikling

Topbillede
Anne Skovbro, filantropidirektør i Realdania

Landets kommuner har mange visioner om udvikling og byggeri. Men det er vigtigt, at planerne bygger på lokale styrker og på langsigtede, realistiske strategier, mener Realdania, som er klar med pengetanken til at hjælpe kommuner på rette vej.

Af Nils-Ole Heggland

”Vi ser masser af visioner og planer i landets kommuner, men det er vigtigt, at planerne er helhedsorienterede og tager afsæt i langsigtede strategier. Ellers risikerer de at blive papirtigre, der ender i en skuffe på rådhuset.”

Sådan siger Anne Skovbro, filantropidirektør i Realdania, en af landets største velgørende pengetanke med en formue på godt 20 milliarder kroner. De penge er skabt af både boligejere, landmænd, erhvervsdrivende og boligselskaber, der var kunder i Realkredit Danmark, som Danske Bank købte i 2000. Siden har Realdania brugt afkastet fra formuen på at fremme ”det byggede miljø” – fx ved at bidrage til at udvikle byggeriet, gennemføre by- og områdeudvikling samt udvikle og bevare bygningsarven. Alt sammen med det formål at skabe øget livskvalitet over hele landet.

”Vi har været involveret i omkring 3.000 projekter, og vi har været involveret i alle danske kommuner. Det er vi fortsat, og det skal vi også være fremover. Vi hjælper yderområder med deres særlige udfordringer, og vi hjælper i byområder, der har andre udfordringer, fx udsatte boligområder,” siger Anne Skovbro, som sidste år kom til Realdania fra jobbet som planchef i Københavns Kommune.
I øjeblikket bistår Realdania 25 kommuner i yderområder med at få lagt en udviklingsstrategi, der tager afsæt i lokale styrker og potentialer og på den baggrund identificerer muligheder for udvikling.

Turisme bedre end industri
I Nordvestsjælland har Realdania været fødselshjælper for en udviklingsstrategi i Odsherred med omkring 27.000 sommerhuse.

”Kommunen ville have industri og flere børnefamilier tilbage til området, men vi spurgte: ”Er der også andre muligheder?” Odsherred er landets største sommerhuskommune, og vi fik kortlagt, at der er et stort potentiale for mere turisme, også fra udlandet,” fortæller Anne Skovbro. Siden har Realdania blandt andet støttet anlægget af en højderygsti gennem den geologisk særegne Unesco Geopark Odsherred. Og for to måneder siden indviede dronning Margrethe et udstillings- og samlingssted i den ombyggede, gamle auktionshal i Odden Havneby.
Realdania bruger forskellige samarbejdsmodeller – nogle gange deltager adskillige parter som ved Maltfabrikken i Ebeltoft:

”Realdania har betalt for arealerne udenfor, mens A.P. Møller Fonden har finansieret renoveringen af ejendommen. Kommunen har flyttet et bibliotek ind i bygningen, og så har private kræfter samlet penge ind til det, som nu er kulturhus og samlingssted for små, kreative erhvervsdrivende – med en strategisk rigtig beliggenhed midt i byen,” siger Anne Skovbro.
I hovedstadsområdet har Realdania fx finansieret, at Bjarke Ingels-tegnestuen BIG udviklede visionerne om Loop City, en sammenhængende byudvikling langs blandt andet den kommende letbane. Håndtering af regnvand kom på dagsordenen efter det kraftige skybrud, som i juli 2011 forvandlede dele af Frederiksberg og Vesterbro til Venedig.

”Udsatte boligområder er en anden problemstilling, og vi har projekter i gang i Værebroparken i Gladsaxe og i Høje-Taastrup,” oplyser Anne Skovbro.
Her er opgaven at skabe tryggere miljø, som kan medvirke til en mere bæredygtig sammensætning af beboere.

Forarbejdet er vigtig
Uanset udfordringernes art og omfang lægger Realdania vægt på, at kommunerne gør et grundigt forarbejde, inden de egentlige indsatser går i gang:
”Nogle døjer med faldende indbyggertal, andre ser jobbene forsvinde, og nogle har måske nok positiv befolkningsudvikling, men hvem er det, der flytter til kommunen? Det vigtigste er at få undersøgt: Hvad kan vi gøre ved det – og hvordan kan vi få lagt en strategi?” påpeger Anne Skovbro.

I den indledende fase kan rådgiverne ­udefra være de store ingeniør- og råd­giverhuse, det kan være arkitekter eller specialiserede rådgivere i strategi og udvikling. Det kan også være erhvervsmæglere, der kan vurdere, om markedet kan bære de fornødne investeringer, så visionerne kan blive til  ­virkelighed.
Anne Skovbro pointerer, at selv om arbejdet er vigtigt, behøver det ikke være dyrt:

”Det er kun små penge, som ligger i de indledende faser; de store penge ligger i selve byggeriet og anlægsarbejdet, når projekterne skal føres ud i lives. Men den indledende indsats er afgørende for, om projekterne går godt.”

Læs mere om strategisk ledelse og byudvikling

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen