Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Projektudbyder til politikerne: Find på en ny lov

Topbillede
PR-foto: Blue Capital

Et forsøg på at bremse ren skattetænkning ved investering i udenlandske sol- og vindanlæg vil blot føre til endnu mere kreative selskabskonstruktioner, vurderer Matin Kibsgaard Jensen fra Blue Capital. I hans forretning, der sælger ejendomsprojekter, har lovforslaget indtil videre blot styrket salget.

Af Sten Thorup Kristensen

I forretningslivet kan en ulykke føre til mere omsætning. Det er tilfældet, hvis ulykken rammer konkurrenterne endnu hårdere, end den rammer en selv.

Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør i projektudbyderen Blue Capital, oplevede det sjældne fænomen, da regeringen et par uger før jul fremlagde et lovforslag, der med virkning fra fremsættelsesdatoen skal reducere skatteincitamentet ved investeringer gennem K/S-selskaber.

Loven vil gøre det lidt mindre fordelagtigt at investere i ejendomme i K/S-form, men den rammer især sol- og vindprojekter, som er langt mere skattedrevne. Således søgte mange investorer i sidste øjeblik inden årsskiftet fra alternativ energi over i ejendomme, og Blue Capital, som beskæftiger sig med detailhandelsejendomme, nåede i året en omsætningsfremgang på 48 procent i forhold til 2015, som ellers også var et godt år.

Så humøret er godt i Blue Capital. Alligevel opfordrer Martin Kibsgaard Jensen politikerne til at genoverveje forslaget.

Se på afskrivningsregler
”Som lovforslaget ligger, når de alligevel ikke målet med at stoppe investeringer i solcelle- og vindmølleinvesteringer i udlandet. Der er adskillige huller i det – for eksempel kan man blot lave selskaberne i I/S-form i stedet. Det bliver noget rod, hvor vi vil se en masse mærkelige konstruktioner i forsøget på at omgå lovforslaget. Vi må have respekt for, at det er et kompliceret emne, og at regeringen - for at undgå hamstring - ikke har haft mulighed for at drøfte lovforslaget med relevante eksterne parter. Men gennemtænkt er det ikke,” siger Martin Kibsgaard Jensen.

Forslaget lyder, at man i K/S-selskaber kun skal kunne benytte underskud i takt med, at der er opstår driftsmæssige overskud i selskaberne, således at ejerne altså ikke kan bruge et fradrag fra afskrivninger i deres personlige skatteregnskaber.

Martin Kibsgaard Jensen mener, det er mere farbart, hvis man i stedet ændrer i afskrivningsloven, så sol- og vindanlæg kun kan afskrives med for eksempel 4 procent om året – samme sats som ved ejendomme. I dag kan de pågældende anlæg afskrives med op til 25 procent om året.

Politikernes dilemma er også, at der er er grænser for, hvor meget de kan stramme mulighederne for afskrivning, uden at det bliver et fatalt slag mod enhver form for iværksætteri.

”En ændring i afskrivningsloven er den bedste og mest effektive måde at nå målet på. Det nuværende forslag har simpelthen for mange utilsigtede negative følgevirkninger for såvel iværksætter- som investeringskulturen i Danmark. Det skyldes, at man bør have en virksomhedsstruktur, hvor man kan starte op og så skattemæssig få underskud i opstartsfasen modregnet i anden personlig indkomst. Det er blandt andet det, virksomhedsordningens regler fra 1989 er tiltænkt,” siger Martin Kibsgaard Jensen.

Uheldig timing
Lovforslaget kom den 14. december, og hvis det bliver vedtaget, er det altså med virkning fra denne dag, at reglerne er ændret. For projektudbyderne var det stort set det værst tænkelige tidspunkt: December måned er og bliver deres absolutte højsæson, og det gælder også for ejendomsprojekter, selv om skatteelementet i dem typisk ikke er nær så fremtrædende, som det har været tidligere.

Den uheldige timing betød, at nogle udbydere i al hast måtte lægge projekter om, eller helt aflyse dem, hvilket kan koste tab, for så vidt udbyderen selv har bundet sig til en risiko. Havde politikerne ventet blot en halv måneds tid, til man var inde i januar, havde alle kunnet nå at tilpasse sig den nye virkelighed.

Det er dog ikke Martin Kibsgaard Jensens vurdering, at timingen var ondt ment fra politikeres og embedsmænds side.

”Man kan læse i bemærkningerne, at de antager, at alle udbydere alligevel har udsolgt midt i december. Ét opkald til en revisor kunne have fortalt dem noget andet. Men jeg tror, det skyldes manglende indsigt. Jeg kan ikke se anden forklaring,” siger Martin Kibsgaard Jensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen