Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Privatliv bliver den digitale standard

billede

Persondataforordningen fører kontrollen over data tilbage til brugeren, og det medfører ifølge forbrugerrådet væsentlige forbedringer for borgerne. Der er dog fortsat usikkerhed om den præcise implementering.

Den tid, hvor man kunne lade fortid være fortid, er med internettet og digital dataindsamling for længst blevet, ja, fortid. For internettet glemmer aldrig! Det oplever mange moderne mennesker, bevidst, når de googler sig selv og konfronteres med gamle debatindlæg, udtalelser og billeder eller, mere ubevidst, når de via sociale medier lokkes af reklamer målrettet lige præcis den livssituation, det digitale monster har regnet ud, at de befinder sig i.

Vi lever i en verden af data. Offentlige, ligegyldige, vigtige og personfølsomme i et virvar af databaser, virksomheder og offentlige myndigheder. Og det er på mange måder en verden, hvor den enkelte har tabt kontrollen. Men nu kommer lidt af magten tilbage på menneskehænder.
Fra 2018 slår EU nemlig to tykke streger under princippet om, at man som borger har ret til at have kontrol over sine data. Det sker konkret med persondataforordningens høje krav til virksomhedernes evne til at dokumentere, hvor dine data er, og hvad de bruger dem til, din mulighed for at “blive glemt” af virksomheder og organisationer samt ikke mindst din sikkerhed for, at de data, du afgiver, i det mindste behandles ansvarsfuldt.
“Forordningen indeholder på flere fronter væsentlige forbedringer set fra et forbrugerperspektiv,” siger seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup.

Samtykke bliver centralt
Hun fremhæver især forordningens krav om, at data kun må bruges til de formål, som den enkelte borger har givet samtykke til.
”Virksomheder skal i langt højere grad end i dag tydeliggøre, hvad der egentlig sker med de data, der indsamles. Derudover bliver kravet til samtykke styrket, og det ser vi som en stor fordel, så vi forhåbentlig kommer væk fra de her pseudo-samtykker, hvor vi ikke har kontrol over og ved, hvad vores oplysninger egentlig bliver brugt til,” siger Anette Høyrup.
Dertil kommer retten til at blive glemt. En rettighed som allerede for et år siden blev en del af EU-retten, da EU-domstolen den 13. maj 2014 fastslog, at europæiske borgere kan have ret til at få fjernet “forældede og irrelevante personoplysninger” om dem selv fra søgeresultater.
”Med forordningen bliver den ret en del af lovteksten,” siger Anette Høyrup.

Rod i det offentlige
Som noget af det vigtigste i den nye forordning fremhæver hun den øgede tryghed, der følger med de højere krav til sikkerheden. Også når det kommer til behandlingen af personfølsomme oplysninger i det ­offentlige. Her viste en rapport fra KMD sidste år, at op mod hver femte medarbejder i offentlige myndigheder har haft adgang til personoplysninger, de ikke havde arbejdsmæssig grund til at se. Kombineret med en række omfattende data-lækager de seneste år – både fra offentlige og private systemer - skaber det god grund bekymring.
”Her stiller forordningen krav om mere gennemsigtighed og mere kontrol samt
ikke mindst styrket teknisk sikkerhed, hvor datasikkerheden skal bygges ind i systemer fra bunden,” siger Anette Høyrup og fortsætter:
”Fremover bygger man sikkerheden ind i selve den enkelte app’s design, så i stedet for at indsamle rub og stub, giver man rent teknisk forbrugeren privatliv,” siger hun og understreger som endnu en fordel, at kravene følges af markante konsekvenser.
”Hvis tingene ikke er i orden, kommer det til at få en konsekvens, der kan
mærkes, for eksempel i form af meget store bøder. Det kan være med til at skabe fornyet respekt omkring sikkerheden,” siger hun.

Frygter udvanding
Samme synspunkt lyder fra det uafhængige Rådet for Digital Sikkerhed, hvor formand Rasmus Theede fremhæver, at den højeste bøde, der hidtil er givet for brud på persondataloven er på 25.000 kroner, hvorimod rammerne i den nye forordning af en helt anden kaliber. Samtidigt peger han på, at loven nu rent faktisk bliver tilpasset virkeligheden.
”Lige nu har vi en persondatalovgivning som er bred og diffus og svær at fortolke. Og så er den slet ikke bygget til, at vi i dag lever i en verden, hvor 90 pct. af vores data er elektronisk,” siger han. Samtidigt understreger han, at der nu udestår en implementeringsproces, hvor en række forhold endnu skal afklares. Herunder sanktionsmulighederne over for offentlige myndigheder.
”Det vi skal sørge for i Danmark er, at vi ikke udvander lovgivningen ved for eksempel ikke at inkludere de offentlige myndigheder på samme måde som private virksomheder,” siger han.
Overordnet opfatter han dog forordningen som et positivt skridt – både i et erhvervs- og et forbrugerperspektiv. Og samme synspunkt lyder fra Forbrugerrådet Tænk.
”Nu venter vi på at se, præcis hvordan de nye krav bliver udmøntet i virkeligheden. Men hvis lovteksten også bliver den praktiske virkelighed, så er det i et forbrugerperspektiv et drømmescenarie. Privatliv bør blive standarden, hvor det indtil nu har været den hovedløse dataindsamling,” siger Anette Høyrup.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen