Berlingske Business

Persondataforordningen – Snart er det alvor!

T

Sponseret af Dansk Erhverv

EU’s persondataforordning stiller nye krav til virksomhedernes håndtering af kundedata og andre persondata. Du har måske hørt, at bøderammen udvides til 150 mio. kr., men er ikke skarp på, hvor du skal starte. Heldigvis er der hjælp at hente og tid at løbe på. Ikke mindst ejerlederne skal passe på sig selv, lyder det fra en mange årig rådgiver fra feltet.

Vi har talt om den i flere år, og mange virksomheder har i måneder arbejdet på at blive klar. Og den 25. maj 2018 så sker det: EU’s persondataforordning får virkning i Danmark og resten af EU.

I praksis er alle virksomheder omfattet, i hvert fald hvis man har medarbejdere eller kunder, for så har man pr. definition at gøre med persondata, og så gælder nye og skærpede regler. Forbrugerne får nogle nye rettigheder, du som ejerleder skal forberede dig på, og som virksomhed falder hammeren hårdt, hvis loven bliver brudt. Faktisk er bøderammen sat til 150 mio. kr. Det er selvfølgelig tænkt til de meget store og ekstraordinært grove tilfælde, men det rummer et tydeligt signal.

Fristende og farlig mentalitet hos ejerlederne
”Jeg oplever at ejerledede virksomheder kan være mere fristede til at nedprioritere persondataforordningen. Man lader de mere jordnære opgaver med den daglige og praktiske drift fylde og fortrænger person dataforordningens lidt uoverskuelige krav. For som ejerleder er man jo blæksprutte og inde over alt,” siger advokat Wivi H. Larsen, som gennem 35 år har rådgivet virksomheder om bl.a. databeskyttelse.

”Jeg oplever en mental forskel hos virksomhederne, jeg møder. Man kunne måske tro, at det var den ansatte leder, der tog mere løst på det, men jeg oplever faktisk det omvendte. For den ansatte leder er meget bevidst om, at hun er ansvarlig for andres penge og omdømme, mens ejerlederen tænker at ’jeg prioriterer det så godt, jeg kan, og så tager jeg jo selv skraldet, hvis det ramler’. Det er en fristende, men også farlig tankegang”.

Wivi H. Larsen oplever, at der er brug for mere detaljerede og praktisk anvendelige vejledninger til virksomhederne fra for eksempel Datatilsynet. Men erfaringerne inspirerede også Wivi H. Larsen til at kaste sig ud i sit egen iværksætterprojekt. Sammen med Kim Jensen og to andre med flere års erfaring med digitalisering, stiftede hun for et års tid siden Lexoforms, som er et online-værktøj, der giver virksomhederne overblik og styring på persondataforordningen.

”Vores ambition er at trække arbejdet med persondataforordningen helt ned på jorden. Man kan sige, at vi bygger vores erfaringer med jura ind i en teknisk løsning, som oversætter kringlede eller abstrakte begreber til noget meget konkret, som også den travle og udviklende blæksprutte kan bruge. Og med et prisskilt på 4200 kroner om året uanset virksomhedens størrelse, prøver vi også at gøre den del nem at forstå og sige ja til”.

Hvad nu
Er man ikke kommet i gang med arbejdet med persondataforordningen endnu, så er det mere end på høje tid. Dansk Erhverv spurgte i november 2017 sine medlemmer, hvordan virksomhederne ser på eller håndterer de nye regler. 15 procent svarede, at de ikke kendte persondataforordningen, og 12 procent svarede ”ved ikke”. Yderligere 15 procent kendte til den, men vurderede ikke, at den er relevant for deres virksomhed. Og blot 41 procent af virksomhederne forventer at være klar til ikrafttrædelsesdatoen.

”Tallene fortæller mig, at en del virksomheder stadig har et stort arbejde foran sig. Vi har et tilsvarende indtryk fra de direkte henvendelser, vi modtager. Derfor har vi også en del aktiviteter om persondata og de nye regler. Vi har vejledning, et netværk og en stribe kurser om emnet, og vi har været landet rundt med #persondatabussen, hvor vores advokater underviser i persondata og svarer på spørgsmål,”, siger Janus Sandsgaard, fagchef for IT og digitalisering i Dansk Erhverv.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Ejerledelse'. Se alle artikler her​

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen