Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Pension er også forsikringer

Topbillede
Foto: Scanpix

Langt de fleste danskere har deres pensionsordning via deres arbejdsplads eller overenskomst. Pensionsordningerne indeholder normalt mere end blot opsparing til tilværelsen efter arbejdslivet. Ordningerne kan indeholde en række forsikringer, hvor invalidepension og livsforsikring er de mest almindelige.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Forsikring og Pension'. Se alle artikler her

Af Uffe Vind

”De fleste tænker ikke så meget over, at deres pensionsordning indeholder forsikringer, og vil man sikre sine efterladte i tilfælde af, at man dør, så er det en god ide at forholde sig til, om de penge, de efterladte får udbetalt, er tilstrækkelige. Ellers kan man i de fleste pensionskasser og -selskaber indbetale mere til sin livsforsikring og eventuelt på en ægtefælle-/samleverpension og på en børnepension, som også kommer til udbetaling ved dødsfald,” siger Karina Ryberg, som er konsulent i brancheforeningen Forsikring og Pension. Hun fortsætter:

”Bliver man skilt eller single, så vil man formentlig også ændre på, hvem der skal have pengene i tilfælde af ens død. Eksmanden eller ekskonen står ikke nødvendigvis først i køen, hvis gifter man sig igen.”

Når man bliver syg
Kommer man alvorligt til skade eller bliver man alvorligt syg, kan det forhindre én i helt eller delvist at kunne arbejde.

”Det kan være svært at takle, at du ikke kan arbejde som før. Men har du en forsikring mod tab af erhvervsevne eller invalidepension, er du sikret en løbende indtægt, så du i det mindste har økonomien til at fortsætte dit liv så normalt som muligt,” fortæller Karina Ryberg.

I de fleste pensionsselskaber skal du have mistet 2/3 af din erhvervsevne – hos nogle 1/2 – for at kunne få udbetalt penge. Det er normalt et krav, at man uarbejdsdygtig i alle erhverv – ikke kun det erhverv, du er i. Det gælder også hos det offentlige. Enkelte selskaber som MP Pension (Pensionskassen for Magistre og Psykologer) operer man med det, man kalder faginvaliditet.

Det betyder, at eksempelvis en gymnasielærer, som af en eller anden grund ikke kan undervise længere, kan få invalidepension.

”Ved tab af erhvervsevne vil man normalt kunne få præmiefritagelse for indbetaling til pensionsordningen, uden at pension bliver mindre. Præmiefritagelse betyder, at pensionsselskabet overtager din pensionsindbetaling, så din aldersopsparing ikke udvandes i den periode du ikke selv kan indbetale. Og fritagelsen fortsætter, indtil du får det bedre, eller forsikringen udløber,” siger Karina Ryberg.

Ved kritisk sygdom
Er man forsikret imod kritisk sygdom, får man en skattefri kontant udbetaling, hvis man er diagnosticeret med en eller flere alvorlige sygdomme (se faktaboks). Har man glemt, at man har forsikringen får man glæde af det samarbejde, forsikring- og pensionsbranchen og det offentlige har etableret. Karina Ryberg siger:

”Ingen kritisk syg bør gå glip af en udbetaling, som de har ret til. Den syge står i en svær situation, og derfor har vi etableret et tæt samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, så Styrelsen på baggrund af data fra forsikrings- og pensionsbranchen kan sende et brev til den syge om, at vedkommende formentlig har ret til en forsikringsudbetaling.”


Karina Ryberg, konsulent i brancheforeningen Forsikring & Pension

Ved de fleste andre forsikringer er det dog op til den enkelte at kontakte sit pensionsselskab, hvis man skal benytte eller ændre sine forsikringer. Det gælder eksempelvis sundhedsforsikringer, som nogle selskaber har inkluderet i deres pensionspakke eller tilbyder en mod merbetaling.

Tjek pensionsinfo.dk for at se, hvor du er forsikret.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Forsikring og Pension'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen