Berlingske Business
17:42

Pension: 1,3 mio. danskere kan være dækket forkert

billede

De fleste danskere glemmer at tage højde for, hvordan livsændringer påvirker deres pensionsbehov. Knap en 1,3 mio. danskere bør hvert år tjekke, om de har de rigtige dækninger, vurderer ekspert fra Nordea Liv & Pension.

Af Martin Poul Pedersen

Langt de fleste danskere har en pensionsordning, som de indbetaler til hver måned, og derudover ikke skænker ret mange tanker. Og selv om det kan forekomme naturligt for især yngre mennesker med mange år til pensionen, så kan manglende interesse vise sig at være en rigtigt dårlig idé.
Sådan lyder advarslen fra Nordea Liv & Pension, der har lavet en opgørelse over, hvor mange danskere, der hvert år oplever markante livsændringer som at få børn, blive gift, købe bolig eller lignende. Ændringer, der alle kan have afgørende betydning for, hvordan pensionsordningen skal være skruet sammen.

”Knap end 1,3 mio. danskere bør hvert år tjekke og tilpasse deres pensionsordning, men kun de færreste får det gjort. Det tager typisk ikke ret meget mere end fem minutter at danne sig et overblik, men det kan få rigtig stor betydning på mange dele af livet,” siger cheføkonom i Nordea Liv & Pension Jens Christian Nielsen.

Risikerer store tab
Han får opbakning i brancheorganisationen Forsikring og Pension, hvor underdirektør Anne Sejersen netop fremhæver livsændringer som en god anledning til at gennemgå pensionen.
”Pension er ikke kun et spørgsmål om alderdom, det handler også om at have de rigtige dækninger, mens man stadig er på arbejdsmarkedet. Her giver Pensionsinfo mulighed for at få et overblik, ligesom det giver god mening at tage en snak med sit ­pensionsselskab,” siger hun.

Både Anne Sejersen og Jens Christian Nielsen understreger, vigtigheden af, at ­kunderne hverken er dækket for meget eller for lidt. Betaler man for forsikringer, man ikke har behov for, går de penge nemlig fra det beløb, man ellers ville have som ­pensionist. Er dækningen for lav på forsikringerne, risikerer det derimod at ramme økonomien hårdt i tilfælde af sygdom eller ulykke.

”Din pension er ikke statisk, den ændrer sig løbende ligesom du også gør det gennem livet,” siger Jens Christian Nielsen.

Når livet ændrer sig
Han fremhæver, at mange glemmer at gennemgå forsikringen, når de går fra ungdommens singleliv uden store forpligtelser til livet som forælder, ægtefælle samt bil- eller husejer.

Kontakter kunderne
Samtidigt har forsikrings- og pensionsbranchen i stigende grad erkendt, at de fleste mennesker helst lever i nuet. Derfor har ­Nordea Liv & Pension valgt en pro­aktiv tilgang, hvor kunder løbende bliver gjort opmærksom på vigtigheden af at tilpasse pensions­opsparingen.

”Pension er bare ikke øverst i de flestes bevidsthed. Derfor tager vi ansvar for at ­vores kunder har de rigtige dækninger, og med proaktiv kontakt får vi løbende gjort opmærksom på vigtigheden af, at tilpasse pensionsopsparingen, så den afspejler de faktiske forhold,” siger Jens Christian ­Nielsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen