Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Øre for fremtidens Struer

Topbillede

Med en strategisk omfavnelse af ”lyd” som kommunens særkende vil Struer skille sig ud fra mængden – både på erhvervs- og kulturområdet og på kommunale kerneydelser, hvor brugen af musik blandt andet løfter plejeområdet.

Af Martin Poul Pedersen

Struer Kommune er unik dansk natur, stærkt erhvervliv og hyggelig handel. Men Struer er samtidigt noget andet, der formår både at samle og udbasunere de nævnte værdier: Struer er nemlig lyd.
Sådan lyder i konklusionen på det udviklingsarbejde, der har ført til sloganet ”Lydens By”, og samtidigt – ikke mindst – medført et tætpakket aktivitetsprogram, hvor lyd og musik i stigende grad kommer til at spille en rolle.

Både i erhvervslivet, hvor Bang & Olufsen sammen med nytilkomne Harman / Samsung og en række audio-tekniske iværksættere tegner lydbilledet. I kulturlivet, hvor nye tiltag skal give endnu mere plads til musikken – og i de kommunale kerneydelser, hvor lyd og musik i stigende grad kommer til at spille en rolle.

”Langt de fleste mennesker har jo et forhold til lyd i form af musik, som man for eksempel kan bruge til at slappe af,” siger Struers Borgmester, Venstremanden Mads Jakobsen.
Han sætter selv noget ”godt gammelt Tangerine Dream fra 1970’erne” på, når han skal bruge et kvarters ro i en travl borgmesterkalender, fortæller han.

”Men lyd er jo meget mere end det, og i en tid, hvor det for en mindre kommune som os i stigende grad er vigtigt, at kunne skille sig ud fra mængden – og tilbyde alternativer til de store byer – har vi erkendt, at lyd er det, der bedst favner alle vores  mange styrker,” siger Mads Jakobsen og fortsætter:

”Selv om naturen og bylivet er fantastisk i Struer Kommune, må vi jo erkende, at der også er skønt i andre dele af landet. Men med lyden, hvor vi selvfølgelig i første omgang har taget udgangspunkt i erhvervslivet, har vi et område, der rent faktisk udgør en styrkeposition, og som samtidigt kan bredes ud.”

Fra business til borgerservice
Konkret baserer Struer Kommunes arbejde med lyd sig på fem strategiske indsatsområder.
Entreprenørskab, med fokus på yderligere udvikling af byens lydfokuserede virksomheder samt undervisning, der trækker lyd ind i læseplanerne, og støtte til B&Os ”innovation camp”, hvor unge talenter fra hele verden idéudvikler på nye produkter.

Naturen, hvor anvendelsen af lyd på forskellige måder skal understøtte markedsføringen af de unikke forhold omkring Limfjordsbyen med det ”perfekte sejlervand”.
Byliv, hvor blandt andet en såkaldt ”Lydens Have” er under opførelse centralt i byen, og hvor lyd skal være med til at binde by og havn sammen.

Oplevelser, hvor kulturinstitutioner, museum, gymnasium, handelsstandsforening og så videre inddrager lyd på nye måder – blandt andet i forbindelse med Struers 100-års byjubilæum i 2017.
Og dertil kommer så livskvalitet og velfærd, hvor lyden og dens mange muligheder inddrages i kommunens kerneydelser i forhold til både forskning og konkrete tiltag.

Fokus på innovation
”Man kan tage børnehaver som et eksempel. Her har man ofte lavet rum, som er nemme at holde rene, men med den konsekvens, at akustikken er forfærdelig. Her arbejder vi med akustikregulering, hvor det er lykkedes os, at trække de bedste folk inden for det felt  til byen,” siger borgmesteren.

Han peger derudover på lyd-fokuseret innovation i forhold til, borgerservice, hvor eksempelvis dæmpet musik beviseligt kan være med til at forebygge uforudsigelig og uhensigtsmæssig adfærd. Dertil kommer så plejesektoren, hvor Struer Kommune forsøger, at udvikle nye metoder i plejen af demente med brug af musik og lyd, der både kan forbedre livskvaliteten hos borgerne og arbejdsglæden hos medarbejderen.
Mads Jakobsen lægger ikke skjul på, at ”Lydens By” hovedsageligt handler om, at skabe opmærksomhed omkring Struer som en kommune med vækstpotentiale. Samtidigt understreger han, at netop lyden som fokusområde allerede har vist sit værd.

”Vi har selvfølgelig et ønske om at trække stærke virksomheder, kvalificeret arbejdskraft og nye borgere hertil, ligesom vi gerne ser, at videninstitutioner får interesse for projekter i Struer. Det viser nogle af de projekter vi har gang i, at ”Lydens By” kan være med til at sikre”, siger han og fremhæver, at det i fremtiden kun bliver vigtigere for kommuner langt fra de største byer, at kommunikere klare og værdier rodfæstet – som lyd i Struer – i såvel erhvervs- og kulturliv som kommunale strategiplaner.

”Det er et spørgsmål om at finde ind til kernen. Hvad er det, der er helt særligt for os, og som vi har for os selv,” siger han og fastslår: ”Her er lyd det oplagte valg i Struer”

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen