Berlingske Business

Nytårstalen: Lau Svenssen ser tilbage på et positivt 2017, som åbner op for et spændende 2018

Topbillede
Lau Svenssen har siden 2003 været ansat i Aktieinfo. Han er også kendt som aktieekspert i Millionærklubben på Radio24Syv. PR-foto

Et nyt år nærmer sig med hastige skridt. Der er spændende ting i vente for aktiemarkedet, for selvom den økonomiske situation i verden er stabil, er den politiske mere omblæst. Aktieinfos Lau Svenssen perspektiverer investeringssituationen 2018.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Investering og Formuepleje'. Se alle artikler her

Af Simone Okkels

“Der er lagt op til, at økonomien kommer til at udvikle sig positivt i 2018. Baggrundsbilledet er, at vi har en fornuftig økonomisk udvikling. Nu gælder det om ikke at sætte tingene over styr. Tager vi et tilbageblik på 2017, har vi haft så meget og så bred vækst, at vi i de fleste europæiske lande nærmer os fuld beskæftigelse. Hjemmemarkederne er begyndt at gå godt, inklusiv byggeriet. Mange af de firmaer, som tidligere har hængt lidt i bremsen, er kommet godt med. Dog er nogle af de modne selskaber på børsen fx entreprenørerne blevet klemt af, at aktiviteten er kommet hurtigt op i gear. De var ikke klar til så højt et tempo. Bilsalget slog rekord med over 200.000 nye biler solgt, og danskerne var mere optimistiske med jobskifte. Så den brede økonomi har fået det godt.

Der god fart i de økonomiske systemer i næsten hele Europa. Der er ved at være ryddet op efter sidste finanskrise, og bankernes tab er i nul. Væksten, beskæftigelsen og boligmarkedet har det generelt godt. Det betyder, at renterne vil gå op, og at prisen på kapital bliver anderledes end den har været, hvor der har været adgang til stort set gratis penge. Dette vil snart ændre sig, da vi får behov for at styre kapital og andre ressourcer.

Også Asien ser ud til at klare sig rimeligt pænt med fornuftig vækst, mens USA er rykket gevaldigt op rent børsmæssigt, men ikke tilsvarende økonomisk. De kan dog risikere at komme ind i en politisk krise som følge af Ruslands-sagerne.

Så den økonomiske situation er stabil. Men politisk ser det anderledes ud, og politik er en trussel for erhvervslivet. Transparens og demokrati bør gå hånd i hånd, men vi er på vej ud i en stor forandring, hvor vi har nogle magthavere, der ikke spiller efter demokratiets regler, men søger at forhindre befolkningen i at få indsigt i magtforvaltningen. De gamle nationalstater er ved at gå i opløsning. I Tyskland stemte kun halvdelen af de valgberettigede på de gamle partier, mens de resterende ønsker noget radikalt anderledes. Catalonien og Englands EU-forhold er også et billede på forandringerne.

Hvad betyder det så? USA har brændt sine kalorier af, på ét år er Dow Jones steget 35 procent, så jeg tror ikke på mere jubel her. Det samme gælder Nasdaq. Men Europa kommer til at klare sig godt. DAX er steget 15,8 procent i år, så det er væsentligt mindre, men kursniveauet er rimeligt mål på indtjeningen, og væksten i Europa er lidt højere end i USA. Midt på året vil DAX nok nå op omkring 14200. Det er ikke vildt, men vi kommer fra en pæn stigning, og renten er næsten i nul, så hvis man kan tjene en 6-7 procent på sine aktier i løbet af første halvår 2018, er det vel fint.

Ser vi på kryptovaluta, tror jeg, det vil bryde sammen relativt snart. Det vil dog ikke vælte økonomien. Et sjovt scenario, som man kan forestille sig, hvis kryptovalutaerne bryder sammen, er, at den tilbageværende safe haven er guld. Kollapser kryptovaluta og stiger renten samtidig, så er guld den eneste vare, som ikke er løbet af sted som en vanvittig. Det, tror jeg, er årets joker.

Generelt kan man sagtens have en overvægt af aktier. Spørgsmålet er, hvor højt op aktiekurserne vil komme. Jeg tror, at vi nu befinder os i den femte og sidste bølge, grådighedsfasen, i Elliott wave-teorien, om hvordan aktier stiger i bølger. Er vi der, er det den sidste optur, inden der opstår en voldsom nedtur i to store dyk, og så begynder det forfra igen. Men jeg tror først, vi når toppen, når DAX er omkring 16000. Det er det lange pejlemærke for mig. Men det er ikke en alvorlig trussel endnu.”

Lau Svenssen har siden 2003 været ansat i Aktieinfo. Han er også kendt som aktieekspert i Millionærklubben på Radio24Syv.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Investering og Formuepleje'. Se alle artikler her

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen