Berlingske Business

Nye regler: Netbutikker skal sælge i hele EU

Topbillede
Foto: Scanpix

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Transport og Logistik'. Se alle artikler her

Af Chefkonsulent infrastruktur og transport Christoffer Greenfort, Dansk Erhverv

EU-landene er blevet enige om at alle e-handelsvirksomheder skal tilbyde salg i hele EU, også selvom den kun opererer i fx Danmark. Reglerne giver dog forbrugerne ansvar for den sidste del af transporten af deres varer. Det giver transportfirmaerne nyt ansvar i klagesager.

EU-landene er trods advarsler fra netbutikkernes organisationer blevet enige om at indføre en salgspligt ved online salg. Det betyder, at netbutikker ikke må afvise at sælge til kunder i andre EU-lande, selvom kundens bopæl ligger langt væk fra netbutikkens normale forretningsområde. Geoblockingforordningen, som forslaget hedder, skal være gennemført fra december 2018. Den gælder både B2C- og B2B-handel. Der indføres en salgspligt – men ikke en leveringspligt.

Netbutikkerne skal derfor kun levere inden for det geografiske område de plejer – det kan f.eks. være til en pakkeboks eller en havnekaj – og derfra må forbrugeren selv klare transporten hjem eller få et transportfirma til at hjælpe sig. Det lyder måske ikke så slemt, men det kan i praksis give bøvl hos både netbutikker og transportfirmaer, fortæller Dansk Erhverv.

Risikoen for transportskader siger
Normalt leverer netbutikken varen hele vejen til kundens bopæl og den har lavet aftale med et transportfirma og i samarbejde med dette aftalt, hvordan varen skal være emballeret, for at den kan komme sikkert frem uden skader. Fremover bliver det kundens ansvar.  Netbutikken har kun ansvar for varen under det første stykke af transporten hen til leveringsstedet. Forbrugeren og dennes transportfirma har ansvaret for transportskader, der opstår på det sidste stykke hjem til kunden.

”Det siger sig selv, at risikoen for transportskader øges markant, hvis en vare transporteres fra den ene ende af Europa til anden uden at være emballeret til at kunne klare turen. Det er forbrugerens eget ansvar, hvis der opstår skader under den sidste del af transporten, men hvordan skal det kunne bevises, på hvilken del af transporten skaden opstod? Det bliver en udfordring og noget bøvl for både netbutikkerne og de involverede transportfirmaer” siger Lone Rasmussen.

Momsforskelle vil føre til nye forretningsmodeller
Forslaget gør det lettere at handle i udenlandske netbutikker, selvom disse slet ikke henvender sig til danske kunder. Det er under forhandlingerne blevet hævdet, at forslaget ikke vil komme til at få særlig stor betydning, fordi de færreste kunder selv vil hente deres varer i et andet EU-land. Men Dansk Erhverv forudser, at der vil opstå nye forretningsmodeller, hvor transportfirmaer vil hjælpe med transporten, som man i dag kender for e-handel i USA.

”Vi forventer, at der vil opstå forretningsmodeller, hvor transportfirmaer hjælper forbrugere med transporten det sidste stykke fra afleveringsstedet til forbrugerens hjemland. Der skal kun betales moms i virksomhedens hjemland og da Danmark har en af EU's højeste momssatser, vil det på nogle områder kunne betale sig p.g.a. forskellene i momssatser i EU, siger Lone Rasmussen.

Transportudgifter kan løbe løbsk ved reklamationer
Selvom forslaget kun indebærer en pligt til at levere inden for netbutikkens normale forretningsområde, så gælder det ikke, hvis varen har en reklamationsberettiget mangel. I de situationer har kunden krav på at få udbedret manglen uden omkostninger. Det betyder som udgangspunkt, at netbutikken også skal betale for transporten af varen til og fra kundens hjemland, selvom det er uden for dens normale forretningsområde. Det kan blive meget dyrt, og det har Dansk Erhverv advaret kraftigt imod under forhandlingerne, heldigvis med støtte fra den danske regering.

”Forordningen øger både risikoen for skader og for klager. Vi frygter, at netbutikkernes transportudgifter kan løbe løbsk, hvis de får klager fra kunder uden fra deres normale forretningsområde. Det er efter vores opfattelse en urimelig situation netbutikkerne bringes i,” siger Lone Rasmussen.

Dansk Erhverv arbejder sammen med sin europæiske organisation EuroCommerce og den danske regering på at få skabt større klarhed over reglerne.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Transport og Logistik'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen