Berlingske Business
17:42

Nu kommer kodning på skoleskemaet

Skolebørn

”Børn skal lære at kode, hvis de skal kunne gøre sig i et digitalt samfund. Så simpelt kan det siges. Vi ser en forandring i verden, der er så hurtig og radikal, at det kræver nogle helt nye færdigheder hos børn og unge, så de kan forstå og eksekvere i den teknologiske verden, de kommer til at leve i,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Af Rine Fick Hansen, ITB

Danskerne er ellers dygtige brugere af internettet, og bliver igen og igen kåret som de mest digitale brugere i verden. Men kigger man lidt dybere i de forskellige analyser, taber Danmark terræn på den digitale front.

Senest kunne man i World Economic Forums rapport læse, at Danmark var røget helt ned på en 17. plads og for længst overhalet af Sverige, Finland og Norge, når man måler på den værdi, vi rent faktisk skabte ved at være et digitaliseret samfund.

”Vi har skabt en masse superbrugere, der kan gå på nettet og bruge deres iPads og mobiler, men vi halter bagud, når det handler om at uddanne folk til at skabe reel værdi af de digitale muligheder. Derfor er det vigtigt at integrere kodning som en del af folkeskolen, så vi kan være med til at definere en nation, som forstår at skabe de digitale løsninger, der er med til at definere fremtiden - og så vi ikke blot ender som de passive superbrugere, vi er i dag,” siger Birgitte Hass.

EU har regnet sig frem til, at Danmark kan tjene 79,4 mia. kr. mere, hvis vi lykkes med at indfri det fulde potentiale af digitaliseringen. Så der ligger et stort og meget konkret økonomisk potentiale, hvis vi som samfund formår at skabe værdi gennem it.

”Kodning i folkeskolen handler dog ikke kun om, at vi skal uddanne eleverne til at tjene flere penge. Det er i høj grad også et fag, der giver eleverne en indsigt i den bagvedliggende logik af de apps, hjemmesider og systemer, de bruger hver dag, og så de kan færdes mere sikkert og træffe klogere valg, når de surfer rundt. Samtidig lærer de også om problemløsning, abstrakt tænkning og forståelse af menneskelig adfærd i faget,” forklarer Birgitte Hass.

Flere tusinde børn vil kode
Børnene på skolerne bliver undervist af både lærere og undervisere fra Coding Pirates, der er en organisation, som allerede nu tilbyder over 1.000 børn kodning som en fritidsaktivitet gennem deres 44 lokalafdelinger landet over. Efterspørgslen for at få lov til at være kreativ med it og lære at kode er så stor, at der lige nu står over 2.000 børn på venteliste hos Coding Pirates.

Det store ønske om at lære at kode fra børnenes side og en stigende interesse fra skoler og kommuner om at få kodning på skoleskemaet gjorde, at IT-Branchen sammen med Coding Pirates, en række it-virksomheder, STIL samt Vejle og Københavns Kommune startede Coding Class. I første omgang er der tale om 15 klasseforløb for ca. 400 børn på skoler i Vejle og København.

Børnene er klar til kodning – nu skal de voksne med
Under kick-offet i september var hele 280 børn mødt op i København og 110 i Vejle for at komme i gang med at lære kodning. I begge byer var der enorm begejstring blandt børnene, og de mødte bl.a. 15-årige William Kattrup, der kodede sine egne mobilspil, og som selv havde udviklet ”Unicorn Jungle”, der var det mest downloadede spil i Danmark, lige indtil Pokémon Go kom.

”Det er fantastisk, at børnene har så meget lyst til at lære at skabe noget gennem it. De både vil og kan. Nu mangler vi bare at få alle voksne med, så kodning kan blive en integreret del af skoleskemaet,” udtaler Birgitte Hass.

De første virksomheder, der er været med til at starte projektet op, består af SAP, CSC, Atea, KMD, TDC, Microsoft, Global Connect, HP, NNIT, Hitachi, Unik, DisPlay og Dansk Erhverv. Forhåbningen er, at man kan få flere virksomheder med som sponsorer, så Coding Class kan udbredes til langt flere kommuner og skoler – og i sidste ende danne grundlaget for, at kodning bliver en fast del af skoleskemaet i hele landet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen