Berlingske Business
17:05Entreprenøraktie lukker i højeste kurs nogensinde

Millionstøtte til lejeboliger synger på sidste vers

Topbillede
Foto: DEAS

For tredje år i træk – og sikkert også sidste gang – kan private udlejere få tilskud til energiforbedringer og klimatiltag.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her

Af Nils-Ole Heggland

Da håndværkerfradraget blev genoplivet kort efter folketingsvalget i 2015, knopskød ordningen med en særlig pulje på 50 millioner kroner i årlige tilskud til lejeboliger. Puljen er målrettet energibesparelser og klimatilpasning i private udlejningsejendomme med mindst 12 boliger. Årets anden uddelingsrunde har ansøgningsfrist 1. december.

Sidste udkald
”Til uddeling fra d. 1. december er der godt og vel 30 millioner kroner. Det er meget sandsynligt, at det bliver sidste mulighed for at søge, for håndværkerfradraget og puljen ophører ved årets udgang,” siger fuldmægtig Jacob Lichtenstein fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Flere af partierne bag 2015-aftalen vil nemlig ikke forlænge håndværkerfradraget, blandt andet fordi ledigheden for håndværkere i mellemtiden er blevet meget lav. Men puljen til lejeboliger har altså stadig penge tilbage, og det kan blive en fordel for både lejere og udlejere, mener Jacob Lichtenstein:

»Lejerne kan få bedre indeklima og undgå skader ved oversvømmelser, uden at de samlede boligudgifter stiger. Og udlejer kan spare nogle af udgifterne til en investering, som øger ejendommens værdi og gør den mere attraktiv for lejerne.«

Puljen kan finansiere en femtedel af de samlede omkostninger, og pengene kan bruges til rådgivning og til selve investeringerne i både klimatilpasning og energibesparelser, fx nye vinduer og døre eller efterisolering af lofter og ydervægge. Dermed understøtter puljen Danmarks overordnede mål om at nedbringe energiforbruget og ruste landet bedre mod oversvømmelser fra hav eller skybrud. Et af kravene for at få del i puljekronerne er, at et flertal af lejerne skal bakke op bag projektet.


Foto: Client service

Udlejer får et svar fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inden for en måned og har så et halvt år til at fremlægge et mere præcist projekt og derefter to år til at blive færdig med selve arbejdet.

Støtte til 1.500 boliger
Deas, en af landets allerstørste ejendomsadministratorer, har gode erfaringer med puljen.

»Det er en rigtig god ordning, som kommer både lejere og udlejere til gode og bidrager til at skabe bedre ejendomme. Vi ser det som en vigtig opgave at optimere ejendommene for vores kunder og sikre bedre forhold for vores lejere. Vi har bidraget til, at op mod 20 ejendomme med omkring 1.500 boliger har fået tilskud på samlet cirka 12 millioner kroner,« siger Kristian S. Kongstad, direktør for byggeteknisk afdeling i Deas.

Afdelingen håndterer blandt andet renovering og ombygninger for ejendomsinvestorerne. Afdelingen har også identificeret en håndfuld projekter til årets sidste ansøgningsrunde.

»De fleste projekter har til formål at skabe effektive løsninger, som mindsker energiforbruget, og ejendommene har ofte kunnet hæve energiklassen med et trin, fx fra D til C. Typisk har projekterne omfattet at udskifte vinduer og døre eller på anden vis forbedre klimaskærmen, og ved tagrenoveringer har vi fået lagt ekstra isolering,« forklarer Deas-direktøren.

Ud over at styre selve projekterne har Deas også håndteret ansøgningerne og arbejdet med at inddrage beboerne og indhente dokumentation for den fornødne opbakning, enten ved beboermøder eller ved at indhente skriftlige tilsagn.

Læs mere om støttepuljen på http://www.tbst.dk/DA/Bolig/Puljer/ Aktuelle-puljer

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen