Berlingske Business

Ledere skal udfordres i hverdagen via smartphone

Topbillede
Foto: Scanpix

Ledere har ikke tid til at gå på kursus. Nu skal et tværfagligt universitetsprojekt få SMV-ledere til at sætte turbo på ledelsesudviklingen i en travl hverdag via en app

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

Af Mathilde Forstholm

Lederne i små og mellemstore virksomheder har svært ved at finde tid og økonomi til at være ’offline’ og tage på lederuddannelse, kurser og seminarer. Nu skal et tværfagligt universitetsprojekt med støtte fra Industriens Fond ruste lederne til fremtiden. En ny app skal inspirere og motivere lederne til at arbejde med nogle konkrete problemstillinger i hverdagen – når det passer dem.

”Der er rigtig mange små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vi ved, at de har travlt, så derfor har de svært ved at finde tid til at komme på kurser, og økonomisk er det måske en udfordring. Når vi kigger på de moduler, hvor man udbyder ledelsesudvikling, så er det typisk ledere fra større virksomheder, som deltager. En del af årsagen kan også være, at problemstillingen i små og mellemstore virksomheder er nogle andre end i de store virksomheder. Hertil har de ikke en HR-afdeling i ryggen, der kan støtte op om ledelsesudviklingen. Vores intention med et ledelsesudviklingsværktøj som app’en er derfor, at SMV-ledere skal have mulighed for at lave den primære ledelsestræning i virksomheden,” siger Anne Bøllingtoft, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitetet, der er med i forskerteamet bag udviklingen af den nye app.

Topbillede

Træning i virksomheden
I 2018 skal 400-600 ledere teste app’en i danske virksomheder. Forskningsprojektet iLead vil via app’en hjælpe SMV-lederen med at tage fat på en konkret udfordring i virksomheden – f.eks. udfordringer med trivsel. Her kan lederen vælge mellem en pallette af værktøjer som bl.a. opgaver, video, podcast, refleksionsøvelser samt feedback på basis af en test eller quiz m.m. ILead vil fokusere på indsatsområder, som forskerteamet ved har betydning for, hvordan en virksomhed performer.

”Når man skal udvikle sig som leder, kræver det, at man får mulighed for at reflektere over sin egen ledelse: Hvad giver mening for mig i min situation, i min organisation og med den gruppe af medarbejdere jeg har? Her håber vi, at app’en vil styrke lederne, fordi værktøjet giver dem en mulighed for at træne og handle på den viden, de får i en aktuel kontekst,” siger Anne Bøllingtoft.

DI: Digitale muligheder nødvendige
I fremtiden skal SMV-ledere favne flere generationer på arbejdsmarkedet og håndtere flere forskellige teknologier end tidligere. Samtidig sker udviklingen i en hastighed, som ikke er set før. Det stiller endnu højere krav til ledelse. Blandt andet derfor følger Dansk Industri forskningsprojektet tæt.

”Det er alfa og omega, at vi i Danmark er med til at skabe verdens bedste ledere – det er jo dem, der skal være med til at sætte Danmark på verdenskortet. I den sammenhæng er det rigtig vigtigt at kigge på, hvilke muligheder digitaliseringen skaber for ledelsesudvikling, og hvordan digitale værktøjer kan understøtte og supplere de traditionelle lederuddannelser – uden at erstatte dem. Vi skal uddanne os gennem hele vores liv, men lederne skal i dag lære hurtigere, og det kræver, at de også får adgang til mere komprimeret, men samtidig relevant viden. Det kan digitale værktøjer være med til at understøtte,” siger Kinga Szabo Christensen, chef for Ledelsesudvikling & Produktivitet i Dansk Industri.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen