Berlingske Business

Ledere er bagerst i feltet, når det gælder digitalisering

Topbillede
Videokonference er et vigtigt redskab til at lede medarbejdere, man ikke kan mødes med fysisk, men lederen skal forstå at bruge videomøder rigtigt for at undgå en zombiekultur. Foto: IME

Danske ledere skal blive bedre til at forstå og udnytte digitale redskaber i hverdagen, mens de bliver bedre til at tage de svære samtaler med medarbejderne uden at gemme sig bag en e-mail eller SMS.

Sponseret af IME

Af Kasper Nesager-Hansen

Globaliseringen og den teknologiske udvikling udfordrer danske virksomhedsledere, men udviklingen er kun en styrke for de ledere, der forstår at udnytte nye medier og muligheder for at drive teams og afdelinger gennem teknologien – uanset geografiske afstande. Som leder har du et ansvar for, at virksomheden følger med udviklingen og have kendskab til nye kommunikationsredskaber, men ­kravet til dig stopper ikke her – du skal også være en teknologisk frontløber. Hvordan? Collaborative software er løsningen. Sådan lyder budskabet fra International Management Education (IME), der blandt andet står bag Henley Business School i Danmark.

IME arbejder ved den teknologiske frontlinje og holder konstant øje med nye redskaber, der kan gavne virksomheder og medarbejdere. I disse dage leder IME et opgør med den traditionelle e-learning, hvor man sidder bag en computerskærm og modtager undervisning. Læringsmetoden er forældet og ineffektiv, når det gælder ledelsesudvikling, da IME ikke mener, at kursisterne bliver en bedre til at lede mennesker gennem traditionel e-learning.

’Du bliver ikke en bedre leder af at se en masse videoer og klikke på multiple choices. Ledelse handler om en selv, og det er noget dybt personligt. Hvis du rigtig skal rykke dig, skal du være sårbar og løfte sløret for, hvad du kæmper med, og hvad du synes, der er svært.’

Ordene kommer fra psykolog, Lars Hoffmann, der underviser ledere fra hele verden i personlig udvikling og lederskab. Han beskriver uddannelsesforløbet hos IME som en proces, der handler om den enkelte kursist; hvordan du er som person, og hvilken lederrolle du har. Underviserne stiller sig ikke bare op og taler foran et publikum. De inddrager kursisternes egne erfaringer i undervisningen for at give læringen et perspektiv, som den enkelte leder kan bruge i sin hverdag. Det kan ligeså godt ske online. ’I rigtig god lederudvikling er du selv content – det handler om dem, der deltager. Og det kan man ikke putte på formel i en eller anden software,’ fortæller Lars Hoffmann.

Collaborative software kan skabe fortrolighed
Undervisningen foregår ikke på den fysiske adresse i Fiolstræde i København. Videreudviklingen af ledere foregår online gennem brugen af collaborative software, der er udviklet til at facilitere samarbejde gøre medarbejderes hverdag lettere. Lars Hoffmann beskriver collaborative software, som et redskab, der er i gang med at revolutionere vores måde at samarbejde på.

Et velkendt eksempel på collaborative software er videokonferenceprogrammer med breakout-grupper, som bruges i mange af IMEs kurser. Kursisterne deltager i undervisning gennem deres computer med et kamera tilsluttet. Under forløbet er der gruppearbejde, hvor underviseren gennem programmet opdeler kursisterne i virtuelle grupper, hvor man diskuterer og øver sig i dagens lektie. Når tiden er gået, klikker underviseren alle gruppen sammen igen, hvorefter den kollektive proces kan fortsætte. Ved lektionens afslutning logger kursisten sig af igen og kan fortsætte sit arbejde på kontoret, som vedkommende ikke har skulle forlade for at modtage undervisning.

IMEs brug af collaborative software gør, at kursisterne kan træne sig i, eksempelvis, at tage de svære medarbejdersamtaler. I stedet for hele holdet passivt skal overvære en øvelse, bliver kursisterne fordelt i virtuelle grupper, hvor de bliver mere fortrolige med hinanden og får bedre forudsætninger for at give hinanden kvalificeret feedback. Men det skal gøre med en hvis styring, pointerer Lars Hoffmann.

’Det er ikke nok at sige; ”mød op på videokonference og udvikl jer!” Der er behov for dygtigere trænere og facilitatorer, som driver det her, så folk åbner op og træner intenst – og tør give den tætte feedback, som også kan være kritisk.”

Lars Hoffmann ser ikke kun videokonference med breakouts som et vigtigt redskab for indlæring på nettet. Redskabet sparer i den grad virksomheder og medarbejdere for tid, som er en knap ressource. Men Det kræver tid at opdage nye teknologier, men det kræver endnu mere tid at blive fortrolig med dem. Udfordringen for lederen er det, at man ikke har lyst til at miste kontrol, og derfor er det de færreste ledere, som tør eksperimentere med nye teknologier.

’Du føler dig ikke komfortabel ved bare at gå ud og bruge nye teknologier. Ledere har brug for at føle kontrol og vide, at det her kommer til at virke. Så der er en barriere, og den barriere forsvinder kun ved, at du har et sted at øve dig, eksperimentere og få ­feedback.’

Læring og sparring fra kontorstolen
Man kunne fristes til at tro, at en leder kommer til at bruge flere dage på skolebænken end i kontorstolen, da den teknologiske udvikling gør, at man konstant skal holde sig ajour. Men Lars Hoffmann afviser denne tanke, da IME tilbyder forløb til ledere, hvor man lægger træningen ud i små bidder. Lederen logger på en videokonference et par timer om ugen og træner, f.eks. hvordan man gennemfører en svær samtale med en medarbejder gennem et webcam, eller hvordan man optager et budskab på video og udsender det til medarbejderne – alt afhængig af hvilke behov den enkelte leder har.

Lars Hoffmann understreger det personlige og skræddersyede i IMEs kurser. Folk skal forlade det virtuelle kursuslokale med en klar fornemmelse af, hvordan de kan bruge deres nye redskaber i deres hverdag. Under kurserne bliver folk overrasket over, hvor tætte og fortrolige de bliver med hinanden, selvom de aldrig mødes fysisk. Folk deler deres problemer og får feedback fra resten af gruppen, som sammen træner i brugen af nye medier og teknologier.

’Vi havde en leder, som har sit eget advokatfirma med 20 mand. Han skulle optage sig selv for at præsentere et budskab for sine partnere på video. Han sagde, at det var det mest udfordrende, han nogensinde havde prøvet. Det havde han kun gjort, fordi han havde fået hjælp af sine medstuderende her på holdet. Det kræver rigtig meget tillid, men det er noget, man godt kan opbygge online, hvis man gør det rigtigt.’

Forkert brug af teknologi gør lederen mindre menneskelig
Skeptikeren ville måske tænke, at det fysiske møde er vigtigere for at kunne læse folks reaktioner og kropssprog, eller det er nemt at gemme sig bag den upersonlige computerskærm, hvilket kan være med til at gøre den nye generation af ledere mindre menneskelige.

Lars Hoffmann anerkender, at teknologi og computerprogrammer kan forringe de sociale egenskaber hos nutidens ledere. Han ser det blandt unge, hvordan den teknologiske trend gør dem mindre sociale, og empatien kan lide et knæk. Det er lidt nemmere at sende en e-mail eller SMS med et vanskeligt budskab og få det ubehagelige på afstand, men den teknologiske udvikling er kommet for at blive. Virksomhederne har derfor stor gavn af at træne sine medarbejdere i brugen af software, så de både kan tage de svære samtaler gennem teknologien, mens de samtidig fremstår menneskelige.

’I takt med at ting kommer på afstand med al det her software og video, så skal man øve sig i at arbejde med konflikter og budskaber. For man kan godt håndtere konflikter og svære budskaber ved at bruge den software, vi har, på den rigtige måde.’

Når Lars Hoffmann ser på morgendagens leder, skal vedkommende kunne lede samarbejdet mellem dygtige medarbejdere med forskellige kompetencer gennem ny teknologi. Lederen skal som minimum kunne udnytte collaborative software til at få sine medarbejdere til at kommunikere med hinanden, dele dokumenter og udveksle informationer i chatlignende programmer samt generelt være i stand til at lede gode dialoger på videokonferencerne.

’Man oplever ofte på videomøder i dag, at der er en zombiekultur. ­Lederen gennemgår slides og tal, mens mødedeltagerne sidder passivt og modtager informationer,’ fortæller Lars Hoffmann, der mener, at ­lederen skal blive bedre til at udnytte ­videomødet, så medarbejderne bliver mere engageret og får gang i debatter til gavn for virksomheden. Og det kræver træning, før en leder kan gøre det.

Lars Hoffmann har ikke travlt med at sende de gamle ledelsesteorier på pension; det handler stadig om mennesker, og hvad mennesker kan få ud af hinanden.

’Det, der er de major trends og drivere i dag er, at vi er endnu mere et videnssamfund, hvor tingene ændrer sig så hurtigt, at du ikke kan overskue alting. Så du har endnu mere brug for folk, der tænker selv, agerer intelligent selv, men også koordineret. Det kræver ledelse, at få folk til at samarbejde optimalt og ikke bare sidder med deres hyggeprojekter. ’

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen