Berlingske Business
14:49Falck opkøber det hele i colombiansk medicare-selskab

Kundernes valg afgør fremtidens betalinger

Topbillede
PR-foto: Niels Ralund, adm. direktør i Foreningen for Dansk Internethandel

Betalinger på internettet vil få helt nye former i løbet af få år, hvor den teknologiske udvikling, lovgivning og især ændret kundeadfærd kan betyde både disruption og nye muligheder for den etablerede finanssektor. Netbutikkerne skal holde skarpt øje med – kunderne.

Af kommunikationschef Henrik Theil, FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel)

Betalinger på nettet har siden 10. april 1999 stået i Dankortets tegn, da PBS’ daværende direktør Peter Max med den første Dankortbetaling på nettet købte en buket til erhvervsminister Pia Gjellerup i Interfloras netbutik. Buketten var en tak for lovændringen, der gjorde netbetaling med Dankort mulig.
17 år efter er Dankortet stadig det dominerende betalingsmiddel i dansk e-handel, hvor det står for mere end 6 ud af 10 betalinger. Men mobilens sejrsgang, nye aktører og betalingsformer i nethandlen udfordrer de ”gamle” kortsystemer til øget innovation, og så er det kundernes valg, der afgør, hvem der ”vinder”.

Nye betalingsformer på smuldrende fundament
Betalinger på nettet er i en forandringsproces, som på få år kan ændre rollerne i de finansielle systemer. Dankortet går i disse måneder fra at være et stykke plastic med chip til at være en stump software i en app på mobiltelefonen, og det skaber nye muligheder for anderledes betalingsløsninger.

Det bedste danske eksempel på forandring skete, da Danske Bank med det kenyanske mobilbetalingssystem M-Pesa som grundlag skabte MobilePay. Enkelt og nemt gik det rent ind hos danskerne og sprængte alle rammer for mobilbetalinger. Efter tre år ligger app’en på over 3 mio. danske mobiltelefoner, der er betalt for mere end 64 mia. kr. og 5000 netbutikker har nu MobilePay som betalingsmulighed. Væksten fortsætter.

Nok bygger MobilePay på kortsystemerne, men hvis kortet nu ”bare” er en fil, som app’en bruger, så udfordrer det den ”lukkede” verden for kortbetalinger. Her involverer hver betaling flere aktører med faste roller, og de skal hver især tjene på betalingen. Det gør det dyrt for netbutikkerne, og flere nye aktører øger konkurrencen med især billigere løsninger fx Clearhaus, PensoPay, Yourpay m.fl.
EU vil bryde det velkendte mønster, så det kommende Betalingsservicedirektiv 2 åbner fra 2018 for, at andre aktører (3. parter) med softwareløsninger kan få adgang til kontosystemer med kundens samtykke.
Det passer til den nye generation forbrugere – de såkaldte ”millennials” født omkring 1990. En betalingsapp på mobilen – eller i et program i skyen – sikrer, at forbrugerne betaler på den måde, de foretrækker, og logisk set bør app’en bare være en del af den software, man oftest bruger.

De gamle ”spillere” har fordelen, at de har volumen, erfaring og ikke mindst de nødvendige godkendelser til at håndtere fremtidens betalingerne. Men innovation og hurtig forandring – disruption – sker ofte fra udenforstående brancher.

Betalingsrådet i Nationalbanken har i rapporten ”Nye aktører på betalingsmarkedet” peget på Amazon, Facebook, Samsung og Apple, der allerede i gang med udvikling af egne betalingssystemer.  Kinas netgigant Alibaba Group leverer også markedspladser og sociale medier med egne betalingsløsninger. Den samme udvikling i Europa vil få netbetalingernes fundament bygget på betalingskort til at smuldre.

Netbutikkerne må følge kunderne
Danske forbrugere topper globalt i digital parathed, hvilket både World Economic Forum og EUs DESI undersøgelse dokumenterer.
”Nye digitale løsninger til e-handel og betaling, skal tage sigte af forbrugernes behov for at det sker nemt og enkelt. Der er gode indtjeningsmuligheder for den, som udvikler et ”one-click-buy” til brug på fx sociale medier,” siger Niels Ralund, adm. direktør  i FDIH.

Derfor følger e-handlen udviklingen i kundeadfærden tæt, så hvis eller når kunderne søger mod digitale markedspladser med chat, trendy video og butikker m.m., så vil mange netbutikker også søge mod tilsvarende løsninger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen