Berlingske Business
17:42

Kundernes eget selskab vinder stribevis af priser

billede
Anne Mette Toftegaard har siden januar 2014 stået i spidsen for det medlemsejede LB Forsikring, hvor hun blev ansat i år 2000.

LB Forsikring er ejet af kunderne eller rettere sagt medlemmerne, der hvert år får del i overskuddet på flere måder. Danmarks fjerdestørste forsikringsselskab for private formår at kombinere medlemsejerskabet med effektiv drift og lave priser, siger adm. direktør Anne Mette Toftegaard, der kan glæde sig over en række udmærkelser.

Af Nils-Ole Heggland

Det er de 377.000 kunder eller medlemmer, som ejer LB Forsikring, og det betyder noget i dagligdagen. Det fastslår Anne Mette Toftegaard, der har været ansat i selskabet siden 2000 og blev administrerende direktør i 2014.

”Det fylder meget i bevidstheden og det daglige arbejde hos alle ansatte, at vi er medlemsejet, og det skaber stor loyalitet blandt medlemmerne. Vi har et medlemspanel, og vi mødes to dage om året med repræsentanter for medlemmerne og hører, hvad der rører sig. De signaler, vi får, bliver brugt til for eksempel at forbedre vores dækning og produkter,” siger Anne Mette Toftegaard.
Mens nogle finansvirksomheder jagter et stort overskud, er prioriteringerne anderledes hos LB Forsikring, der omfatter Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring for sundhedsansatte, Runa Forsikring for medlemmer af FTF og Akademikernes Centralorganisation samt FDM Forsikring for medlemmer af FDM.

”Vi har en målsætning om at sikre vores medlemmer den højest mulige erstatning og de lavest mulige priser. I år har vi sænket prisen på vores bilforsikring for tredje gang inden for ti år, og sidste år sænkede vi prisen på husforsikring. Desuden får vores kunder hvert år del i overskuddet, ikke kun fra selve driften, men også fra investeringerne,” forklarer Anne Mette Toftegaard.

De seneste fem år har medlemmerne samlet fået udbetalt godt 450 millioner kroner af overskuddet. En del stammer fra investeringer, for LB Forsikring har gennem årene opbygget en formue eller egenkapital på 3,8 milliarder kroner. De samlede investeringer er med 6,5 milliarder dog endnu større, blandt andet fordi selskabet også har opbygget store reserver eller stødpuder, hvis der kommer orkaner, skybrud eller andre ting, som udløser mange skader.

Lave omkostninger
Når LB Forsikring kan forene lave priser med høje erstatninger og udlodning af overskuddet, så hænger det ifølge Anne Mette Toftegaard sammen med, at omkostningerne er meget lave.
”Vi har ret ens medlemmer som lærere, pædagoger og sygeplejersker med stort set samme behov. Derfor har vi typisk én forsikring inden for hver kategori, og det sikrer en enkel og effektiv forretningsmodel, selv om vi løbende forretningsudvikler, fx ved at forbedre dækningerne og indføre nye typer forsikring. De senere år har vi fået mange tusinde nye medlemmer og er blevet det fjerdestørste selskab målt på private forsikringer. Det har givet nogle mærkbare stordriftsfordele,” siger topchefen for LB Forsikring.

Det er samtidig en fordel for LB Forsikring, at medlemmerne er branchens mest loyale og tilfredse. Det koster nemlig dyrt i administration at betjene utilfredse kunder, især hvis de forlader et selskab.
I en dugfrisk analyse af forsikringsbranchen skriver erhvervsmediet Inside Business, at LB Forsikring ”står bedst rustet til fremtiden med landets suverænt laveste omkostningsprocent” – et vigtigt branche-nøgletal, som udtrykker udgifterne målt i forhold til præmierne, altså indbetalingerne fra kunderne. Ifølge en anden helt ny måling, fra erhvervsmediet FinansWatch og analysevirksomheden Wilke, har LB Forsikring det bedste image i hele finansbranchen inklusive banker, pensionsselskaber og realkredit.

Flere undersøgelser dokumenterer desuden, at kunderne er trofaste og tilfredse. Den såkaldte EPSI-rating for Danmark har siden 2008 vist, at LB Forsikring har de mest tilfredse privatkunder inden for forsikring. Og ifølge tal fra analysevirksomheden Loyalty Group har LB Forsikring – uafbrudt siden 2011 – haft de mest loyale forsikringskunder.

”Det er målinger, som vi er meget glade for og stolte over – og de illustrerer, at vores vedvarende fokus på medlemmerne giver resultater,” siger Anne Mette Toftegaard.

Besparelse på flere tusinde kroner
Hun hæfter sig også ved, at LB Forsikring løbende får ros, når Forbrugerrådet Tænk Penge sætter lup på forsikringer.

”I april gjaldt det fire forsikringer, som mange husstande har, nemlig bil, hus, indbo og ulykke. Her fik vi ”Bedst i test”-stemplet, og vores samlede pris lå på lige godt 14.200 kroner. Det var mere end 2.000 kroner billigere end den næstbedste, og fire af de ni selskaber i undersøgelsen havde priser omkring 19.000 kroner – eller cirka 5.000 kroner mere end os. Og samtidig havde vi ifølge Forbrugerrådet den bedste dækning.” 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen