Berlingske Business
11:47Vestas bliver sendt frem på amerikansk skatteaftale

København bliver laboratorium for finansteknologi

billede

Danmark sidder på et gigantisk fintech-potentiale, hvor både etablerede virksomheder og nye start ups ventes at skabe tusindvis af nye arbejdspladser de kommende år, men konkurrencen er hård. Stærkt københavnsk klyngesamarbejde skal indfri visionen om at blive globalt – eller i hvert fald nordisk - omdrejningspunkt for finansiel it.

København står i en unik position i forhold til finansiel it-teknologi, og hvis politikere, erhvervsliv, universiteter og iværksættere i fællesskab formår at gribe de rigtige greb, ligger vejen åben til vækst og arbejdspladser. Så vidt de gode nyheder. Udfordringen bliver, at få det hele til at spille sammen, så visionen om en nordisk fintech hub med udgangspunkt i København bliver indfriet – og helst i en fart. For London har for længst løbet i forvejen og byer som Stockholm, Zürich og Amsterdam opfatter næppe København som en naturlig andenplads. Alligevel giver det absolut mening, at tænke københavn som globalt betydelig klynge for fintech, siger integrations- og beskæftigelsesborgmester i København Anne Mee Allerslev (R).

”Vi har nogle unikke karakteristika, der skaber muligheder på området. Blandt andet i form af dygtige virksomheder og vidensinstitutioner som CBS, KU og DTU, og ikke mindst i forhold til en befolkning, der har stor tillid til nye digitale løsninger. Men samtidigt, kræver det, at vi satser politisk på fintech, ligesom vi har set med healthtech og greentech,” siger Anne Mee Allerslev (R), der fortæller, at Københavns kommune allerede har afsat en halv million kroner i budgettet til at fremme fintech-sektoren. ”Men jeg håber også, at regeringen kommer til at gå mere aktivt ind i det her,” siger hun.

Platform i flammer
Klyngesamarbejdet tager udgangspunkt i Copenhagen Fintech Innovation and Research (CFIR), der samler private og offentlige aktører og arbejder aktivt for at styrke rammerne for fintech startups. Og potentialet er stort, lyder det. I december sidste år offentliggjorde konferencen ”Copenhagen as a Nordic FinTech Hub” på Københavns Rådhus således en analyse, der viser, at der er mulighed for at skabe 6.000 arbejdspladser de kommende fem år – heraf 5.000 i etablerede virksomheder og cirka 1.000 skabt af iværksættere, der på den ene eller anden måde bliver hjulpet frem af klyngesamarbejdet.

Dermed er fintech allerede en af de hurtigst voksende sektorer. Mere end 14.000 er I dag beskæftigede, og da sektoren i en grov opdeling består af 40 pct. etablerede virksomheder og 60 pct. nystartede, ligger der et massivt vækstpotentiale.
”Målet er, at København skal være et nordisk centrum for fintech, og for os handler det jo primært om, at vi skal have en masse nye arbejdspladser og vækst, så vi får råd til fremtidens velfærd. Blandt andet ved at tiltrække udenlandske start-ups, men i høj grad også ved at samle de talenter op, som er lige for næsen af os. Vi har mange nyuddannede og ledige akademikere, som med efteruddannelse kan indtage en central rolle i den stadig større efterspørgsel”, siger Anna Mee Allerslev. Men hun understreger samtidigt, at det ikke kun handler om muligheder – det er ganske enkelt nødvendigt at handle.

”Vi skal have skabt 20.000 arbejdspladser i København de næste 20 år, og vi kan se, at hvis vi ikke gør noget på det her område, så misser vi ikke bare muligheden for en masse nye job, men også chancen for at holde på de virksomheder som opstår. Så der er tale om en brændende platform,” siger hun.

Vinder på digitale tjenester
Konkret ligger der i kommunens fintech-strategi to nye tiltag. Et rådgivningstilbud målrettet fintech-iværksættere kombineret med “støtte til aktiviteter, der kan fastholde den store europæiske fintech-konference, ”Money 20/20”, i København”, og dertil et såkaldt udviklingslaboratorium for fintech-iværksættere. Dette skal blandt andet tilbyde mentorordninger med andre fintech virksomheder, der har haft succes med at skalere på et globalt marked, ligesom laboratoriet skal tilbyde rammer for netværksdannelse og brobygning mellem viden, erhvervsliv og det offentlige.

Beskæftigelsesborgmesteren understreger, at det er afgørende for de konkrete tiltag, at de tager udgangspunkt i offentligt-privat samarbejde, og blandt andre deltager Finansforbundet aktivt i etableringen af udviklingslaboratoriet. Her ser vicedirektør Louise Caroline Mogensen, ligesom Anne Mee Allersslev, store muligheder for udvikling via samarbejde.
”De danske banker er blandt de fremmeste digitale banker i verden, både i forhold til nye digitale tjenester til kunderne og i forhold til den avancerede underliggende betalingsinfrastruktur. Det danske realtidssystem for betalinger er i verdensklasse og fungerer som basis for mobilbetalingsløsningerne Swipp og MobilePay. Derfor vil et stærkt fintech økosystem i København både være et aktiv for bankerne og for virksomhederne,” lyder det. Samtidigt understreger både hun og fintech-rapporten, at der er et stort behov for, at både offentlige aktører og de etablerede finansielle virksomheder engagerer sig markant, hvis det skal lykkes.

Deler teknologi
En af de private virksomheder, der både bidrager og har gavn af klyngesamarbejdet i CFIR er Saxo Bank. Her er ikke mindst bankens nye handelsplatform Saxo TraderGo interessant for startup-virksomheder idet, den er bygget på såkaldt OpenAPI, som andre udviklere har mulighed for at bygge videre på. Populært sagt, betyder det, at start-ups ikke behøver at starte fra bunden, men kan bygge videre på teknologi, som Saxo Bank, har brugt år på at udvikle og stadig løbende forbedrer.
”Vi mener, der er en række situationer, hvor der kan skabes mere værdi, hvis man kombinerer vores platform med nogen dygtige iværksættere, der så kan fokusere på at udvikle for eksempel den helt rigtige brugeroplevelse,” siger head of OpenAPI i Saxo Bank Benny Boye Johansen. Han fremhæver, at platformen dermed skaber værdi i segmenter, som Saxo Bank ellers ikke ville have kontakt med.
”Vi laver jo ikke 10 kundeplatforme, vi fokuserer vores kræfter til det segment, vi ved, vi kender. Det betyder, at der er et stort restsegment, hvor det giver mening at lade andre komme til,” siger han og understreger, at også Saxo Bank ser et stort potentiale i arbejdet med at udvikle den københavnske fintech-klynge.

Går efter sølv
”Man kan sige, at OpenAPI er vores bud på at understøtte udviklingen, men jeg vil også gerne understrege, at udviklingen kræver flere virksomheder, der er innovative og har mulighed for at være det. Derfor skal alle aktører samarbejde samtidigt med, at de overordnede rammevilkår forbedres,” siger Benny Boye Johansen, der peger på London, der har en erklæret vision om at være Europas fintech hovedstad, som et forbillede. En lignende erkendelse lyder fra beskæftigelsesminister Anna Mee Allersslev, der understreger, at hun ”kæmper med næb og klør” for at skabe de bedste muligheder for udviklingen af dansk fintech.
”Vi kommer til at arbejde videre med at klargøre præcist hvad kan vi som by gøre for at ramme branchen, og der er uden tvivl mange muligheder også i min egen forvaltning,” siger hun og erkender.
”Vi kan ikke konkurrere med London på fintech, og selv om vi skal være ambitiøse, så skal vi også være realistiske. Og det realistiske bud er, at vi helt sikkert kan gøre os gældende. Måske ikke som nummer et, men vi kan blive second eller third tier, og det går vi efter.”

Fakta: Stort potentiale i fintech
København og dermed Danmark står stærkt på en række fintech-nicher og huser udviklingsafdelinger af store globale spillere, samt en række mindre og mellemstore virksomheder som tilbyder spændende nye løsninger.

Cirka 14.000 personer er beskæftiget I branchen, og en analyse offentliggjort i december 2015 afslører, at der kan skabes op mod 6.000 arbejdspladser  de kommende fem år.

Samtidigt lyder der en bred erkendelse af, at jobskabelsen fordrer bedre rammer for sektorens udvikling, og derfor arbejder en række offentlige og private aktører sammen om at gøre København til nordens fintech hub.

Ifølge Accenture er der i 2014 alene investeret en halv milliard i danske fintech-virksomheder. Globale investeringer i fintech er tredoblet på fem år, og det skønnes, at investeringerne frem mod 2018 vil fordobles yderligere.

Samtidig forsvinder mange jobs i den traditionelle banksektor, og medarbejdere herfra vil med den rette omskoling kunne få job i den voksende fintech-sektor.

Blandt de konkrete initiativer i arbejdet for at udvikle en fintech hub kan fremhæves:
Netværksdannelse og accelerator program for fintech iværksættere, så de hurtigere kommer i et solidt vækstforløb.

Brobygning mellem finansielle virksomheder, FinTech iværksættere, universiteter samt det øvrige erhvervsfremmesystem.
Dertil Programmer til udvikling af innovationskompetencer og iværksætterkultur.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen