Berlingske Business
13:54Ny nedtur: Storbritannien sænker forventninger til væksten igen

Kan transport gøres bæredygtig?

Topbillede
PR-foto: Letbaneanlæg under DOKK1 i Aarhus

De fleste er enige i, at kollektiv trafik er miljørigtig, især el-tog og letbaner på skinner. Men hvordan gør vi al transport i Danmark bæredygtig?

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Infrastruktur'. Se alle artikler her

Af Helge Bay, Transportplanlægger ved ATKINS DANMARK Letbaner.DK

Hele den danske transportsektor er i dag en væsentlig miljøbelastning, da stort set alt der bevæger sig på landjorden, kører på fossile brændstoffer: Biler, busser, lastbiler, IC-tog og regionaltog. Eneste positive undtagelser er el-tog på Sjælland og til Sydjylland, samt godstog i transit mellem Sverige og Tyskland.

Hvad gør vi med vejtrafikken?
El-biler ser ud til at blive udbredt snart, hvilket er godt for miljøet, da de kan køre på 100% ren vindmøllestrøm (grøn energi), men de bruger stadig mere energi end el-tog og fylder meget på vejene pga. det lave passagertal. Selvkørende biler og minibusser vil ikke ændre på dette forhold. Tværtimod vil de enkelte biler køre mere, og vil ikke kunne overflødiggøre kollektiv trafik.

Elektriske busser kører som forsøg på linje 3 i København på batterier. Men hvis alle bybusser skal køre på batterier, vil produktion, forbrug og håndtering af de store mængder giftige materialer belaste miljøet. Tesla er den eneste el-bilproducent, der har oprettet et lukket genbrugskredsløb til batterier, hvilket iflg. Ingeniøren kan spare 70% af CO2-udledningen. Hybridbusser med brint kan muligvis give et mere bæredygtigt resultat på landsplan, så vi kan komme videre med renere busser. Langturslastbiler har endnu lang vej til at blive elektriske eller bæredygtige. Batteridrift kan bruges til lokal udbringning. Løsningen er nok nærmere at få flyttet mest muligt gods til jernbanen igen.

Hvad kan el-tog gøre ved miljøet?
Der kan gøres noget for bæredygtigheden i alle dele af transportsektoren. Men især på de danske jernbaner findes der en velafprøvet løsning. Med klassiske køreledninger kommer strømmen direkte fra el-nettet, så togene kan køre på op til 100% grøn energi, men i dag giver kun 30% af banerne mulighed for elektrisk togdrift. El-togenes fordele gælder også letbaner, der ud over et lavt energiforbrug med jernhjul, kan genanvende bremseenergien med op til 30%.

Afløseren for køreledninger på længere stræk er endnu ikke klar til produktion. Brændselscelleteknik ligger langt ude i horisonten, og det kan vi ikke vente på, da dieseldrift bør udfases nu. Attraktive elektriske tog og letbaner med køreledninger er derfor det bedste svar til at øge bæredygtig transport i fremtidens Danmark.

Hvad er svaret langs de tæt befærdede veje?
I de bynære områders hovedfærdselsårer opstår der dagligt køkørsel, som koster dyrt i samfundsøkonomi. Busser er en billig løsning til at samle pendlerne, men bussen hænger også fast i køen. At bygge nye jernbaner, S-tog eller metrolinjer langs befærdede veje giver normalt store gener og høje udgifter.

Topbillede

Her kommer letbanen ind som ”the missing link” imellem busser og tog. Den kombinerer fordelene fra begge. Letbanen kan ligesom tog køre hurtigt fra forstæderne ind til byen. Her kan den så fortsætte på midten af eksisterende veje ind til bykernen uafhængig af køerne. Pendlerne kommer hurtigt og komfortabelt frem til deres mål uden voldsomme anlæg, så her spares en masse beton og dermed penge og CO2. Byen kan blive mere tilgængeligt med en letbane, og livet på gaden kan bevares. Derfor vælger mange byer letbanen, som flere bilpendlere hellere vil benytte end bus og tog. Det giver bedre plads til resten af bilerne på vejen.

Vil bilerne ikke holde endnu mere i kø?
Man kan spørge, om en letbane kan aflaste trafikken så meget, at det modsvarer de to vejbaner, den skal bruge? Ja, for letbanen har en kapacitet, der svarer til seks vejbaner, så den hjælper på trængslen, da mange bilister skifter til den. I udlandet er både brugere og bilister glade for letbaner. Er dette ikke nok, kan man vælge at sige, at løsningen på køkørsel ikke nødvendigvis er at bygge bredere veje, hvis man ønsker et skift til bæredygtig trafik i attraktive byer.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Infrastruktur'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen