Berlingske Business
17:42

Kampklar til disruption

Topbillede
Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder inspirationsmøde om fremtidens arbejdsmarked. Foto: Scanpix

Som en forsikring til fremtidens arbejdsmarked har regeringen nedsat Disruptionrådet. Partnerskabet skal hjælpe Danmark til at imødekomme de udfordringer og udnytte de muligheder, som ny teknologi giver.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens arbejdsmarked'. Se alle artikler her

Af Katrine Krebs

Disruptionrådet er et partnerskab, der består af erhvervsledere, iværksættere og akademiske kapaciteter samt arbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra det øvrige samfundsliv. Til trods for den brede pallette synes der efter første kick-off for rådet at være en vis enighed.

”Det er min fornemmelse, at uanset hvor vi kommer fra, og hvad vi repræsenterer, er vi rimelig enige om fremtidens udfordringer. Og vi har alle et ønske om at bibeholde et trygt og rigt samfund,” siger Esben H. Østergaard.

Han er som grundlægger af virksomheden Universal Robots repræsentant for robotteknologi i Disruptionrådet. Og netop robotteknologi er et af de områder, der skaber utryghed om mulighederne på fremtidens arbejdsmarked.

”Sammenhængskraften i samfundet kan komme under pres på grund af potentielt uensartet fordeling af gevinsterne ved automatisering, og der kan opstå et øget behov for opkvalificering, efteruddannelse og mikrouddannelser”, mener Esben H. Østergaard.

Disruptionrådets opgave
For at kunne gribe muligheder og få så mange som muligt med på vinderholdet for fremtidens arbejdsmarked har Regeringen sammensat Disruptionrådet.


Jakob Ellemann-Jensen, Venstres politiske ordfører

”Vi har forsøgt at ramme bredt inden for både arbejdsgivere og arbejdstagere og samtidig give gruppen en operationel størrelse. Ved at sætte stærke kompetencer i spil om et område, formoder vi at få nogle intelligente input og kvalificerede svar på fremtidens udfordringer,” forklarer Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

Ny teknologi giver nogle unikke muligheder for effektivisering og aflastning, så hårdt arbejde ­bliver lettere. Jeg kan let blive begejstret, men hos andre skaber ­digitalisering og robotter frygt for at deres job forsvinder.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstres politiske ordfører
DEL CITAT

Mens udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked er komplekse, er missionen med Disruptionrådet fra Venstres vinkel klokkeklar.

”Ny teknologi giver nogle unikke muligheder for effektivisering og aflastning, så hårdt arbejde bliver lettere. Jeg kan let blive begejstret, men hos andre skaber digitalisering og robotter frygt for at deres job forsvinder. Når udviklingen går så stærkt, som den gør lige nu, ser mange det som en trussel. Som regeringsparti har vi ansvar for at imødekomme bekymringerne ved at gribe mulighedere og tackle udfordringerne,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Tillid om værn mod disruption
Deltagerne i regeringens Disruptionråd tager opgaven alvorlig og har flere mål med den. Herunder input til nye lovforslag og formidling af mulighederne på fremtidens arbejdsmarked.
”Vi står stærkt i Danmark på grund af vores høje grunduddannelsesniveau, tillid til hinanden og flade, sociale struktur. Det betyder, at vi er mindre bange for at omstille os og mere parate til de kommende forandringer end befolkningerne i mange andre lande,” siger Esben H. Østergaard fra Universal Robots.

Set fra en robotteknologiske placering byder fremtidens arbejdsmarked heldigvis på flere muligheder end forhindringer. Esben H. Østergaard tror på, at en kreativ og tillidsfuld kultur er det bedste værn mod bivirkningerne ved disruption.

”Vi får alle sammen smør på brødet, så jeg tror på, at fattigdom i fremtiden mere er følelsen af at være udstødt. Rigdom er ikke penge i sig selv men evnen til at kunne administrere sit liv fra lavpraktik til store visioner. At opnå de muligheder og den frihed kræver både noget af den enkelte og af de politiske beslutningstagere,” siger grundlæggeren af Universal Robots.

Sammen med resten af Disruptionrådets medlemmer ser han frem til at formidle teknologiens muligheder for et endnu bedre arbejdsliv og at give regeringen input til konkrete handlinger, der stiller Danmark stærkt, også i fremtiden.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens arbejdsmarked'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen