Berlingske Business
17:42

It-systemer bremser brugervenligheden i digitale selvbetjeningsløsninger

billede

Det offentlige har meget vel gravet sig ned i et hul ved at vælge hundredevis af forskellige it-systemer. Systemerne er nu en reel hæmsko for at indfri ambitionen om mere brugervenlighed i digitale løsninger.

Som borger kan man undre sig over, hvorfor man hele tiden skal udfylde de samme oplysninger til det offentlige. Ansøger du om boligstøtte, kræver Udbetaling Danmark blandt andet, at du indtaster, hvor meget du tjener. Også selvom du allerede har givet oplysningerne til SKAT.

Det er et velkendt problem i digitale offentlige selvbetjeningsløsninger, som handler om, at myndighederne stadigvæk ikke er i stand til at dele informationer om borgeren på tværs af forvaltningerne. Derfor er brugervenligheden nu kommet på programmet for den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som løber indtil 2020.

»Vi har et udestående i det offentlige som handler om, at mange af vores løsninger er for dårlige. Vi bliver nødt til at arbejde hen mod mere brugervenlige løsninger,« siger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Louise Palludan Kampmann.

Ambitionen løber dog hovedet imod en mur ifølge den offentlige it-leverandør EG. Udover de juridiske udfordringer med at dele følsomme personoplysninger, så er der nemlig også en helt lavpraktisk grund til, at vi kommer til at vente længe på brugervenlige offentlige selvbetjeningsløsninger.

Fagsystemer taler ikke sammen
Når man indtaster oplysninger om eksempelvis familieforhold i en offentlig selvbetjeningsløsning, så bliver de gemt i et bagvedliggende fagsystem. Dem er der hundredevis af på tværs af myndigheder, og her ligger udfordringen ifølge senior forretningsudvikler hos EG Mikkel Winther.

»Man kan ofte ikke genbruge data, fordi de ligger i forskellige fagsystemer,« siger han og uddyber:

»Hvis der skal være en sammenhængende brugerrejse, så skal de hundredevis af fagsystemer fra forskellige leverandører kunne tale sammen, og det tror vi ikke kan lade sig gøre endnu.«

Når man eksempelvis ansøger om økonomisk støtte til hjælpemidler digitalt, så kan systemet i dag huske dine tidligere ansøgninger. På den måde undgår brugeren at udfylde de samme oplysninger flere gange. Dette skyldes dog kun, at de bagvedliggende fagsystemer er udviklet af den samme it-leverandør, EG, men når borgere skal ud i mere komplekse forløb, hvor der både skal flyttes, skrives op til daginstitution og søges om økonomisk friplads, så kan oplysningerne ikke altid deles mellem fagsystemerne.

»Når det offentlige har en strategi om at have flere leverandører, så stiller det store krav til fælles standarder og samarbejde mellem myndigheder og it-leverandører. Noget vi kan blive meget bedre til,« siger Mikkel Winther.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen