Berlingske Business
17:53Tak for i dag

It-systemer bliver brugt som erhvervslivets krystalkugle

billede
Flere virksomheder indsamler data fra sensorer i produkterne og bruger intelligente algoritmer til at forudsige, hvornår de går i stykker eller har brug for vedligeholdelse. Det har Whirlpool udnyttet til at få virksomhedens vaskemaskiner til at holde længere.

Virksomheder kan i stigende grad bruge forretningssystemer som et værktøj til at kigge ind i fremtiden takket være nye sensordata og muligheder for at analysere sociale trends.

Hvis du spurgte en person for 10 år siden, hvad et forretningssystem var, så ville hun svare noget med, at det handler om at holde styr på, hvor mange varer man sælger, og hvad medarbejderne får i løn.

Den situation er i dag ved at ændre sig, lyder budskabet fra Per Vasegaard Hansen, der er chefkonsulent hos rådgivningsvirksomheden HerbertNathan & Co.

Systemerne er gået fra at håndtere hårde transaktionsdata til at behandle blødere og mere uformelle data, der kan sige noget om fremtiden.

»De har overvågnings-komponenter, som kan analysere data og finde tendenser,« siger Per Vasegaard Hansen.

Skiftet er især ansporet af adgangen til sensordata, muligheden for at købe adgang til big data omkring markeder og analyse af menneskers sociale adfærd. Alt dette er ved at blive integreret i forretningssystemer fra selv store leverandører som Infor og kan få en vigtig indflydelse på virksomheders konkurrenceevne i fremtiden.

Kunstig intelligens i vaskemaskinen
Hvidevare-producenten Whirlpool gør allerede brug af såkaldte machine learning-algoritmer til at tilføre sine vaskemaskiner en snert af kunstig intelligens. En række sensorer i maskinerne sender konstant data ud til virksomhedens nyudviklede forretningssystem HANA, som analyserer data og finder skjulte mønstre i forbruget.

Algoritmerne bruges til at lære systemet, hvordan vaskemaskinerne bliver slidt, og hvordan producenten således kan gøre dem mere holdbare og få dem til at yde mere.

Eksemplet viser en tendens med at installere sensorer i fysiske produkter og analysere på data. Sensorerne kan fx måle, hvor lang tid en maskine har kørt, og hvor slidt den er. Data sendes ind i forretningssystemerne, som så kan beregne, hvornår det bedst kan betale sig at lave forebyggende vedligeholdelse eller helt at tage maskinen ud af drift. Alternativet for de fleste virksomheder er at vente, til maskinen først er brudt sammen.

»Virksomheder er begyndt at bruge nye datakilder til at optimere planlægningen,« siger Per Vasegaard Hansen.

Forudsigelser om koldskåls-forbrug
Udover sensorer i maskiner, så er mennesker og deres adfærd på især sociale medier også i stigende grad ved at blive en fast datakilde til virksomhedernes ‘krystalkugle’.

Forretningssystemet Ming.le fra Infor har blandt andet taget dette fænomen til sig. Det fungerer som en magnet, der suger data omkring medarbejdere og kunders sociale adfærd til sig og forvandler dem til indsigt i trends.

Nøglen består i at finde sammenhænge mellem interne og eksterne datakilder, som man ikke ellers ville have identificeret i forretningen. Nogle data findes allerede åbent tilgængelige i databaser og på sociale medier, mens andre markeds-big data sælges som et aktiv.

Således kan en vejrudsigt og markedsdata omkring koldskålsforbruget give mejeriet en særlig indsigt. Algoritmer kan udregne, om solskinsvejr virkelig får os til at købe mere koldskål og dermed forudsige, hvordan mejeriet skal justere produktionen. Samtidig kan systemet også bringe data fra sociale medier i spil til at vurdere, hvilke smagstyper af koldskål, som kunderne foretrækker.

»At udnytte eksterne datakilder er ekstremt centralt i forhold til at kunne lave en salgsprognose. Det har typisk været baseret på information fra leverandører og kunder, men nu kan du købe data i markedet og få det omsat til noget, du kan bruge i din planlægningsmotor,« siger Per Vasegaard Hansen.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen