Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Innovativ udvikling kræver to-delt strategi

Topbillede
Arkivfoto Scanpix

Store virksomheder kæmper for at kopiere den innovative energi, der findes i iværksættermiljøerne. Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre, mener serieiværksætter og partner i virksomheds- og innovationsfabrikken Rainmaking, Martin Bjergegaard.

Af Martin Poul Pedersen

Mens globale investorer pumper milliarder af dollars ind i projekter, der knapt nok har forladt forældrenes garage, står mange store, markedsledende, virksomheder undrende tilbage med stærke kerneforretninger, der risikerer at blive disrupted. Sådan ser virkeligheden ud - i hvert fald set fra det start-up miljø, som i stigende grad er blevet interessant at studere, for de store virksomheder. Ofte er netop størrelsen en udfordring, og derfor kræver det nytænkning – og opsplitning – at blive “iværksætter” igen.

Det påpeger Martin Bjergegaard – medstifter af Rainmaking og serieiværksætter siden sin 18-års fødselsdag – der har oplevet ønsket om at lære “corporate iværksætteri” på tæt hold, og som den entreprenør, han er, har han selvfølgelig også dyrket efterspørgslen som en mulighed.

Regnmager på flere ben
Rainmaking blev stiftet i 2006, som en platform for start og udvikling af nye virksomheder baseret på partnernes egne ideer. Siden har konceptet rejst mere end 150 mio. lanceret 25 virksomheder, lukket cirka en tredjedel, solgt en tilsvarende andel og driver fortsat en række mod succes. Samtidig har Rainmaking i processen udviklet en række andre ben.
Et, hvor de hjælper andre iværksættere med deres virksomheder – og huser dem i attraktive rammer på eksempelvis Rainmakings Loft, på Holmen i København samt ét, hvor de samarbejder med giganterne om at skabe det, alle taler om: Innovativ udvikling af forretningen.

“Der er gennem tiden kommet en helt masse corporates til os, som har efterspurgt muligheden for at lære af iværksætterne,” forklarer Martin Bjergegaard.
”De havde jo lagt mærke til, at der bliver pumpet store summer i iværksættervirksomheder, og de har selvfølgelig fulgt udviklingen i de klassiske eksempler som Spotify  og AirBNB – virksomheder som har ændret brancher fundamentalt – og det har bragt entrepreneurship helt op på CEO-agenda.”

Udvikling på egne præmisser
Målet for virksomhederne er, at blive i stand til at udvikle nye disruptive produkter og ydelser, uden at det går ud over den kerneforretning, som de – stadig – skal leve af  - og selvfølgelig kan det lade sig gøre, mener Martin Bjergegaard, men han medgiver samtidig at, det er ikke nogen nem øvelse.

”Der er helt sikkert meget kultur i det, for når de store virksomheder har så svært ved at innovere og genopfinde sig selv, så er det jo absolut ikke fordi, de er idioter. Alligevel er det muligt, at fire mennesker i en garage, kan stjæle markedsandele fra dem,” siger han og peger på, at det innovative derfor skal have lov til at leve sit eget liv.

”Man laver legal-afdeling, risk-afdeling og indkøbsafdeling, og så laver man en innovationsafdeling, problemet er at innovation fungerer, på helt andre principper,” siger han.
Det virker simpelthen ikke, hvis alle beslutninger skal gennem månedlange godkendelsesprocesser, eller hvis enhver leverandør, skal godkendes og tastes ind i et system. Iværksætteri foregår i nuet – og det, skal virksomhederne lære.

”Svaret er nok, at man et stykke af vejen må lave en todelt strategi, hvor innovationen splittes ud af kerneforretningen. Både strategisk og fysisk, for iværksættere trives altså heller ikke i et alt for corporate miljø,” siger Martin Bjergegaard.

Samtidigt understreger han, at der stadig er håb – også for de store og gamle virksomheder.

”Flere og flere af de store virksomheder, er begyndt at arbejde systematisk med det, og det er positivt, men det går stærkt lige nu, og hvis virksomhederne ikke bliver bedre til forandring, end de er i dag, så får de problemer.”

Læs mere om Rainmaking på www.rainmaking.io

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen