Berlingske Business

Her er ledelsesbøgerne du skal læse dette efterår

Topbillede
Foto: Scanpix

Der er masser af ny inspiration at hente i disse seks aktuelle ledelsesbøger.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

Af Peter Aagaard Nielsen

Er der en leder til stede?
At lede på distancen er efterhånden et vilkår for de fleste organisationer. Som leder, projektleder, specialist, får du med bogen en sammenhængende fremstilling af, hvad der er fald- og guldgruberne i distribuerede organisationer.

”Er der en leder til stede?” giver gennem otte kapitler inspiration fra teori og forskning såvel som fra praksis. Hvert kapitel afsluttes desuden med konkrete værktøjer, som kan anvendes til at styrke kompetencer og effektivitet.

Bogen er primært henvendt til ledere og projektlederen, men er også meget anvendelig for andre som skal skabe gode relationer og gode resultater over distancen i internationale organisationer.

- distanceledelse og virtuelt samarbejde af Lars Pedersen
Saxo 299,00 kr.

Norden for nybegyndere
Nordiske organisationer er velsmurte og produktive – og særdeles sarte over for kritik udefra. En række internationale ledere, der er på gennemtræk i Norden, holder i denne bog spejlet op for den hypede nordiske ledelsesstil.
Bogen giver et indblik i, hvordan udlandet ser på norden og den nordiske ledelsesstil. Ledelse praktiseres altid i en kontekst, og det gælder også i norden, hvor ledelsesstilen har mange fordele, men ikke nødvendigvis kan eksporteres til resten af verden.

af Kirsten Weis
Gyldendal Business 299,95 kr.

Offentlige styringsparadigmer: Konkurrence og sameksistens
Offentlige styringsparadigmer tager afsæt i og søger at kvalificere den voksende debat om forvaltningspolitik og betydningen af skiftende styringsparadigmer. Bogen giver en forskningsbaseret fremstilling af en række styringsparadigmer, der har relevans i dag for den offentlige sektor.

Med styringsparadigmer menes et sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. Selvom paradigmebetegnelsen ofte bruges om den dominerende måde at anskue et givet felt på, opereres der ikke med denne afgrænsning, da en af bogens hovedpointer er, at flere styringsparadigmer typisk er i spil samtidig.
Bogen giver et samlet og systematisk overblik over de mange konkurrerende og sameksisterende styringsparadigmer, som hver især rummer deres bud på organisering, styring og ledelse af politiske og administrative processer i den offentlige sektor.

af Lotte Bøgh Andersen, Carsten Greve, Kurt Klaudi Klausen & Jacob Torfing
Djøf forlag 220,-

Ledelse i offentlige og private organisationer
Ledelse er et centralt fokusområde i offentlige og private organisationer. Et markant eksempel er nedsættelsen af Ledelseskommissionen, hvis arbejde skal styrke ledelsesarbejdet i den offentlige sektor og i sidste ende skabe en bedre offentlig service.

Men spørgsmålet er, hvilke potentialer ledelsesindsatsen mere præcist rummer. Ledelse i offentlige og private organisationer giver en nøgtern indføring i ledelsesarbejdet med fokus på, hvad vi ved om området, og hvad der virker. Der ses på betydningen af ledelsestræning, motivation, ledelse gennem værdier, medarbejdertrivsel og målstyret ledelse.

Bogen bygger på solide empiriske undersøgelser af området og er skrevet af et forfatterhold, der går på tværs af statskundskab, økonomi, psykologi og management. Den tværfaglige tilgang giver anledning til en enestående indsigt i et område, som fylder meget på den offentlige dagsorden, men hvis reelle betydning hidtil har været usikker.

af Lotte Bøgh Andersen, Christian Bøtcher Jacobsen m.fl.
Hans Reitzels forlag 275,00 kr.

I politikkens vold: Offentlige lederes vilkår og muligheder
I et folkestyre som det danske er den offentlige sektors mange institutioner og myndigheder i sidste instans politisk ledet, reguleret og styret.

Denne bog viser, hvilke konsekvenser det politiske udgangspunkt får for de offentlige lederes varetagelse af ledelsesopgaven. Den viser, hvordan de ledere, der forstår at orientere sig i det politiske landskab, kan få betydelig indflydelse på den offentlige politik og dens udmøntning. Det politiske grundvilkår kan også rumme ubehagelige overraskelser for de ledere, der kommer i klemme, fordi de ikke formår at placere sig selv i et politisk spil.

Målet med bogen er ikke kun at analysere og beskrive de offentlige lederes vilkår. Den viser også, hvilke strategiske muligheder den offentlige leder har for at lykkes i en verden, der på godt og ondt er en uadskillelig del af det politiske system.

af Peter Bjerre Mortensen & Jørgen Grønnegaard Christensen
Djøf forlag 285,-

Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab
Robusthed er blevet et buzzword. I medier, i stillingsannoncer, blandt headhuntere og i daglig tale. Vi ønsker os robuste ledere og medarbejdere. Men hvad det vil sige at være robust i en arbejdssammenhæng? Og hvilke konsekvenser har kravet om robusthed for den gruppe mennesker, som bedst kan betegnes som skrøbelige?

Hvis robusthed ikke kun er en styrke for personen selv og for organisationen, men egenskaber, der kan ødelægge medarbejdere, kolleger, kunder eller brugere og kan ekskludere den skrøbelighed, som er de stærke personligheders hemmelighed?

I denne bog analyserer Ole Fogh Kirkeby positive og negative aspekter af henholdsvis robusthed og skrøbelighed, og han opridser herefter idealet om en robust skrøbelighed. Dette ideal placerer han i lyset af et generøst lederskab – det lederskab, der kan rumme og styrke medarbejderes såvel skrøbelighed som robusthed.

af Ole Fogh Kirkeby
William Dams boghandel 193,75 kr.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen