Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Højtuddannede sikrer innovation i din virksomhed

Topbillede
PR-foto: Nomadisk Af Natur

Akademikere skaber nye muligheder for innovativ forretningsudvikling i mindre virksomheder, viser erfaringer fra flere virksomheder. Ofte skabes værdien af kompetencer, der - ved første øjekast - ligger langt fra kerneforretningen.

Af Martin Poul Pedersen

Høje tanker om sociale strukturer og relationer, og andre akademiske discipliner får sjældent meget plads på direktionsmøderne i små og mellemstore danske virksomheder, hvor vækst, udvikling og innovation i sagens natur på dagsordenen. Men det betyder, at mange risikerer at gå glip af oplagte vækstmuligheder.

Sådan lyder budskabet fra Akademikerkampagnen, der gennem flere år – siden 2007 – har haft succes med at fremme værdiskabende samarbejde mellem universitetsuddannede og virksomheder. Og argumenterne er uden tvivl værd at lytte til for virksomhedsejere med fokus på innovation og forretningsudvikling.

”Virksomheder befinder sig lige nu i en situation, hvor kunderne bevæger sig i nye retninger, og hvor kravene til mere direkte dialog er stigende. Det stiller høje krav til udviklingen af forretningen, og det er områder, hvor eksempelvis humanistiske kandidater kan bidrage med helt nye veje til øget viden,” siger chefkonsulent i Akademikerkampagnen Louise Bruun Rosenbaum. Den påstand finder støtte i både konkrete eksempler og ikke mindst i tal fra erhvervsorganisationen DI, der flere gange har peget på værdien af højtuddannede i kampen for øget innovation.

Der er således klar sammenhæng mellem innovation og ansættelsen af højtuddannede, og ser man specifikt på ansatte med lange videregående uddannelser, er markant flere af disse ansat i de innovative virksomheder end i de ikke-innovative.

Udgangspunkt i konkrete behov
Louise Bruun Rosenbaum forklarer, at Akademikerkampagnen arbejder på flere planer for at sikre, at virksomhederne og akademikerne møder hinanden. Hovedvægten ligger dog på en opsøgende indsats.
”Her tager vi altid udgangspunkt i de konkrete problemstillinger eller projekter en virksomhed står med, og så udfordrer vi dem lidt på, hvilke kompetencer de egentlig har brug for, og om de måske kan dækkes af en kandidat med en anden baggrund, end først antaget,” siger hun.

Det var blandt andet tilfældet, da iværksættervirksomheden Nomadisk Af Natur – en tegnestue med fokus på byrumsinventar – var på jagt efter (endnu) en Cand. Merc. til at sætte yderligere fart på væksten. I stedet endte direktør og medstifter Niclas Rønne med at ansætte en ung antropolog, Katrine Nørgaard Staffolani.

”Jeg er selv uddannet Cand. Merc. og havde nok i første omgang tænkt, at det var i den retning, vi søgte. Men der er ingen tvivl om, at antropologien åbnede nye veje for os,” siger Niclas Rønne.
Han forklarer, at tilførlsen af de nye kompetencer medførte et forstærket fokus på sammenhæng mellem arkitektur, materialer og de mennesker, der i sidste ende skulle bruge projekterne. Et fokus som åbnede døre til en række store offentlige kunder og sendte virksomheden ind i et markant vækstforløb.

”Vi besluttede at give hende brede rammer hos os med mulighed for at kunne udvikle hele det antropologiske set up omkring produkter, og det var med til at vi fandt et ståsted som virksomhed, og gav os en række fordele i markedet, fordi vi kunne tilbyde mere holistisk tænkte projekter,” siger Niclas Rønne.

Dobbelt gevinst
Louise Bruun Rosenbaum genkender den erfaring og fremhæver forløbet som et eksempel på den win-win situation, der ofte opstår, når mindre virksomheder og højtuddannede kommer hinanden i møde. Noget, som Akademikerkampagnen arbejder for at få til at ske med oplysning målrettet både virksomhederne og akademikerne, der med kandidatdatabasen ”Akademikerbasen” kan oploade deres C.V., hvis de er interesserede i en karriere i de private små og mellemstore virksomheder.

”Udfordringen er ofte, at virksomheder og akademikere ikke er opmærksomme på hinandens eksistens, og derfor arbejder vi både for at fortælle akademikerne, at der ligger nogle utroligt spændende karriereforløb og venter og for at fortælle virksomhederne, at det giver mening at tænke i akademikerbaner,” siger hun og fastslår:

”Det er afgørende at understrege, at det her – hverken for akademikeren eller virksomheden – på nogen måde er en plan B. Det er simpelthen muligheden for at skabe vækst i virksomheden samtidig med, at akademikeren får bragt sine kompetencer i spil.”

Læs mere om kampagnen og se flere udsagn fra virksomhedsejere, der har erfaring med området på: www.akademikerkampagnen.dk


Kontakt Akademikerkampagnen som vil hjælpe jer videre med at finde egnede kandidater via www.akademikerkampagnen.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen