Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Grøn byudvikling har taget et stort spring

Topbillede
Illustrationer udarbejdet af GHB Landskabsarkitekter og ADEPT.

Byudvikling med fokus på bæredygtighed og klimatilpasning er på vej ind i en ny fase: Fra pilotprojekter og forsøg skal tingene for alvor udfoldes i stor skala, vurderer tre eksperter. Og måske venter der eksportopgaver for danske virksomheder.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her

Af Nils-Ole Heggland

Bæredygtig byudvikling og klimatilpasninger bevæger sig fra version 1.0 til 2.0, mener flere eksperter.

»Det, man kan kalde første generation, var præget af, at der var ingen eller kun få referencer og metoder at tage afsæt i. Der var et stort element af læring på rådhusene og hos eksterne rådgivere. De skulle arbejde meget mere på tværs, end de var vant til,« siger Helle Baker, projektchef og leder af KlimaByen i Middelfart.

KlimaByen-pilotprojektet blev indledt i 2012 med Realdania-penge i ryggen, fordi den fynske købstad havde store problemer med oversvømmelser. Nu skulle der sættes ind, så vandet kunne havne i Lillebælt uden at oversvømme kloakker og skabe andre gener for borgere, institutioner og virksomheder.

Eksperter og faggrupper skulle pludselig arbejde på tværs og inddrage eller ligefrem udvikle nye metoder. Og resultaterne er for længst begyndt at dukke op både i Middelbart og andre steder, mener Helle Baker:

»Ringene breder sig, og vi er efterhånden nået til anden generation. Vi begynder at få viden om løsningsmodeller, der kan bruges som referencer andre steder, og om nye måder at indrette byer på.«

På længere sigt kan der ifølge Helle Baker blive tale om en tredje generation:

»Så vil ingen forholde sig til klimatilpasning som et særligt og nyt element. Klimatilpasning vil i stedet indgå som en kendt forudsætning i alle strategiske projekter med byudvikling og byggemodning.«

Hun forudser, at der vil være et langt mere integreret og naturligt samarbejde mellem fx forskellige faggrupper og en stærkere indsats med at involvere berørte borgere.

Stor skala
Knap 100 km stik mod syd bliver Helle Bakers vurderinger delt af Peter Rathje, direktør for Sønderborgs ProjectZero-projekt. Kommunen vedtog i 2007, at den i 2029 skulle have nul udledning af CO2 fra energi.

»Man kan sagtens sige, at vi bevæger os fra 1.0 til 2.0. Vi er ved at gå fra eksperimenter, undersøgelser og forsøg. Nu har vi høstet erfaringer og viden og skal have skaleret tingene op. Det, ti borgere gjorde som forsøg, skal vi have 100 og måske 1000 til at gøre. Af vores 18.000 parcelhuse har 1.488 stadig oliefyr – de skal også over på fjernvarmenettet i byerne og have varmepumpe i landområderne. Vi skal have mange flere til at bruge LED-lys og få bedre isolering,« siger Peter Rathje.

I hans øjne handler det i høj grad om at udvikle »en lærende by«.

»Borgere og virksomheder skal vide, hvad der skal til. Fx skal man have lyst til at købe en LED-pære, når glødepæren går i stykker. Det forudsætter, at man kender til udfordringer og løsninger. Vi begynder allerede med daginstitutioner og folkeskoler, som kommer ud at se, hvordan fjernvarme og strøm bliver produceret miljøvenligt.«

Samarbejde på tværs
I Region Midtjylland lægger chefkonsulent Rolf Johnsen vægt på, at kommunerne samarbejder og lærer af hinanden. Rene lokale løsninger hørte version 1.0 til.

»Gudenåen er Danmarks længste vandsystem og løber gennem syv kommuner. Når eksempelvis Silkeborg oplever oversvømmelse, stammer vandet også fra naboerne. Derfor gælder det om at arbejde sammen, og det gør man ikke lige over en formiddag. Det kræver blandt andet et ordentligt vidensgrund og fælles politisk fodslag at komme videre med en sådan kompleks dagsorden. Vi har samme udfordring med andre dele af vandkredsløbet som grundvand, kystsikring og de stigende have, der berører flere kommuner.«

Regionen står i spidsen for det fælles EU-projekt ”Coast to Coast Climate Challenge”, hvor en del af indsatsen omfatter at få alle berørte parter til at samarbejde om løsningerne.

»Vi forsøger at indtænke multifunktioner, så politikerne ikke bare skal betale fx et dige, men for noget, som samtidig kan bruges rekreativt af borgerne,« siger Rolf Johnsen.

Den model bruger de også i Middelfart, hvor vandafledning gennem en skov – for at undgå oversvømmelser – sker via bassiner, som borgerne kan bruge på forskellig vis.

Vand-viden giver job
Den regionale chefkonsulent pointerer, at klimatilpasning samtidig rummer et erhvervspotentiale.

»Danmark er et land med store vind-virksomheder, og vand kan blive det nye vind. I regionerne tænker vi også i erhvervsudvikling, og der kan være store eksportmuligheder for virksomheder, der er med til at udvikle nye løsninger til at håndtere vandet.«


Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen