Berlingske Business
07:49Her giver Danske Bank de nordiske banker baghjul

Fremtidens patienter vil tage mere aktiv del i egen sundhed

Topbillede
PR-foto: Lars Hulbæk, direktør for MedCom

Supersygehuse, digitalisering og mere specialiseret behandling stiller nye krav til kommunikationen på tværs i sundhedssektoren. En bedre koordinering og større ansvar hos patienterne skal sikre sammenhæng.

Af Simone Okkels

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

Patienter har i dag langt større mulighed for at få adgang til sin egen data og tage ansvar for større dele af sin egen behandling og gang i sundhedssektoren gennem udbredelsen af informationsteknologi og telemedicin.

“Fremtidens patienter vil i stigende grad aktivt tage del i sin egen helbredssituation. Vi vil selv have overblik, så længe vi kan, vi vil ikke kun have at sundhedsvæsenet koordinerer, vi vil også selv være en del af det, fordi vi er vant til at vide alt. Samtidig bliver det også nødvendigt for at klare det stigende pres på sundhedssystemet, i takt med at vi lever længere,” siger Lars Hulbæk, direktør for MedCom, en fællesoffentlig non profit organisation, som siden 1994 har defineret de digitale standarder mellem sygehus, kommuner og praktiserende læger.

Topbillede

MedCom sidder i midten af 98 kommuner, fem regioner og 3000 praktiserende læger, og at der er en instans som MedCom er et udtryk for, at kommunikationen på tværs prioriteres. Deres rolle er nemlig at sikre, at de systemer regioner, kommuner eller lægepraksis vælger, kan dele data med hinanden.

“Vi får færre, men højt specialiserede sygehuse, som skal have meget korte patientforløb og hurtig overlevering mellem parterne. Vi får også flere patientforløb med et parallelt samarbejde mellem egen læge, kommune, specialister og borger samtidigt, hvilket er et udtryk for mere specialiseret hjælp for patienten, men det stiller store krav til koordineringen,” siger Lars Hulbæk og tilføjer:

“Det betyder, at vi må stille højere krav til den måde, man teknisk understøtter samarbejdet i sundhedsvæsenet på.”

Telemedicin er en mulighed for at tale med personalet på afstand, men også føre data ind til hospitalet. Borgerne synes, det er dejligt, men det er en ændring i den måde, man har været læge eller sygeplejerske på.

Mads Wojtynka, International salgsdirektør i EWII Telecare
DEL CITAT

Nutidens informationsdeling er baseret på datidens teknologi
Danmark er bredt digitaliseret med eksempelvis CPR-registeret og sundhed.dk, hvor borgere har adgang til sine egne sundhedsdata, men der er sket mange, store ændringer siden de første skridt til et smartere sundhedsvæsen blev taget.

“På verdensplan er vi langt fremme med delingen af information mellem parterne i sundhedssektoren. Men en af udfordringerne er faktisk den lange historie, for vi har baseret meget af nutidens informationsdeling på datidens teknologi. De nye krav og behov fordrer, at vi moderniserer de platforme, vi bruger. Der er behov for et paradigmeskifte,” siger Lars Hulbæk.

Den helt store opgave bliver ifølge Lars Hulbæk at sikre, at det er muligt at have det fulde overblik over den samlede plan for den enkelte patient på tværs af platforme, så alle lige fra diætist til øjenlæge ved, hvad det fælles mål for behandlingen er. Og at patienten har muligheden for at involvere sig, når de har lyst og har mulighed for at følge med i, hvad deres data bliver brugt til.

Patienter vil have medindflydelse
EWII Telecare har siden 2006 samarbejdet tæt med blandt andet Region Syddanmark og Odense Universitetshospital om udviklingen af telemedicinske løsninger, og her kan de se, at fremtidens patienter ønsker større indblik, ikke på trods af, men netop på grund af det mere fragmenterede sundhedsvæsen.

Topbillede

“Patienterne får et bedre overblik over deres sygdom, der for nogle patienter desværre fylder alt for meget i deres liv. De får noget medindflydelse og selvbestemmelse, så deres sundhed ikke bare er i hænderne på syv forskellige læger. Det giver stor værdi,” siger Mads Wojtynka, international salgsdirektør i Ewii.

Teknologien skal dog ikke ses som en erstatning for de fysiske lægebesøg. Det er derimod et supplement og en måde at selvstændiggøre patienterne på.


Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen