Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Fremtidens byer er smarte – nødvendigvis

Topbillede
Vilfred Hvid, chefrådgiver i Kuben Management A/S

Interessen for intelligente byer er vokset enormt på få år, og det er velbegrundet: fortsat urbanisering og tættere byer med større trængsel koblet med et behov for at mindske ressourceforbrug og miljøbelastning skaber påtrængende behov for at tænke i nye løsninger. Det vurderer Kuben Management, en af landets største bygherrerådgivere.

Af Sanne Bartkowiak

”For fem år siden da vi startede vores indsats for at fremme smart cities eller intelligent bydesign i kommunerne, var der meget begrænset interesse. I mellemtiden er interessen vokset enormt, og kommunerne står da også nærmest på en brændende platform.”

Sådan siger Vilfred Hvid, chefrådgiver i Kuben Management, der er en landets største bygherrerådgivere med kommuner, boligselskaber og virksomheder som vigtige kundegrupper.

Pres på by – og land
Det er meget forståeligt, at smart byudvikling – med optimal udnyttelse af digitale muligheder i den fysiske byudvikling – for alvor er kommet på dagsordenen. Den globale tendens med stærk og fortsat urbanisering præger også Danmark i disse år - borgere, virksomheder og arbejdspladser rykker tættere mod byerne og tættere sammen i byerne.

”For byer i vækstområder skaber det pres på infrastrukturen – veje, offentlig transport, kloakker, elnet og så videre. Der opstår mangel på boliger, skoler og institutioner. Klimaforandringerne skaber et ekstra pres. Dertil kommer behovet for at mindske det samlede ressourceforbrug og den samlede miljøbelastning i de nye, større byer. Udkantskommunerne oplever et andet pres, for her er færre borgere og skatteindtægter tilbage til at finansiere blandt andet veje, busser, overskydende bygninger og kloaknet.

Både i byer og i landområder søger kommunerne efter metoder til at løse opgaverne smartere, og altså dermed også uden et markant større forbrug af ressourcer” påpeger Vilfred Hvid, som har arbejdet med smart byudvikling i en årrække.

Nye behov for at tænke på tværs
Presset på omstillingen af byerne betyder også, at kommunerne bliver nødt til at arbejde på nye måder. Byerne skal udvikle sig i et højere tempo, de skal ikke blot køre videre i de vante spor. Og de skal løse nye typer af problemer. Det udfordrer også de kommunale myndigheders traditionelle arbejdsmåder.

Vilfred Hvid oplever, at de forskellige kommunale enheder i dag arbejder bedre sammen i lyset af de nye udfordringer.

”Før så vi meget silo-tænkning på rådhusene. Vej- og parkafdelingen koncentrerede sig om at få det bedste og billigste tilbud på nyt LED-gadelys, men havde ingen interesse i samtidig at tænke i wi-fi og digital infrastruktur. Det selv om merprisen var beskeden, og selv om andre afdelinger i kommunen kunne opnå store fordele. I dag bliver der i langt højere grad tænkt og arbejdet på tværs internt i kommunerne.”

Det øgede fokus på smart cities kan ifølge Vilfred Hvid også hænge sammen med, at smart buildings vinder frem:

”Moderne kontorbyggeri er jo stopfyldt med sensorer, der styrer varme, belysning, køleanlæg, alarm- og overvågningssystemer og meget andet. Det er ikke styret af en stor, central computer, men af en række små autonome enheder, som i højere og højere grad kommunikerer med hinanden. Den logik kan potentielt også overføres til hele byen og hvordan dens forskellige dele og enheder arbejder sammen og kommunikerer smart.  Og i mængden af data, som den enkelte bygninger generer, kan der også gemme sig intelligente feed-back muligheder, som hele tiden kan bidrage til at optimere byens daglige drift.”

Fordelene ved en decentral digital infrastruktur er, at systemerne ofte vil være mere driftssikre og ikke kræver teknisk komplicerede sammenkoblinger og overbygninger til andre systemer.

”Kommuner og regioner arbejder i mange sammenhænge med helhedsplaner eller masterplaner. Vores erfaring er, at det ofte giver mindst lige så god mening for en kommune at arbejde med en digital masterplanlægning som med fysiske helhedsplaner – og de to ting skal naturligvis spille sammen, så den samlede vision for kommunen eller byen understøttes bedst muligt” siger Vilfred Hvid.

En digital masterplan kortlægger, hvor det er mest hensigtsmæssigt at anlægge eller udbygge en digital infrastruktur, den opstiller business cases for de prioriterede scenarier og sammensætter en model for finansiering og drift.

Helhedstænkning kræver brede kompetencer
Både smart byudvikling og udvikling og gennemførelse af moderne smarte byggerier kræver en bred vifte af kompetencer, hvis tingene skal gå op i en højere enhed. Det er ikke nok at kende til de nyeste teknologiske muligheder – teknologien skal sammentænkes med den enkelte bydels eller bygnings drift og daglige brug.

Derfor er det ifølge Vilfred Hvid en nødvendighed at arbejde tværfagligt og at arbejde på forskellige niveauer – fra den strategiske idéudvikling og planlægning til den praktiske efterprøvning og gennemførelse i praksis, og tilbage igen.

”Vi fokuserer i Kuben Management på at fungere som bygherrers strategiske rådgiver i alle faser af udviklingen af det byggede miljø.  Det fokus matcher fint med de forventninger om både smart byudvikling og opførelse af smarte bygninger”.

Som bygherrerådgiver er det ikke Kuben Management, som selv leverer de smarte løsninger. Men virksomheden kan – i kraft af sin store kontaktflade og sine erfaringer på tværs et stort antal nye projekter hvert år – sikre at de relevante krav, specifikationer og løsningsmuligheder indtænkes fra start i hvert nyt projekt – hvad enten det handler om en digital udbygningsplan, udbygningen af smarte byrumsløsninger, udvikling, udbud og gennemførelse af nyt, smart byggeri til undervisnings-, kultur- eller administrationsformål eller opførelse af nye smarte boligbyggerier.

”Vores økonomiske kompetencer fx kan anvendes til at beregne business casen – ikke blot for det enkelte delprojekt eller det enkelte byggeri, men for en hel bydel og i et helhedspersektiv” fremhæver Vilfred Hvid. ”Set fra kommunens perspektiv skaber byudvikling i nye områder ikke alene behov for fx nye veje og ny kloakering. Det skaber også behov for nye skoler og nye daginstitutionspladser. Hele paletten skal analyseres inddrages, når den samlede business case skal beregnes”. Tilsvarende kan virksomhedens juridiske, planlægningsmæssige og ingeniørfaglige kompetencer bringes i spil, når det konkrete projekt skal gives form og sættes i værk.

Skanderborg Fælled – en smart bygning i en smart byudvikling

Artiklen fortsætter under billedet
Billede1
Skanderborg Fælled

Skanderborg Kommunes nye samlingspunkt – Skanderborg Fælled – huser både kommunens administrationscenter, byrådssal, lokalpoliti, og en kombineret sportshal og koncertsal. Dertil kommer en række faciliteter og tilbud på byggeriets udearealer.

Byggeriet er et eksempel på en i bred forstand smart bygning som led i en smart byudvikling. Byggeriet er – udover moderne tekonologiske faciliteter – kendetegnet ved en udstrakt brug af multifunktionalitet. Byrådssalen kan udvides til et større konferencelokale. Kontorerne kan indrettes fleksibelt. Sportshallen er fra starten indrettet med god akustik og de nødvendige adgangsforhold til koncerter. Udearealerne og deres faciliteter inviterer til, at den omgivende by inddrages i bygningernes anvendelse. Frivillige organisationer (sports- og musikforeninger mv.) er fra starten medvirkende i bygningens drift og daglige liv.

Kuben Management har været bygherrerådgiver fra start til slut.

Vilfred Hvid understreger, at den brede faglighed i Kuben Management kan være gavnlig mange steder:

”Vi har en meget bred palet og er 130 medarbejdere med næsten hvert vores speciale. Så vi kan tilbyde kommuner adgang til 130 eksperter – noget, langt de færreste rådhuse har mulighed for at have ansat.”

Læs mere på www.kubenman.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen