Berlingske Business
17:42

Fortællelystne forsikringskunder slipper billigere i fremtiden

billede
Underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, Hans Reyman-Carlsen.

Digitalisering af data skaber mulighed for at tilbyde forsikringer, som i langt højere grad er målrettet den enkelte kundes risikoprofil. Branchen tager dog kun langsomt teknologien til sig, og de store ændringer sker i forhold til skadesbehandling og dialogen mellem kunder og selskab.

Af Martin Poul Pedersen

Når fremtidens forsikringskunder går på jagt efter den bedste dækning til den bedste pris, bliver det med mulighed for et langt mere individuelt fokus – og med langt flere tilpasningsmuligheder – end i dag.

Sådan lyder forudsigelsen fra såvel eksperter i digitalisering som fra forsikringsbranchen selv, hvor såkaldt ”mikrotarifering” eller prissætning på baggrund af individuel risikoprofil, længe har været et tema. Med digitaliseringen af samfundet, og dermed af en lang række personlige oplysninger bliver det tema i stigende grad relevant, og forventningen er, at et stigende antal kunder vil efterspørge muligheder for at slippe billigere mod at dele personlige oplysninger.

”Mikrotarifering har fået en lidt negativ klang, fordi det forveksles med forskelsbehandling. Men det handler dybest set om det samme som forsikring altid har handlet om, nemlig at man skal kunne prissætte forsikringerne rigtigt,” siger underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension Hans Reyman-Carlsen.

Han peger på, at adgangen til flere oplysninger, skaber mulighed for langt mere præcist end tidligere målrette produkterne i forhold til den enkelte kundes behov.

”Tidligere var din risikoprofil baseret på dit postnummer uanset om du havde helt andre behov end dine naboer. Nu er der i stedet mulighed for, at du kommer i forsikringsgruppe med dem, der ligner dig i forhold til risikoprofilen,” siger han.

Få kriterier i spil
Hans Reyman-Carlsen understreger samtidigt, at danske forsikringsselskaber indtil videre kun har taget mulighederne til sig i begrænset omfang.

”I dag er der ikke ret mange kriterier, der bliver brugt. Det kan du jo se på eksempelvis forsikringsguiden.dk – Du skal ikke besvare ret mange spørgsmål for at få priseksempler på bilforsikring eller indboforsikring,” siger han og fortsætter: ”Men det kan man sagtens forestille sig vil ændre sig i fremtiden.”

Blandt andet er en række engelske selskaber begyndt at bruge flere kriterier, når de udregninger pris på bilforsikring, og her svarer kunderne beredvilligt på spørgsmål om, om bilen holder i garage, når den ikke bruges, i hvilke områder, den kører og så videre.

”Man kan nemt forestille sig at en udvikling i den retning, også vil ske i Danmark. Digitaliseringen har i hvert fald skabt muligheden,” siger Hans Reyman-Carlsen.

Indfødte digitale
Han fremhæver, at fremtidens forsikringskunder er ”vokset op med en iPad i hånden”, og at disse indfødte digitale kan tænkes at være mere interesserede i at fortælle dele oplysninger om sig selv – mod selvfølgelig at slippe billigere i forsikringspræmien. I første omgang er det dog i selve mødet med selskaberne, at digitaliseringen spiller en hovedrolle.

”Pensions- og forsikringsselskaberne har været rigtigt godt med i forhold til it-udviklingen, og vi kommer til at se langt mere af den innovation, der allerede er sket her,” siger han og fremhæver, at et stigende antal kunder vil stille krav om at kunne håndtere deres pensionsordninger og forsikringer via smartphones, tablets og computere.

Krav som branchen i høj grad allerede lever op til og arbejder hårdt for også at leve op til i fremtiden, vel at mærke.

Den basale tryghed
Samtidigt arbejder selskaberne konstant på at udvikle forsikringsprodukter, der lever op til de behov, som fremtidens kunder har. Her spiller nye megatrends som ”deleøkonomi” og ”disruption” en rolle. Hans Reyman-Carlsen ser dog ikke rent forsikringsteknisk store ændringer forude.

”Tryghedsbehovet er jo det samme, og det er det forsikringsbranchen lever af at opfylde,” siger han.

”Sådan noget som deleøkonomi får måske indflydelse på udformingen af produktet, der hvor kunden oplever det – men det er ikke umiddelbart noget, der vil rykke alvorligt ved de basale ydelser.”

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen