Berlingske Business
16:47Domino's lader danske pizzarestauranter gå konkurs

Forsikrings- og pensions­kunder kræver digitale værktøjer

billede
Carsten Andersen

Digitaliseringen er kommet for at blive i forsikrings- og pensionsverdenen, og det stiller krav til både de enkelte virksomheder og branchen som helhed. Første skridt er det forkromede overblik, og branchen er fremme i skoen.

Af Martin Poul Pedersen

Smartphones, tablets og bærbare computere fylder mere og mere i danskernes hverdag, hvor der aldrig er langt til en skærm og internettet kun er et fingerstrøg væk. Det faktum ændrer i høj fart alt fra vores indkøbsvaner til måden vi går i banken på. Og i stigende grad ændrer det også måden vi forholder os til forsikringer og pensionsopsparing på.

Kunderne forventer således, at de kan håndtere det meste digitalt – og samtidig skaber digitalisering og indsamling af data helt nye muligheder for dialog og individuel tilpasning af produkterne, der gavner både forbrugere og branche. Det forklarer vicedirektør i Forsikring & ­Pension Carsten Andersen.

”Vi hører til blandt de brancher, der gør mest effektivt brug af digitale værktøjer, fordi vi jo har hele Danmark som kunder. Det faktum alene betyder, at der er mange data, og det kræver digital teknologi, at håndtere det effektivt,” siger han og fortsætter:
”Alle selskaber i dag giver jo kunder adgang til særligt sikrede hjemmesider og opnår derigennem både billigere administration og ikke mindst, at kunderne får et bedre overblik.”

Dækning og pris
Carsten Andersen fremhæver derudover de to fælles forbrugerrettede brancheværktøjer, Forsikringsguiden.dk og Pensionsinfo.dk. Her er der tale om komplekse løsninger, der samtidigt er enkle at anvende for den enkelte forbruger.

”Særligt Pensionsinfo bygger på unik og meget kompleks løsning, hvor der ikke ligger databaser, men data i stedet sendes i det øjeblik, forbrugeren efterspørger dem. På den måde eksisterer oplysninger kun samlet i det ene skærmbillede og den løsning er second to none,” siger Carsten Andersen.

Dertil kommer Forsikringsguiden.dk, der giver mulighed for hurtigt at skabe overblik – både over prisen på forsikringerne og over de behov, man har som kunde.

”Her er der lagt stor vægt på, at det ikke kun handler om pris. Det handler om, at man skal have den rigtige dækning til den rigtige pris,” lyder det.

Samlet overblik
Både Forsikringsguiden og Pensionsinfo er løsninger, der rammer lige ned i den tendens, der er i kundernes efterspørgsel. Netop overblik og digital adgang er nemlig afgørende for fremtidens forbrugere. Det mener Jesper Essendrop, der er administrerende direktør i it-virksomheden Schantz, der leverer systemer til administration i finansielle virksomheder – herunder flere selskaber i forsikrings- og pensionsbranchen. Han peger samtidigt på, at mange selskaber – selv om udgangspunktet i branchen er godt – risikerer at blive udfordret af digitaliseringen.
”Det handler dybest set om at få tre ofte lidt modsatrettede forhold til at spille sammen,” siger Jesper Essendrop.

”For det første kræver forbrugeren at blive taget seriøst med unik service, hvilket betyder, at der ikke må være tale om alt for standardiserede løsninger. Men forbrugeren vil også have det til en lav pris, så det skal i en eller anden forstand kunne masseproduceres. Og endelig, så skal selskaberne leve op til en række høje krav fra myndighederne i forhold til sikkerhed og indberetninger.”

Øget dialog
Essendrup fremhæver, at digitalisering primært bør opfattes som en måde at skabe bedre kundeoplevelser og samtidig øget effektivitet, og hvis det lykkedes, kan det endda være med til at få flere til at interessere sig for de ofte lidt nedprioriterede emner.

”Forsikring og pension er jo en stor udgift for de fleste mennesker, alligevel er dialogen mellem forbruger og selskab næsten ikke eksisterende. Men det er ved at ændre sig, hvor automatiserede processer betyder, bedre mulighed for individuel service,” siger han.

Det skyldes ikke mindst, at beregninger i dag baserer sig på den enkelte kundes data om samlet økonomi – fremfor som tidligere, hvor udgangspunktet var generelle regneeksempler. Præcis som det er tilfældet med Pensionsinfo – eller for den sags skyld Forsikringsguiden, hvor man baseret på egne oplysninger får indsigt i markedet.

”Det handler om at tilbyde optimal gennemsigtighed, og vi har som branche en ambition om at have verdens bedste forbrugerværktøjer. Og det har vi lige nu,” siger Carsten Andersen fra Forsikring & Pension.

Interne it-krav stiger

Nye EU-regler for solvensberegning gør det oplagt at effektivisere den interne it-drift i pensions- og forsikringsselskaberne.

Når der tales om digitalisering i forbindelse med pensions- og forsikringsbranchen, handler det meget ofte om mødet med kunden. Men den interne drift – og alt det, kunderne aldrig ser – er mindst lige så ­vigtigt. Det fremhæver Mads Jensen, der er forretnings­udvikler i softwarevirksomheden Vitec, der netop er specialiseret i it-systemer til den finansielle sektor.

Han fremhæver især de nye EU-krav til selskabernes solvens, der under betegnelsen Solvency II trådte i kraft i år. De nye regler sikrer sammenligningsgrundlag på tværs af grænser og gør samtidigt, at kravet til egenkapital i selskaberne nu baserer sig på den risikoprofil selskabet har i sine investeringer. Mads Jensen peger på, at mange selskaber har stort potentiale for at effektivisere i forbindelse med de indberetninger og beregninger, der skal foretages.

Solvensberegninger har nemlig direkte betydning for, hvordan kundernes penge skal investeres, og dermed bliver regnefejl hurtigt dyre.

”Mange selskaber har i dag bygget nogle mere eller mindre knudrede excel-ark op for at håndtere beregningerne, og det indeholder jo en stor operationel risiko,” siger Mads Jensen.
Det skyldes ganske enkelt, at risikoen for fejl stiger, hver gang data flyttes fra et system til et andet.

”Derfor er det også et emne, der er højt på agendaen i Vitec, når vi rådgiver vores kunder i pensions- og forsikringsbranchen. Et velsmurt it-maskinrum bliver et afgørende konkurrenceparameter for pensions- og forsikringsselskaberne i fremtiden – i mindst lige så høj grad som den kunderettede digitalisering.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen