Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Forretningssystemer i skyen er ikke længere kun for de små og frække

billede

Flere store virksomheder vælger nu cloud-baserede ERP-løsninger, og det har fået de store leverandører til at røre på sig.

Tiden er ovre, hvor cloudløsninger mest var noget for de små og innovative virksomheder, der ikke havde noget at miste. Dette gælder ikke mindst på området for forretningssystemer.

Store virksomheder som den danske tøjgigant Bestseller er således i gang med at udskifte aldrende ERP-systemer med tidssvarende løsninger i skyen.

»Vi ser en eksplosion af virksomheder, der forbereder sig på at udskifte ERP-systemerne,« skriver rådgivningsvirksomheden HerbertNathan & Co i sin årlige ERP-analyse for 2016.

På grund af finanskrisen og manglende penge til en udskiftning, ligger mange virksomheder stadig inde med op mod 20 år gamle forretningssystemer. Samtidigt oplever mange virksomheder i disse år et øget behov for digitalisering af deres forretning som følge af nye og ændrede markedsbetingelser. Det betyder, at flere virksomheder overvejer  fordelene ved skyen, når de udskifter systemerne.

»Vi har traditionelt set cloud-baserede ERP-løsninger i den lave ende af markedet, men nu begynder også større virksomheder at røre på sig,« siger partner hos HerbertNathan & Co Peter Ulka.

Tendensen skyldes ikke mindst, at klassiske ERP-leverandører som SAP, Microsoft, Infor, Unit4 og Oracle nu er begyndt at tilbyde deres ERP-løsninger leveret i skyen. Microsoft udgav eksempelvis for nylig sin udbredte Dynamics AX-løsning i en cloud-variant, som flere virksomheder er i gang med at omstille sig til.

Artiklen fortsætter under billedet
billede2
Flere større virksomheder kigger på cloud-baserede forretningssystemer ifølge Peter Ulka, partner hos rådgivningsvirksomheden HerbertNathan & Co.

Klassiske ERP-modeller udfordret
Cloud-bølgen er for mange virksomheder en modreaktion mod mange års kamp med dyre opdateringer, vedligeholdelser og drift af forretningssystemerne. Flere virksomheder er endt med specialtilpasninger af systemerne, som har forhindret opdateringer og fået dem til at sakke bagud i konkurrencen.

Tilpasninger har været et behov for bestemte virksomheder, der har brug for flere funktioner end dem, som forretningssystemet tilbyder i udgangspunktet. Problemerne kan derefter opstå, når ERP-systemet skal opdateres. Her forsvinder specialtilpasningerne typisk, hvorfor opdateringen kræver en investering i nye specialtilpasninger.

»Tilpasninger gør, at versionsopdateringer for nogle virksomheder er blevet så omfangsrige, at de vælger ikke at opdatere,« siger Peter Ulka.

Cloud-baserede løsninger er således med til at få mange af disse virksomheder tilbage på sporet. Med løsningerne oplever virksomheder ifølge Peter Ulka, at mængden af tilpasninger daler.

»Det giver virksomhederne en mulighed for at komme bedre med i cyklus og holde deres løsning ajour,« uddyber han.

Større behov for at integrere systemer
Selvom cloud-baserede løsninger gør nogle ting lettere, er det ikke alt, der bliver simplere i den nye verden. Integration er eksempelvis et område, som kan give udfordringer.

»Det er blevet lettere for forretningen af anskaffe forretningssystemer uden om it-afdelingerne, og det medfører ofte, at systemplatformen udvikler sig til et kludetæppe,« siger Peter Ulka.

Der er desuden mange nye ting, man skal forholde sig til som køber af en cloud-baseret forretningsløsning. Det gælder blandt andet datasikkerhed, og hvor data fysisk ligger placeret, men også servicemål, løbende prisregulering, og hvordan man får sine data med den dag, man stopper sit abonnement.

Samtidigt er markedet ganske svært gennemskueligt. Der findes både såkaldte public cloud-løsninger, hvor virksomheden deler systemet med andre, og private cloud-løsninger hvor den enkelte virksomhed ofte har større frihedsgrader, da systemet ikke deles med andre.

»Cloud er ikke en entydig og veldefineret størrelse, og der kan være meget stor forskel på hvorledes Software-as-a-Service leveres, og hvad det omfatter mellem forskellige ERP-leverandører,« afslutter Peter Ulka.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen