Berlingske Business
17:41God weekend

Forestil dig 13.000 jobs: Om cirkulær økonomi og plads i køkkenskabet

Topbillede
Verdensmester i genbrug? Ifølge Gitte K. Nielsen, Adm. Direktør i Danske Tegl, kan fremtidens Danmark blive både grønnere og rigere, hvis den cirkulære økonomi rigtigt slår igennem. Foto:

Af Gitte K. Nielsen, Adm. Direktør, Danske Tegl.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Cirkulær Økonomi'. Se alle artikler her

Hjemme i Farum sorterer vi affald på den vilde måde: 8 fraktioner! Det MÅ være Danmarksrekord! Af hjertet tak til Furesø Kommune for den udleverede manual!

For at få logistik, spande og containere til at gå op i en højere enhed, har en større ommøblering af køkkenskabe, carport og flisebelægning været påkrævet (lad der også her lyde stort tak til IKEA). Ja, cirkulær økonomi siver langsomt ind på livet af os alle.

Også EU Kommissionen har fået øje på vigtigheden af en fornuftig brug af klodens ressourcer og af det, der snart ikke må kaldes ”affald”. Cirkulær økonomi anses som den ny ”industrielle revolution” og der barsles med direktiver og handleplaner under overskriften ”Closing the Loop”. Et europæisk lokomotiv er sat i gang!

Topbillede

Uden helt at vide det, har vi i lille Danevang i lang tid smugtrænet i disciplinen cirkulær økonomi. Tænk bare på lørdags-køen foran flaskeautomaten i Netto, vores lave energiforbrug, industriens effektive produktionsanlæg og meget andet. Vi er OK med på den front.

På baggrund af input fra dansk erhvervsliv og en lang række organisationer, har The Ellen MacArthur Foundation regnet på potentialet i cirkulær økonomi for Danmark:

  • Danmarks BNP kan øges med op til 1.4 %
  • Der kan skabes op til 13.000 nye jobs
  • Råvareforbruget i industrien kan reduceres med op til 50 %

Med andre ord: Danmark står foran et vaskeægte guldæg!
Inde på Borgen har de heldigvis også opdaget dette, og regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi præsenterede i juni måned 27 anbefalinger til, hvordan Danmark bliver verdensmester i cirkulær økonomi. En af de nedfældede milepæle er, at Danmark i 2050 recirkulerer og genbruger, så affald ikke længere eksisterer. Den lader vi lige stå et øjeblik!

Og supplerer med flere potente tal:

  • 50 % af produktionsomkostningerne i danske industrivirksomheder går til råvarer (23 % går til løn. Sorry, jeg ved godt, at du troede, det var omvendt!)
  • 30 % af Danmarks samlede affaldsmængde kommer fra byggeriet

Potentialet i byggeriet er altså stort, også selv om byggeaffald fra dele af branchen i dag genanvendes 95 % til f.eks. vejfyld. Innovative genbrugskræfter bobler blandt arkitekterne, med GXN og Lendager Group som rigtig gode eksempler. Herligt! Mere af det!

Men så længe, at råvareforbruget til produktion af byggeri er langt større end affaldsmængden fra byggeriet, så skal blikket fortsat være stift rettet mod råvarerne og produktionen.

Topbillede

Altså; frem i bussen med byggematerialer, der er produceret uden spild, som vi erfaringsmæssigt ved er sunde, og som vi ved kan holde rigtig længe. Og ja, den færdige bygning skal selvfølgelig kræve det mindst tænkelige vedligehold, målt i penge, tid, kemi og materialer. Det er bæredygtigt og ærligt talt; ingen gider bruge tid og ressourcer på det.

Heldigvis findes den slags materialer allerede på markedet, så det er bare at gå i gang.

Næste øvelser er, at designe intelligent
Danske arkitekter er kendt for deres kreative, funktionelle og smukke løsninger, men vinderne af det store guldæg er dem, som OGSÅ tør tage livtag med fysikkens og termodynamikkens love og dermed evner, at udnytte materialernes iboende egenskaber.

Der er muligvis nogen, der nu vælger at lave en ”Maude”, men det er faktisk ikke ok. Der er alt for lidt byggeri som f.eks. Trafiktårn Øst, Danmarks nye trafikkontrolcenter. Bygningen er pakket til randen med udstyr og har derfor overskudsvarme i overmål og ventilationen kører helt sikkert 24/7. Varmen udefra er elegant skærmet vha. smukt murede ”persienner”. Murværkets termiske egenskaber udnyttes til at optage solens varme udenfor på hele bygningens facade, så der ikke skal bruges energi på at køle den del indenfor. Og nej, det er ikke en mørk tønde,, som Tranberg Arkitekter har kreeret. Bygningen er et slot værdigt indvendigt, lyst og lækkert.

Derfor: fremtidens byggeri baserer sig på cirkulær økonomi, hvor materialeproducenter, ingeniører, arkitekter og bygherrer deler viden, så 2 + 2 giver 5, og vi dermed efterlader sunde, smukke og holdbare bygninger til fremtidige generationer.

Og de 8 fraktioner hjemme under køkkenvasken? Ja, de bliver åbenbart til nul fraktioner i 2050, hvis anvisningerne sker fyldest. Det glæder jeg mig til, for så kan røremaskinen få pladsen under vasken. Den har længe nok hængt ud på køkkenbordet.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Cirkulær Økonomi'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen