Berlingske Business

Fire ud af fem offentlige arbejdspladser er innovative

Topbillede
Teletolke bruges på hospitaler og i psykiatrien i Region Syddanmark. PR-foto

Og 79 pct. samarbejder med aktører uden for deres egen arbejdsplads, når der skal skabes nye løsninger, viser de seneste tal fra Center for Offentlig Innovation. Det dræber myten om en offentlig sektor, der står i stampe, mener centerleder Pia Gjellerup.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Offentlig Udvikling'. Se alle artikler her

Af Paul Sauer

Kommuner, der samarbejder med frivillige om at hjælpe udsatte ledige i job. Hospitaler, der udvikler digital genoptræning for at gøre livet lettere for knæpatienter. Skoler og børnehaver, der skaber nye metoder til at inkludere børn og unge i fællesskabet.

Overalt i Danmark arbejder offentlige arbejdspladser på at finde nye og bedre måder at gøre tingene på. Hele 80 procent af alle offentlige arbejdspladser har indført mindst én innovation i 2015-2016, viser Center for Offentlig Innovations statistik Innovationsbarometeret.

Det viser, at den offentlige sektor er langt mere nyskabende og innovativ, end mange regner med, fortæller Pia Gjellerup, centerleder i Center for Offentlig Innovation:

”Mange påstår, at den offentlige ­sektor står i stampe og lukker sig om sig selv. Det er noget sludder. Faktisk sker der rigtig meget derude, og det ­interessante er, at vi i undersøgelsen kun tager udgangspunkt i de innovationer, der er gennemført, og som har skabt værdi. Det er altså ikke snakkeri eller ideer – det er reelle nye løsninger, som er til gavn for både medarbejdere og borgere,” siger hun.

Politikerne spiller nøglerolle
Innovationsbarometeret er verdens første statistik om innovation i den offentlige sektor og er lavet i samarbejde med Danmarks Statistik. Det viser bl.a., at medarbejderne spiller en nøglerolle i langt de fleste offentlige innovationer, og at politikerne har en afgørende betydning i næsten to ud af tre tilfælde.

Pia Gjellerup understreger, at innovation i den offentlige sektor er vigtig. Særligt i en tid, hvor mange offentlige arbejdspladser oplever et stigende økonomisk pres:

”Hvis der ikke er innovation, fryser tingene fast. Det er den offentlige sektor ikke tjent med. Der kan komme mere værdi ud af en målrettet indsats, og det er nødvendigt at finde både bedre og billigere løsninger, hvis der skal skaffes penge og arbejdskraft til nogle af de opgaver, der står i kø for at blive løst. Der spiller blandt andre politikerne en stor rolle,” siger hun og forklarer, at det samtidig er vigtigt, at offentlige arbejdspladser ser ud over deres egen arbejdsplads, når de skal finde nye løsninger.

Netop politikernes rolle i innovation og samarbejde på tværs er to områder, Center for Offentlig Innovation vil se særligt på i 2018.

”Vi ved, at begge dele har stor betydning. Politikerne sætter retning og skaber rum, og det gør de langt mere effektivt og med større legitimitet end nogen andre. Samtidig arbejder næsten fire ud af fem offentlige arbejdspladser sammen med andre om at skabe innovation, og samarbejder giver ofte øget kvalitet og en mere sikker implementering. Derfor er det fokusområder, som vil optage os i særlig grad,” siger Pia Gjellerup.

Fast del af tankegangen
Center for Offentlig Innovation definerer offentlig innovation som ”at gøre noget nyt, der skaber værdi”. Værdien kan være højere effektivitet, kvalitet, indfrielse af politiske mål, øget medarbejdertilfredshed eller styrket demokrati.

Som Gladsaxe Kommune, der har indført betalingskort til børn på alle større skoler, så de ikke længere skal have lommerne fulde af mønter i kantinen – eller Rigshospitalet, som har udviklet en særlig kemopumpe, der tillader kræftpatienter at modtage kemobehandling i hjemmet i stedet for at blive indlagt.

Pia Gjellerup forklarer, at offentlige arbejdspladser ikke behøver at opfinde den dybe tallerken selv. Faktisk er næsten tre ud af fire af alle offentlige innovationer enten inspireret af andres løsninger eller kopieret fra andre, og det giver god mening, siger hun:

”Der er mange fordele ved at genbruge og dele løsninger. Man kan spare udgifter til udvikling, man kan springe blindgyder over, fordi man kan høste andres erfaringer, og man kan raffinere løsningerne, så de passer til ens egen organisation,” siger Pia Gjellerup.

Hun understreger, at innovation ikke er en leg. Det kræver både vilje og hårdt arbejde at implementere nye løsninger, og man skal være parat til at fejle – også selvom det giver kritik og modstand:

”Innovation er efterhånden en fast del af tankegangen på de offentlige arbejdspladser. Og det er en af de nødvendige veje at gå for hele tiden at sikre en tidssvarende og velfungerende offentlig sektor. Derfor er det godt, at det har stor politisk bevågenhed. Og at der sker så meget derude,” siger Pia Gjellerup.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Offentlig Udvikling'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen