Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Farvel til brugernavn og adgangskode: Fremtidens medarbejder har ægte digital identitet

billede

Den analoge indtastning af brugernavn og password nærmer sig med hastige skridt fortid. I stedet får vi alle ægte digital identitet, der øger sikkerheden for både den enkelte bruger og organisationen som helhed.

De er overalt. På telefonen, din tablet, den bærbare, alarmsystemet og på printeren. De to små felter, der venter på din indtastning af brugernavn og adgangskode. To følgesvende, der i en tiltagende digital tid fremstår mere og mere analoge, tidskrævende og udfordrene for hukommelsen. Og ikke mindst – Samtidigt en adgangsmetode til vigtige data, som i stigende grad udfordres af udspekulerede it-kriminelle – og derfor en metode, som det er på høje tide at sige farvel til.
Især fordi alternativet nu for alvor har meldt sin ankomst i form af reelt anvendelige løsninger til såkaldt dobbelt-faktor identifikation i både store og små organisationer.

”Metoderne med anvendelse af brugernavn og adgangskoder har været en fast ingrediens i it-systemer de sidste mange mange år. Men et utal af undersøgelser viser, at i det sikkerhedscenario, der gælder for almindelig IT i dag, er den metode forældet,” siger direktør i it-virksomheden Liga, Bjarke Alling.

Han peger på, at erhvervslivet lige nu befinder sig i et it-vadested, hvor den mest udbredte identifikationsmetode er forældet, mens mange tøver med helt at omfavne den nye. Men, som Bob Dylan synger, så skifter tiderne, og hvis vi ikke begynder at svømme, risikerer mange virksomheder at få alvorlige problemer.

” Vi skal flytte os selv og de organisationer vi arbejder for, fra en analog enkeltfaktor-identitet til dobbeltfaktor-identitet. De analoge tider er passé og ægte digital identifikation er vejen frem. Blandt andet fordi, vi som almindelige brugere har alt for mange adgangskoder, vi skal administrere og huske på, fordi de er alt for lette for andre at stjæle fra os, og endelig fordi, metoden ganske enkelt ikke løser opgaven med at være en nagelfast binding til den fysiske person,” siger han.

Slut med at låne adgang
Bjarke Alling understreger, at dobbeltfaktor-identifikation, i modsætning til det simple brugernavn/password, giver fuldstændig sikkerhed om, hvem brugeren er. En sikkerhed, der i stigende grad bliver vigtig i takt med digitaliseringen af efterhånden alle typer af transaktioner.
”Betydningen af de handlinger, vi foretager os i det digitale univers bliver større og større: Vi indgår aftaler, bestiller varer, og forpligter os erhvervsmæssigt. Alt sammen online, og alt sammen med brug af en simpel, forældet og analog metodik med brugernavn og adgangskode. Det giver alt for stor risiko for bedrageri, data, der bliver stjålet, og misbrug,” siger han.

Når brugeren får en ægte digital identitet, er det slut med at dele adgang til systemerne – og så vel organisationen som den enkelte bruger har fuld dokumentation for sin gøren og laden.
”Hvis man logger på sin pc på arbejde, kan man ikke også logge på fra et kontor længere nede på samme gang, da hver person findes kun én gang. Det dæmmer op for bedrageriforsøg og svindel, og dem, virksomheden kommunikerer med, får sikkerhed for, at det er den rigtige afsender, der sender eksempelvis fakturaer eller nye bankoplysninger,” siger Bjarke Alling og fortsætter:
”Det giver ganske enkelt mulighed for, at vi også fremover kan agere med tillid til hinanden.”

Alle kan være med
Løsningen på denne udfordring eksisteret i rigtig mange år i form af en digital signatur, hvor ens brugernavn er repræsenteret gennem et certifikat, og ens underskrift er repræsenteret af en privat ‘nøgle’ og godkendelse gennem en pinkode for at kunne bruge den private nøgle.  Det er blandt andet den metode, der får chip-dankortet til at fungere, forklarer Bjarke Alling. Forskellen er, at denne dobbeltfaktor-identifikation nu er blevet markant lettere at integrere i sin organisation.
”Før var dobbeltfaktor-identifikation en teknisk kompleks løsning, fordi der ikke var en fælles digital tillid mellem organisationernes egen-udstedte certifikater. De kunne ikke snakke sammen og stolede ikke på hinanden,” siger Bjarke Alling.

Dette har dog ændret sig i løbet af de sidste tre-fire år, hvor alle store globale softwarevirksomheder distribuerer globale ‘rodcertifikater’ – og Nets DanIDs rodcertifikat er med i pakken.

”Det betyder, at enhver dansk virksomhed med et CVR-nummer i dag kan udstede et ægte digitalt ID, så den enkelte medarbejder altid – i forhold til en meget lang liste af standardsystemer – kan legitimere sig med fuld sporbarhed og med et ID, der er mejslet i sten,” siger Bjarke Alling og understreger, at der findes mange måder at gøre det på:

”Men uanset hvilken tilgang, man vælger, vil det have interessante perspektiver i langt de fleste organisationer og virksomheder,” siger Bjarke Alling, der opfordrer til at man griber fat i egne it-folk og straks udfritter dem om de nye muligheder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen