Berlingske Business

EWII: Vi er den konservative dreng i klassen, men vores løsning virker!

Topbillede
Foto: EWII

Telemedicin er en fast forankret del af sundhedssektorens fremtid. I Danmark har energikoncernen EWII satset stort på fremsynede løsninger, som vækker begejstring fra Fyn til Brasilien, fra borger til afdelingsleder.

Af Simone Okkels

Sponseret af EWII

Siger man Ewii, falder tankerne nok på vindmøller og fibernet. Men siden 2006 har den danske energikoncern arbejdet tæt sammen med sundhedssektoren om at udvikle telecare og telemedicin; områder, som spås en vigtig position i det fremtidige danske sundhedssystem.

Her har Ewii positioneret sig som en seriøs partner, der tager det kliniske fagpersonale med på råd, når de udvikler løsninger til genoptræning, diabetes, KOL og hjertesvigt, hvor patienter i højere grad i fremtiden vil kunne benytte sig af eksempelvis tablets og apps til at monitorere egen tilstand derhjemme, så indlæggelser og genindlæggelser kan minimeres.

“Vores system er det eneste i Danmark, der er udviklet sammen med klinikere på Odense Universitetshospital. Vi har gennem hele processen set på, hvad der er essentielt for læger og sygeplejersker, og udviklet værktøjerne til og med sundhedspersonalet,” fortæller Mads Wojtynka, international salgsdirektør hos Ewii Telecare.

Ewiis systemer er brugervenlige at navigere i for både patienter og personale. Eksempelvis kan systemet integreres med de eksisterende patientjournaler for at efterkomme klinikernes behov for ikke at skulle arbejde i mange forskellige systemer. Og ser man på et af de mere kendte produkter, KOL-kufferten, som KOL-patienter bruger til at tjekke lungekapacitet, er der kun én knap, og kufferten melder selv data ind til hospitalet.

Telemedicin udviklet i tæt samarbejde med det offentlige
Og det er noget, der giver genlyd i udlandet. Ewii sælger nemlig ikke kun i Danmark. Det største marked ligger faktisk uden for landets grænser, for kan man lykkes i Danmark, kan man lykkes alle steder, siger Mads Wojtynka.


“Der bliver flere og flere ældre, vi lever længere, og der bliver færre hænder om det samme antal patienter. Det offentlige og private vil gerne spare penge, og det kan man gøre gennem monitorering, fordi det mindsker indlæggelsesprocenten og antallet af genindlæggelser. De samme udfordringer ser vi i Kina og Brasilien. Med vores telecare-løsninger kan vi gå ind og løfte økonomien i plejen, så det bliver en bedre businesscase, uanset hvem der finansierer det, samtidig med at det giver en større myndiggørelse af patienterne, som kan få større indsigt i deres egen sundhed,” siger Mads Wojtynka.

Det er store beløb, når der bliver købt og solgt i sundhedssektoren, og her er de gode referencer gennem årene blevet til et væsentligt salgsargument. Når Mads Wojtynka har besøg af det interesserede udland, er noget af det, der virkelig adskiller Ewii Telecare fra konkurrenterne, det tætte samarbejde med det offentlige.

“Når vi bliver spurgt, hvad der adskiller os fra andre løsninger, kan vi sige, at vi er de eneste, som har mere end ti års erfaring i at udvikle løsninger sammen med klinikere. Man kan sagtens udvikle et sejt og lækkert produkt på et halvt år i Silicon Valley, men de mangler evidensen. Sundhedspersonale har generelt en høj faglig stolthed, og vil de ikke bruge produktet, så stopper samarbejdet der,” siger Mads Wojtynka og tilføjer:

“Vi ved, hvilke processer man skal igennem, og hvor værdien skabes for klinikerne. Det er ikke fordi, andre ikke kan det, men de har sjældent samme evidens som os. Vi har ti års pilotprojekter bag os, og vi har investeret på den gode side af 100 millioner kroner i det. Vi er den konservative dreng i klasse, men vores løsning virker!”

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen