Berlingske Business
BREAKINGJyske Bank tjente 3,1 milliarder i 2017

En god leder kan skabes gennem de rette handlinger

Topbillede
Foto: Scanpix

Hvad skal der til for at være en god leder? Et nyt forskningsprojekt har undersøgt betydningen af ledelsestræning for motivering af medarbejdere og opnåelse af målsætninger.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

Af Simone Okkels

Bliver man født til at være en god leder eller kan lederegenskaber tilegnes og læres? Et nyt forskningsprojekt med formålet at se på, hvordan ledelsestræning kan påvirke ledelsesadfærd, og hvordan den adfærd påvirker hele organisationen, har stillet skarpt på god ledelse. Og det viser sig, at ­aktiv ledelsestræning har betydning.

Forskningsprojektet med forkortelsen LEAP (ledelsesadfærd og performance red.) blev startet i 2014 af Lotte Bøgh Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og VIVE. Hun ville undersøge, hvad det egentlig betyder og indebærer, når beslutningstagere taler om god ledelse.

“Dem, der sidder med ledelsesopgaven, skal have indsigt i, hvordan de kan tilpasse det til deres organisation. De skal have nogle rammevilkår på plads og et ledelsesspænd, som gør det muligt for dem at komme igennem til medarbejderne med en aktiv ledelse. Derfor skal vi vide, hvad god ledelse er i forskellige organisationer,” fortæller Lotte Bøgh Andersen.

Aktive ledere er mere motiverende
LEAP-projektet blev gennemført med 671 ledere fra gymnasier, SKAT, grundskoler, bankfilialer og daginstitutioner, som blev tilfældigt fordelt i fire grupper. De tre grupper fik i løbet af et år træning i ledelsestilgange og blev undersøgt igen i 2015 og 2016. Det sidste hold fungerede som kontrolgruppe.

“De medarbejdere, hvis ledere var med i kontrolgruppen, da vi undersøgte dem igen året efter, så lederne som mindre aktive, end da vi først undersøgte dem. De havde altså en faldende oplevelse af ledernes aktivitet. Men i grupperne, hvor lederne modtog træning, oplevede medarbejderne en stigende aktivitet inden for de relevante typer ledelsesadfærd,” fortæller Lotte Bøgh Andersen.

De tre grupper fik undervisning i arbejdet med visioner, i at give positiv opfølgning på medarbejderens resultater og indsats, og i at bruge deres kompetencer i en sammenhæng mellem visioner og betinget belønning.

Underviserne har arbejdet praktisk og handlingsorienteret, for det er ikke nok bare at få viden og skulle reflektere, pointerer Lotte Bøgh Andersen. Værktøjerne skal implementeres i ledelsesstilen, så lederen selv - og især i medarbejdernes øjne - er en aktiv leder, som kan motivere sine ansatte og nå organisationens målsætninger.

“Handlingerne afhænger meget af, hvilke strategier man bliver undervist i. Jeg stod selv for et hold med den visionære tilgang. Her fik en leder af en daginstitution en kunstner til at lave nogle blankpolerede sten, hvor institutionens kerneværdier var indgraveret på den ene side, på den anden side små historier. De er enormt lækre at røre ved og ligger på bordet ved ­medarbejdermøder. På den måde er visionen fysisk til stede,” siger Lotte Bøgh Andersen. En skoleleder hængte i stedet skolens nøgleord op på bygningen, og en gymnasierektor holder sig selv fast i sit arbejde med visionerne, som han lavede på forløbet, på hvert bestyrelsesmøde og har indført materielle belønninger for vigtige opgaver.

Ledere skal turde tage rollen på sig
Men for at den aktive ledelsesadfærd skal få resultater på hele organisationens målopnåelse, kræves der to ting:

“Man skal lede ind i en kontekst med en nogenlunde enighed om grundlæggende værdier, og man skal have et ledelsesspænd, der passer til opgaven. Vi kan se, at effekten af aktive strategier falder med et stigende spænd,” fortæller Lotte Bøgh Andersen.

Omvendt ved helt små ledelsesspænd, som fx i daginstitutionerne, kan lederne glemme deres rolle, og derfor er det vigtigt, de får oparbejdet en stærk ledelsesidentitet. Det skal man arbejde systematisk med.

“Når de ting er på plads, ser vi positive effekter både med medarbejdermotivation og målopfyldelse. Man kan altså få en person til at agere anderledes, og det tyder på, at man ikke behøver være den fødte leder, men at man kan dygtiggøre sig,” siger ­Lotte Bøgh Andersen.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen