Berlingske Business

Ekspertpanel: Digital Transformation

Topbillede
Foto: Scanpix

Vi har spurgt fire fagfolk om deres gode råd til erhvervslivet, når det gælder digital transformation.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her

 


Thomas Gregers Honoré, koncerndirektør, Columbus Global

Hvor starter den digitaletransformation i virksomhederne?
Vi mener, at den digitale rejse starter i toppen. Det er primært bestyrelsen og topledelsen, som skal sætte taktstokken for digitaliseringen, fordi det er nødvendigt for at kunne skabe værdi. Det er fx kun ledelsen, der kan tage beslutning om at ændre forretningsmodel. Vi kan nu se, at flere danske ledelser er begyndt at investere i et strategisk digitaliseringsarbejde og indføre roller som Chief Digital Officer i virksomhederne.

Digital transformation skal dog altid tage udgangspunkt i kundeoplevelsen. Du skal ikke gå ind i en digital transformation, hvis du ikke har en klar forståelse af, hvordan det bidrager til at gøre kundeoplevelsen bedre, gøre det lettere at købe varer og få service, give en bedre pris eller andre konkurrencemæssige fordele.

Den der har en god forståelse af, hvad kunderne vil have og forstår at kombinere det med digitale initiativer, det er dem, der vinder. Dem, der har gjort det de sidste par år, er nogle som har  taget kundeoplevelsen fra andre – eksempelvis rejsebureauerne der mistede kundeoplevelsen til søgerobotter som booking.com. Nu er det igen platforme som Momondo, der stjæler kundeoplevelsen ved at samle alle de tidligere søgerobotter i en tjeneste.

Det er hele tiden kampen om, hvem der har kundeoplevelsen.

 


Jesper Aagaard, adm. direktør for Interoute i Norden

Hvordan kan danske virksomheder udnytte den digitale transformation til en international konkurrencefordel?
I gamle dage var virksomhederne meget nationalt orienterede og havde deres it-infrastruktur liggende lokalt. Det kan de ikke tillade sig mere. De er nødt til at tænke mindre i drift af eget datacenter og at kunne tilgå nogle af deres tjenester i skyen i stedet. Især er det vigtigt at udbyde sine tjenester fra datacentre, der befinder sig fysisk i nærheden af kunder og samarbejdspartnere over hele verden.

De fleste brancher oplever stigende omsætning fra nettet, og der er det vigtigt, at hjemmesiden er lige så stabil og hurtig for kunder i eksempelvis Kina som i Danmark. Og når medarbejdere samarbejder på tværs af lande med videoopkald og digitale værktøjer, kræver det en hurtig forbindelse mellem dem −  nogle gange endda et privat netværk frem for det offentlige internet, der bliver ustabilt i belastede perioder og over lange afstande.

Det er ikke et spørgsmål om straks at migrere alle tjenester ud i skyen, men om at gøre det gradvist i det tempo, der giver mening. Hybride cloud-løsninger giver netop muligheden for at lave en trinvis og fleksibel migrering, hvor man kun betaler for det antal servere, man bruger frem for at binde sig til lange og dyre kontrakter. Mange tror, at digital transformation handler om at lave et smart produkt online, men det handler lige så meget om at effektivisere driften.

 


Anton Therkildsen, CSO, GlobalConnect

Hvad er fundamentet for god digital transformation?
Det er først og fremmest grundlæggende for enhver virksomhed, som arbejder digitalt, at de har et netværk, hvor man kan transportere data og udveksle informationer effektivt og sikkert. I og med at behovet for digital kommunikation stiger og flere virksomheder transformerer sig, stiger behovet for mere båndbredde og sikrere forbindelser, der er oppe 24/7. Dernæst er det væsentligt at kunne vurdere den succesfulde digitale transformation.

Det kræver, at man opstiller nogle KPI’er; typisk øget hastighed, løbende adoption af ny teknologi, gladere medarbejdere, hurtigere time to market, lavere priser, højere grad af automatisering, mere selvbetjening og bedre service. Og jeg vil gerne sætte streg under, at man med digitalisering har for øje, at det, som vi normalt anser for helt basal infrastruktur og sikkerhed, nu pludselig er vanvittigt vigtigt. Når virksomheder som Maersk rammes af cyberangreb, og webbutikker må give efter for presset ved Black Friday, mister de ikke kun omsætning. Deres image rammes og dermed potentiel fremtidig omsætning. Man skal altså ikke bare tænke høj båndbredde, men også være på forkant med udviklingen, når det kommer til sikkerhed. Man bliver nødt til at tænke: Hvad nu hvis...


Peder Bank, nordisk direktør hos Interxion

Digitaliseringen flytter virksomheder og slutbrugere op i skyen
Vi bliver stadig mere digitale, og den digitale transformation giver virksomheder og slutbrugere nogle helt nye muligheder. Som en konsekvens heraf rykker flere og flere op i skyen og udnytter de data og services, der er til rådighed der.

Mange virksomheder oplever i disse år stigende konkurrence fra digitalt fødte start-ups, der ønsker at "lave en Uber" og snuppe markedsandele gennem innovative og enkle digitale løsninger. For dem er brugeroplevelsen afgørende. Men det giver også nogle helt nye behov hos virksomhederne, for pludselig er infrastrukturen ikke længere en lukket verden, som da IT-systemer, data og applikationer lå på isolerede servere med terminaler koblet op mod dem.

I dag ligger data mange steder uden for virksomheden, og det giver et behov for at kunne kommunikere og forbinde på tværs af platforme. Det betyder, at for at du som virksomhed kan gennemføre din digitalisering, skal du have direkte adgang til de cloud platforme, hvor dine data og applikationer findes. Som virksomhed har man to sekunder til at svare på henvendelser fra kunder og samarbejdspartnere, og det svar skal ofte stykkes sammen fra flere forskellige kilder. Så for at have styr på latency, skal virksomheden placere sin it-infrastruktur rigtigt.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen