Berlingske Business

Ekspertpanel: Den stærke værdikæde

Topbillede
Foto: Scanpix

Fem eksperter giver her deres bud på hvad der skal til for at sikre den stærke værdikæde indenfor transport, logistik og det intelligente lager.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Transport og Logistik'. Se alle artikler her

Af Lars Bennetzen

 


Henning de Haas, Director Supply Chain Development, LEGO

Kundens opførsel vil skabe den stærke forsyningskæde
Den traditionelle måde at tænke transport og logistik på skal ændres. Kunderne tænker og handler anderledes og det påvirker måden hele forsyningskæden skal sættes op.

Den digitale transformation og ikke mindst Industri 4.0 påvirker alle områder af industrien, og den tager for alvor fart på i disse år. Den påvirker ikke mindst transport, logistik og lager, noget som Henning de Haas, Director Supply Chain Development hos LEGO har stor erfaring med.

”Når snakken falder på transport og lager, så findes der i dag ting som selvkørende lastbiler og automatisk placering af varer på lager. Virksomhederne ved konstant hvor bilerne der transporterer varer rundt er, og de står hele tiden i kontakt med transportflåden, så de løbende kan guide den rundt med varer,” siger Henning de Haas.

Indenfor transport har industrien længe forsøgt at skabe produktivitet ved at udvikle og producere større lastbiler, hvilket ikke er digitalt, men det er en integreret del af at skabe produktivitet og rentabilitet i forsyningskæden.

”Selve transportflåden bliver digitaliseret med tracker og guidesystemer, hvilket er en lille del af den digitale udvikling. Mere interessant bliver det når vi ser nærmere på lageret. I dag forsøger virksomheder at automatisere det ved at ’sætte strøm’ til processerne,” siger Henning de Haas.

Han mener dog ikke at det er noget nyt at virksomhederne forsøger at automatisere lageret, det er noget vi har prøvet i mange år. Et eksempel er gaffeltrucks der henter varer og sætter dem på plads.

”Så at sætte strøm på lageret, altså digitalisere processerne, er kun en del af det der skal gøres. Hvis forsyningskæden skal gøres stærkere, så er det nødvendigt at kigge andre steder hen. Virksomhederne skal kigge på netværket i forsyningskæden og på måden de arbejder på. Her er det vigtigt at de ikke lader teknologibegejstringen tage overhånd. Den nødvendige teknologi skal naturligvis bruges, men det er vigtigt ikke at gå overbord,” påpeger Henning de Haas.

Topbillede

Ændre lager og produktion
I dag bruger virksomheder meget tid på at producere varer i centrale fabrikker og transportere de færdige varer rundt til resten af verden. Men her ser Henning de Hass at tiden er ved at være moden til at kigge på en anden model.

”Forretning, produktion og lager skal bindes sammen. I sin tid lavede Dell en del disruption med deres ”build to order” koncept, og selvom det ikke holdt i længden, så er det en interessant model, som jeg mener der skal bygges videre på,” fortæller Henning de Haas.

Han mener at vi med fordel kan gå væk fra at have masseproducerede færdigvarer stående i distributionscentrene og i stedet flytte produktionsenheder tættere ud på kunderne.

”Den digitale udvikling har gjort, at folk gerne vil have brugertilpassede produkter, og fordi virksomhederne kender deres kunder så godt i dag, takket være alle de data de opsamler om dem og deres adfærd, så kan de styre deres lagre anderledes, så de flytter råvarer i stedet for færdige produkter,” siger Henning de Haas.

På den måde er det muligt at komme væk fra at forsøge at forudse, hvor mange produkter der skal stå på lagret, hvor mange der skal køres ud i forretningerne og hvor mange der skal produceres.

”Det vil være meget tænkeligt at fremtidens lager kommer til at ligge meget tættere på forbrugeren sammen med produktionen. Men det kræver en ændring i den mentale model. Vi skal som virksomheder turde ændre os, og omfavne de teknologiske muligheder, som den digitale udvikling har givet os,” siger Henning de Haas og slutter.

”Vi lever i spændende tider.”

Topbillede


 


Lars Bek Jensen, partner hos Langebæk

Den stærke værdikæde afhængig af stærke it-systemer og korrekte processer
Det intelligente lager giver store fordele til virksomhederne, men der skal være styr på it-værktøjerne og ikke mindst på processer og stamdata

For at sikre den stærke værdikæde er det vigtigt at have styr på lageret, og det moderne intelligente lager spiller en stor rolle her. Lars Bek Jensen, partner hos Langebæk fortæller at der er flere elementer der skal sikre den stærke værdikæde.

”Det veltrænede og erfarne personale skal ofte bære det hele igennem, også i 2018. Dernæst er der virksomhedens stamdata, som blandt andet er væsentlige i forbindelse med beregning af volumener og fragtpriserne ved forsendelse. Endelig skal vi også huske de it-systemer der blandt andet måler, vejer og registrerer alt i værdikæden. De er med til at sikre veldefinerede flows i det intelligente lager,” fortæller Lars Bek Jensen.

Han oplever også at automatisering bliver stadig mere vigtig, i takt med at det bliver sværere og sværere at tiltrække arbejdskraft til lageret.

”Det betyder også at vi kommer til at se andre roller i logistikken. Operatøren vil blive mere teknikker end plukker og pakker,” slutter Lars Bek Jensen.

Topbillede


 


Klaus Kristensen, salg & development manager, Amesto Solutions

Transparens sikrer den optimale værdikæde i det intelligente lager
Klare aftaler og gennemsigtighed i værdikæden er væsentligt for at sikre optimal brug af det intelligente lager og dermed skabe værdi for virksomheden

Når det intelligente lager skal optimeres er det vigtigt at tage udgangspunkt i kundens behov, for han er den vigtigste spiller i hele værdikæden.

”Transparens er viden, og med de rigtige værktøjer og datamodeller kan den visualiseres og det skaber værdi ved at have de rigtige varer på lager i den rigtige mængde, på det rigtige tidspunkt,” siger Klaus Kristensen, salg & development manager hos Amesto Solutions.

Det medfører, ifølge Klaus Kristensen, at man skal analysere lageret via en ABC-analyse, gruppere sine varer, efter omsætningshastighed og dækningsbidrag, og dermed skabe overblik over varer der altid skal være på lageret og varer, der blot skal skaffes.

Klare og forventningsafstemte leverandør- og indkøbsaftaler er centrale for en optimal værdikæde. Priser, rabatter, aftaler på leveringstid og ordrebekræftelser, om fragt, returpolitik og kvalitet samt opdatering af stamdata skal også være på plads.

”Aftaler vedr. transparens på lageret sikrer at værdikæde, altså kunde, virksomhed, leverandør/producent, har samme viden om beholdningsændringer nu og i fremtiden,” slutter Klaus Kristensen.


 


Jes Hedelund Boelt, salgskonsulent, WICA

Ram kundens behov
Det er vigtigt at kundens lager dækker behovet og er let at bruge, så folk føler sig trygge

En stærk værdikæde handler om at ramme det rigtige lagerbehov, og ikke om at oversælge. Nogle gange er det de små ting der kan gøre et lager mere effektivt, og det er ifølge Jes Hedelund Boelt, salgskonsulent hos WICA, dér gevinsten og optimeringen ligger.

”Samtidig er det vigtigt at systemerne er lette at bruge, så det er nemt for de folk der er på gulvet i lageret. Vi skal sikre at folk der arbejder med systemerne føler sig trykke,” pointerer Jes Hedelund Boelt.

Han oplever at danske virksomheder er blevet mere opmærksomme på at optimere lageret.

”Det er vigtigt at vi løbende optimerer. Udviklingen er da også at folk tænker mere på automatisering. Men de skal også huske at vurdere konsekvenserne. Mange laver nemlig den fejl, at når de fremtidssikrer, så kigger de kun få år ud i fremtiden, og det er ikke gennemtænkt. Dem der kan finde ud af at tænke langt frem, er dem der vinder. Dem der kun optimerer til det de skal bruge her og nu, de kan komme i klemme,” slutter Jes Hedelund Boelt.


 


Thomas Kampmann, direktør, Køge Havn og Skandinavisk Transport Center

Effektiv transport sikrer den stærke værdikæde
En væsentlig parameter i den stærke værdikæde er transportledet, og her er det vigtigt at der tænkes optimering ind - for den sidste kilometer til kunden er dyr.

Planlægning af transport og valg af lokalitet til distribution er meget vigtig når det handler om at optimere værdikæden. Thomas Kampmann, direktør for Køge Havn og Skandinavisk Transport Center, fortæller at når det kommer til transport, så er det den sidste kilometer der er den dyre.

”Det er ofte billigere at transportere et par cowboybukser fra Kina til Køge end det er at få det kørt fra Køge til København,” siger Thomas Kampmann.

Virksomheder der har brug for transport og logistik placerer sig derfor ofte i klynger for at kunne udnytte hinanden, både når det kommer til transport, andre serviceydelser og til at fungere som buffer for hinanden ved kapacitetsproblemer i lageret.

Endelig så påpeger Thomas Kampmann at det er vigtigt at alt hænger sammen digitalt. Der skal være en digital og effektiv infrastruktur.

”Vi er godt med når det kommer til lastbilstransport, her kan vi køre hele Europa igennem på et papir. Men så snart vi skal have varer med skib, så er det langt mere kompliceret og kræver mange dokumenter. Det skal der være meget større politisk bevågenhed for, for at skabe en effektiv transport og være med til at styrke værdikæden,” slutter Thomas Kampmann.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Transport og Logistik'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen