Berlingske Business

Ekspert: Vil vi diskutere eller digitalisere?

Topbillede
Foto af Niels Rahlund, direktør i FDIH

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her

Af Niels Ralund, Adm. direktør FDIH

115 mia. kr.  Så meget forventes de danske forbrugere at handle for på nettet i 2017. Dermed vil dansk e-handel endnu en gang sætte en ny omsætningsrekord, og det vil igen understrege, at de danske forbrugere for alvor har taget de digitale muligheder til sig. Det er ikke overraskende. Væksten for dansk e-handel har været tocifret de sidste mange år, og samtidig har Danmark flere år i træk snuppet en topplacering på DESI Indexet, der måler graden af digitalisering i de europæiske lande.

Konklusionen er altså klar: Digitaliseringen er kommet til Danmark, og kunderne sætter pris på det.

Alligevel holder nogle personer og virksomheder stædigt fast i en opdeling af e-handel og detailhandel. Jeg ved ikke hvorfor. Kunderne gør jo tydeligvis ikke. De handler der, hvor de har lyst.
Desværre betyder det unødvendige fokus på opdelingen, at vi i stedet for at diskutere, hvordan vi med digitale løsninger kan styrke dansk handel, ender med at diskutere, om væksten i e-handlen tager livet af de fysiske butikker.

Det er spild af tid, for kunderne har talt. Og kunderne har altid ret.

For hvad er målet med den diskussion? Skal vi lave regler om, at forbrugerne kun må købe hver fjerde vare på nettet? Skal vi lukke nogle netbutikker og forklare dem, at de i stedet må åbne en butik på strøget? Eller skal vi sætte en ekstra afgift på vare købt online? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det.

Tyskland til skræk og inspiration
I stedet for at diskutere forskelle og skyld, skal vi arbejde sammen om at udnytte de digitale muligheder. I den forbindelse bør vi lære af de butikker, der klarer sig godt på både strøget og nettet.

Et eksempel er købmandsbutikken i den lille by østjyske landsby Alken. Butikken kunne ikke løbe rundt, men i stedet for at lukke butikken ned indgik beboerne, butikken og onlinesupermarkedet Osuma.dk en aftale. Beboerne driver selv butikken videre med et lille basisudvalg, og så kan Alkens indbyggere bestille ekstra varer hos Osuma.dk og få leveret dem fragtfrit til den lokale butik.

Vi kan også finde inspiration hos vores tyske nabo.

I byen Wuppertal har de digitale og fysiske butikker fundet en fælles digital løsning, der gavner både kunder og butikker. De lokale butikker er simpelthen blevet samlet på en digital platform, hvor kunderne nemt kan finde dem og dermed handle lokalt online. I Wuppertal kan kunderne også hente de varer, de har købt online, i de fysiske butikker. Det giver øget salg på nettet, og det får flere kunder ned i butikkerne.

Den tendens ser vi også i Danmark, hvor flere og flere forbrugere henter deres netkøb i pakkeautomater i de fysiske butikker, på cafeer og i kiosker. Det kan butikkerne udnytte. En undersøgelse fra Cognizon konkluderer nemlig, at 53 % af kunderne faktisk putter mere i kurven, når de henter deres netkøb i de fysiske butikker.

Det tyske marked kan også vise os, hvad vi risikerer, hvis vi spilder tid og kræfter på en nytteløs diskussion i stedet for at tilpasse os kundernes behov.

I Tyskland er Amazon nemlig for alvor rykket ind. Og jeg mener for alvor. Den amerikanske netgigant er lige så stor i Tyskland som de ni nærmeste konkurrenter – tilsammen! Her kan vi tale om skæv konkurrence og monopollignende tilstande. Jeg vil meget nødig se noget lignende ske på det danske marked, for så vil en stor del af både de fysiske og digitale butikker falde som fluer.

En digital udvikling er vores bedste våben mod giganterne.

Digitale og sammen er vi stærke
Hos Foreningen for Dansk Internethandel kæmper vi for, at alle begynder at tale mere om Wuppertal og de digitale muligheder og mindre om forskellen på danske butikker og dansk e-handel. Detailhandlen er begge dele, og jo hurtigere vi alle indser det, jo stærkere kan vi sammen gøre dansk handel.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen