Berlingske Business
17:42

Ejendomsadministration: Certificering eller ej?

Topbillede
Henrik Dahl Jeppsen fra DEAS i Sankt Petri Passagen i København, som selskabet udvikler og administrerer. Ejeren af ejendommen, Industriens Pension, kan fremover og få papir på, at administratorens processer fungerer. Foto: Scanpix

DEAS er her i efteråret blevet ISO-certificeret, og selskabet vurderer, at markedet generelt vil gå i den retning – at certificering snart vil blive et krav fra kunderne. Men rivalerne i DATEA har det modsatte synspunkt.

Af Sten Thorup Kristensen

”Vores ejendomme bliver hverken mere eller mindre miljørigtige af, at de er miljøcertificerede. Men det en nem måde hvorpå vi kan fortælle vores kunder, hvad vi gør på det område.”

Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA, bruger parallellen til at forklare, hvad det betyder for ham, at den ejendomsadministrator, pensionskassen samarbejder med – DEAS – her i efteråret er blevet certificeret efter den nyeste udgave af ISO 9001-standarden for kvalitetsledelse: Han synes certificeringerne har en vigtig funktion – de er blot ikke et mål i sig selv.

ISO-certificeringen er oprindeligt udviklet til fremstillingsvirksomheder, hvor den bliver brugt til at definere og kvalitetssikre processer. Men den har også fundet vej til serviceerhverv, og om nogle år vil den måske også være gængs inden for ejendomsadministration.

Men også kun måske: De to største aktører i markedet har hver sin vurdering af, hvad fremtiden skal bestå i. Hvor DEAS som nævnt netop har været igennem certificeringsprocessen, har DATEA eksplicit valgt ikke at gå den vej.

Tydelig kommunikation
Humlen er, at ejendomsadministration alle dage har handlet om at have mange bolde i luften på en gang. Det er kun blevet mere krævende af al den myndighedsregulering, der er kommet til. Hovedsagen er, at man har en organisation, der kan håndtere det.

Med certificeringen fortæller man nuværende og kommende kunder, at sådan en organisation har man. Det spørgsmål, som de to førende administratorer har vurderet forskelligt, er, om certificeringen også kommer med så store ulemper, at den kommunikative fordel er købt for dyrt.

DEAS fortalte offentligt om sin certificering tilbage i september. Forinden havde konkurrenterne i DATEA hørt rygterne og haft med i overvejelserne, om man skulle gå samme vej. Overvejelser, som allerede havde været på bordet for mere end ti års siden. Men man nåede igen frem til, at det skulle man ikke.

Ifølge adm. direktør Flemming Engelhardt vejede det blandt andet tungt, at mange af forretningsgangene og standarderne i virksomheden allerede er strømlinede og dokumenterede. Det kan ikke undgås, for det kræver både kunderne og, på en række områder, myndighederne.

”Vi har vurderet, at DATEA er en rådgivningsvirksomhed og ikke en industrivirksomhed. Den har visse elementer af serieproduktion over sig, men vi laver skræddersyede løsninger, og det ville ikke være muligt år efter år at få opkrævet og konteret knap 7 mia. kroner i husleje, fordelt på over tusind ejendomme og over tusind kunder, hvis ikke vi havde kvalitetssikret dels forretningsgange, men også normer og standardiseringer inden for eksempelvis miljø, energi og byggestyring. Vores forretning er grundlæggende baseret på de samme ideer, som vores konkurrents forretning er. Vi tror bare ikke på, at det er blåstempling gennem certificering, der fremadrettet skal danne vejen i vores branche,” siger Flemming Engelhardt.

Kronen på værket
I DEAS er oplevelsen, at certificeringen er ”kronen på værket”’. Den væsentligste værdi er, at man systematisk og gennem mange år har arbejdet med kvalitetsledelse efter ISO 9001-standarden. Standarden understøtter en kontinuerlig forbedringskultur, hvor virksomheden samtidig tvinges til at forholde sig til risikostyring, ressourceallokering og andre klassiske ledelsesdiscipliner.

Man ser certificeringen som en eksamen, hvor en uafhængig instans måler og vurderer, om virksomhedens ledelsessystem er egnet og effektivt, og om virksomheden gør det, den siger. I den forstand er certificeringen et kvalitetsstempel for de virksomheder, som arbejder med kvalitetsledelse, mener DEAS.

”Vi kommer til at opleve en større tilfredshed hos både kunder og lejere. Det gør vi, fordi vi skaber en større sikkerhed for proces- og sagskvalitet,” siger adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, der er uenig i, at man bliver hæmmet i sine muligheder for at tilpasse løsninger til den enkelte kunde.

”For os er det ikke et spørgsmål om certificering eller ej. Det er et spørgsmål om vores ledelsestilgang og vores overbevisning om, at kvalitetsledelse driver tilfredsheden hos kunder og lejere. Vi ser vores kvalitetsledelsessystem som en helt central forudsætning for, at vi kan levere fleksible løsninger til vores kunder og højne tilfredsheden. Først når man har fuldkommen styr på sine processer og kvalitet, kan man være fleksibel og give sine kunder den skræddersyede løsning,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Centralt i forhandlinger
Henrik Dahl Jeppesen har ingen forventning om, at ISO-certificeringen i sig selv får nye kunder på listen. Det er ikke i den forstand nogen stor pointe i den udadvendte markedsføring. Derimod oplever han, at det er centralt, når man sidder over for en nuværende eller potentiel kunde.

Situationen kan for eksempel være, at en ejendom, som DEAS administrerer, bliver opkøbt af en udenlandsk investor, som så skal overveje, om man også vil overtage administrationsaftalen. Her kan det være afgørende, at man kan fremvise en certificering, som investoren kender hjemmefra.

En anden situation kan være ved kundernes årlige revision. For et stort administrationsselskab indebærer dette kontakt med hundredvis af interne og eksterne revisorer, der hver især skal sikre sig, at processerne er i orden. Det bliver også nemmere med en certificering.

Men helt overordnet handler det for Henrik Dahl Jeppsen om, at det gamle mantra om, at ejendomsadministration handler om tillid, ikke længere rækker. Kontrolelementet må også med, og kunderne vil kræve indsigt i og fakta om administrationen.

”Jeg er overbevist om, at kvalitetsledelse og certificering er kommet for at blive, og på et eller andet tidspunkt vil vi også se, at selve certificeringen bliver et krav fra vores kunder. Og jeg hører da også på vandrørene, at flere virksomheder af vores art vil lade sig certificere, siger Henrik Dahl Jeppesen.

Øjnene, der ser
Hos DATEA oplyser Flemming Engelhardt, at han aldrig har hørt om ejendomsejere og ejendomsselskaber, der kræver, at administrator er certificeret. Han oplever en anden efterspørgsel.

”Vores kunder ønsker kvalitet i data, processer og forretningsgange, samt digitale løsninger, som kunden aktivt kan bruge og drage nytte af i sin daglige forretning. Det løfter niveauet i vores og kundens forretning langt højere, end en certificering gør,” siger Flemming Engelhardt.

Men måske afhænger kundernes syn på certificering eller ej hos administrator også af, hvilken relation de har til deres kunder – lejerne – og hvor mange af dem, der er. En af DEAS’ kunder, som i høj grad bifalder certificeringen, nemlig ejendomsdirektør Marius Møller fra PensionDanmark, får det sidste ord:

”Det er utroligt vigtigt for os, at administrationen af vores ejendomsportefølje sker på en effektiv og professionel måde. Vores kunder skal føle, at de bliver serviceret godt. ISO-certificeringen måler og dokumenterer de mange processer, for på den måde at hæve kvaliteten. Færre fejl betyder også færre omkostninger i vores administration,” siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen