Berlingske Business

Effektiv arbejdsdeling skaber værdi for alle

Topbillede
PR-foto: Jakob Scharff, branchedirektør i DI

Offentlig-privat samarbejde er en dansk styrkeposition og har historisk set skabt imponerende resultater.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Strategisk Outsourcing'. Se alle artikler her

Af Jakob Scharff, branchedirektør i DI

Samarbejde og arbejdsdeling mellem den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at skabe en perlerække af internationalt markedsledende inden for forskellige brancher. Samarbejdet med det offentlige har været afgørende for at sikre fundamentet for at gå internationalt. Virksomhedernes specialiserede og nytænkende løsninger inden for bl.a. sikkerhed, overvågning, vaskeri og rengøring benyttes dagligt af det øvrige erhvervsliv, der anerkender fordelene ved at benytte sig af eksperter på et givent område.

Forestillingen om at selvudviklede kommunale løsninger, som eksempelvis egne vikarkorps, vagtfunktioner og rengøringsteams, skulle være bedre og mere effektive end professionelle og internationalt konkurrenceudsatte servicevirksomheder, er svært at forstå for DI og vores medlemmer.

Virksomhederne står på spring for at bevise deres værd og understøtte den værdi, der skabes i den offentlige sektor. Forsvaret har for nyligt indgået en historisk aftale om facility management, hvor ISS står for en lang række støttefunktioner, som eksempelvis drift og vedligeholdelse af bygninger og udearealer. Det sikrer, at Forsvaret kan fokusere på de militære opgaver, mens ISS står for resten. En lignende aftale har Rigspolitiet med Coor Service Management.

Der er et stort potentiale i at udbrede erfaringer og den strategiske tilgang til arbejdsdelingen fra Forsvaret og Rigspolitiet til kommuner og regioner. Finansministeriet har eksempelvis estimeret, at det mest sandsynlige effektiviseringspotentiale ved en mere professionel håndtering af facility management i kommunerne over en seksårig periode i sig selv er på 3,4 mia. kr. svarende til en besparelse på 23 pct.

Med det store potentiale for kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster in mente er der behov for et fundamentalt opgør med forestillingen om, at det offentlige skal og kan være førende på pris og løsninger på alle dele af den offentlige service.

Det er almindelig sund fornuft at undersøge, hvad man får for pengene. Det er de fleste enige om, når det gælder vores egen personlige husholdning. Men af en eller anden årsag udebliver fornuften, når det gælder borgernes skattekroner.

Der er ingen, der er verdensmestre i det hele. Til gengæld er alle gode til noget. Hvis vi indretter os på en måde, hvor vi alle gør det, som vi er bedst til, så får vi skabt mest mulig værdi til gavn for os alle.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Strategisk Outsourcing'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen