Berlingske Business

E-commerce vil vokse i dagligvaresektoren

Topbillede
Riantics dækker hele forsyningskæden internt; fra modtagelsen af varer, til lagring, plukning, ordresammenstilling og forsendelse. PR-foto

Riantics, specialist inden for lager- og logistikløsninger, ser en stor vækst i e-commerce – ikke mindst hos supermarkeder og dagligvarebutikker

Sponseret af Riantics

E-commerce er et område i stor vækst, og Riantics forudser, at det vil fortsætte og tage til, ikke mindst for supermarkeder og dagligvarebutikker.

”Som forbrugere vil vi gerne have et valg, og når det først for alvor bliver muligt at bestille varer i supermarkedet og få dem leveret inden for to timer, så vil e-commerce handlen virkelig få fart på hos supermarkederne,” fortæller salgsdirektør Lars Horsbøl fra Riantics.

Lige præcis den korte leveringstid er det, der kommer til at gøre forskellen. Du kan allerede i dag bestille varer hos de fleste supermarkeder, men den omsætning udgør i dag en meget lille del af den samlede omsætning for supermarkederne.

”Når du kan bestille varer, inden du forlader arbejdet, og have friske varer stående ved hoveddøren, når du kommer hjem, så rykker det,” siger Lars Horsbøl og fortsætter med at fortælle, at markedet efterspørger den mulighed, og at der derfor ikke er tvivl om, at den vil dukke op.

Men også mange andre virksomheder kigger i stigende grad på e-commerce, ikke mindst virksomheder, der har produkter som fx tøj, der godt kan tåle at ligge længere end en liter mælk.

Kræver fleksible systemer
”Folk forventer i stigende grad, at varer bliver leveret fra dag til dag, og det er virksomhederne nødt til at imødekomme,” pointerer Lars Horsbøl og fortsætter:

”Det stiller nogle specielle krav til virksomhederne. For med kortere leveringstider skal du kunne levere en høj kapacitet i en kort periode. Det kan godt være, at du kun skal bruge den maksimale kapacitet i 4 timer, men den skal være tilgængelig 24 timer i døgnet.”

Den slags systemer er Riantics specialist i at levere, ikke mindst efter at de blev opkøbt af Körber AG.

”Nu kan vi ikke alene levere den hardware, der skal til på lageret, vi kan også levere den softwareintegration, der binder lagerløsningen sammen med virksomhedens ERP-system,” siger Lars Horsbøl.


Ved design af nye løsninger rådgiver Riantics gerne kunderne tidligt i processen, siger salgsdirektør Lars Horsbøl. PR-foto

Det betyder, at Riantics kan levere den løsning, der skal bruges hele vejen, lige fra varer ind i lageret til de varer, som virksomhederne sender ud til kunderne.

”Vi positionerer os inden for de mellemstore e-commerce-forretninger. Vi vil gerne vokse sammen med dem, så vi på den måde kan sikre dem den bedste og mest fleksible løsning,” forklarer Lars Horsbøl.

De virksomheder, der er i opstartsfasen, kan med fordel benytte sig af Riantics’ løsninger og rådgivning. Deres investering i fx automatisering af lager vil typisk være delt op i flere tempi, da det trods alt kan være svært at lægge planer meget mere end to til tre år ud i fremtiden.

”Derfor bygger de naturligvis kun et lager, der kan håndtere deres behov her og nu. Hvis vi er med fra starten, kan vi sikre, at lagerløsningen bliver så fleksibel, at de let kan udvide lageret og lagerløsningen, i det øjeblik de når kapacitetsgrænsen,” siger Lars Horsbøl.

For at give kunderne så fleksible løsninger som muligt baserer Riantics og søsterselskaberne i Körber Logistics, i stigende grad deres produkter på standardgrænseflader.

”Det vil gøre det billigere og nemmere at integrere vores systemer og nemt for os at rulle systemet ud,” fortæller Lars Horsbøl.

Han slutter af med at fortælle, at så længe kunderne har styr på de data, der beskriver deres supply chain, så kan Riantics levere den optimale løsning. Riantics har nemlig de værktøjer, der skal til for at analysere kundernes data og dermed lave en beskrivelse af virksomhedens behov og lagerflow.

”På den måde kan vi skrue den bedste løsning sammen,” siger Lars Horsbøl.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Transport og Logistik'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen