Berlingske Business

Det tager da kun to minutter at få lavet pas

Topbillede
Foto: Scandi System

Slut med kø i borgerservice. Selvbetjening har de senere år for alvor taget fart. Over halvdelen af alle danskere bestiller nu pas online.

Skrevet af Mathilde Forstholm

Sponsoreret af Scandi System

Selvbetjening på pas stiger eksplosivt. Over 60 procent af danskerne bestiller i dag pas med NemID, og skal der laves pas til børnene, er tallet helt oppe på 90 procent. Hvorfor? Jo, fordi det er blevet så nemt, at borgerservice nu får hilsner fra glade borgere, der kan huske, hvor besværligt det var for bare 5 eller 10 år siden, da de sidst skulle have fornyet pas.

”Vi har oplevet, at folk har været så overraskede, at de har skrevet læserbreve i lokalavisen. F.eks. skrev en mand i et læserbrev, at han ligefrem havde joket med kollegerne om, at de nok først så ham på mandag, for nu skulle han altså på borgerservice for at få lavet pas. Det var fredag, men allerede 18 minutter efter, var han tilbage på arbejdet. Det er den mest fantastiske feedback, vi kan få,” siger Rolf Kofod, administrerende direktør i Scandi System, som er Danmarks førende virksomhed inden for biometriske løsninger til det offentlige og den private sektor.

Scandi System kan tydeligt mærke, at selvbetjening er blevet populært hos borgerne. Selv i de kommuner, som ikke annoncerer, at de har selvbetjening, finder borgerne i stigende grad frem til det. Derfor forventer man også, at antallet af brugere, der anvender selvbetjeningen derhjemme vil stige til 70-80 procent inden for de næste par år.

Klar det meste online
De seneste 2-3 år er den digitale udvikling gået så stærkt, at et pas nu kan gøres klar på bare 5 minutter – og helt ned til 2 minutter, hvis borgerne hjemmefra har logget in med NemID, klikket ’forny pas’, booket en tid i borgerservice og betalt.

”Har borgeren bestilt pas online, så er det eneste, der skal ske i borgerservice, at de skal tage deres pasfoto i selfiestanderen, som registreres automatisk i systemet, lave fingeraftryk, underskrift og vise dokumentation. Det tager kun få minutter, fordi de allerede har reserveret tid online,” siger Rolf Kofod.

Er man skilt eller er ens ægtefælle på forretningsrejse, mens der skal laves pas til børnene, så kan man ligeledes selv sikre de fornødne underskrifter fra barnets anden forælder via NemID. Det sparer tid, for nu behøver kun mor eller far tage af sted med barnet.

Intuitive processer
Digitaliseringen har således forenklet de komplekse processer, det tidligere har været at udstede et pas. Systemerne i borgerservice kan nu ’snakke sammen med’ politiets systemer, når politiet skal have besked om registrering og udlevering af pas. Samtidig har Scandi System brugt rigtig meget tid på at lave en intuitiv oplevelse for brugerne, så de ikke farer vild.

”Den bedste måde at få borgerne involveret er at gøre det nemt og overskueligt. Derfor har vi massiv fokus på brugeroplevelsen. Alle skal kunne bruge selvbetjeningen – unge som ældre borgere, som måske kan føle sig fremmedgjorte. Og faktisk har det vist sig, at alle kan finde ud af det, fordi de bliver guidet gennem processen trin for trin,” forklarer Rolf Kofod.

De borgere, som endnu ikke er klar til at bestille pas via selvbetjeningen derhjemme, vil i stedet kunne møde selvbetjeningsstandere på borgerservice, hvor der også er mulighed for fjernovertagelse af skærmen samt personlig assistance.

Høje sikkerhedskrav
Selv om fornyelse af pas, kørekort og andre opgaver i borgerservice nu er flyttet til pc, tablet og smartphone, så er vi i Danmark ikke gået på kompromis med sikkerheden - tværtimod. Bestillingen af pas foregår nemlig via NemID, som identificerer borgeren fra start. På borgerservice skal borgeren afgive fingeraftryk og vise dokumentation, og når et pas skal afhentes, så kan det enten foregå på borgerservice eller via dokumentskabe uden for åbningstiden. Også her skal borgeren identificeres, før skabet med det nye pas kan åbnes.


Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Offentlig Digitalisering'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen