Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Det handler om at styrke virksomhedens kampkraft

Topbillede
Arkivfoto Scanpix

Outsourcing er stadig på vej frem, men digitaliseringen er ved at overtage outsourcings rolle som nøgle til forandringsprocesserne i Facilities Management.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Strategisk Outsourcing'. Se alle artikler her

Af direktør Svend Bie, Dansk Facilities Management Netværk

Facilities Management er over det seneste årti rykket fra at være et spørgsmål om at drive sine bygninger, kantiner, rengøring o.s.v. billigst muligt, til også at være et spørgsmål om, hvordan man skaber det bedste rum for arbejde, tiltrækker de rigtige medarbejdere og sikrer, at de kan gøre deres bedste – som enkeltpersoner eller i teams.

Facilities Management (FM) er blevet et fag, der som alle andre går på to ben: Selvfølgelig betyder omkostninger meget, men det er lige så vigtigt at se på, hvordan aktiviteten understøtter virksomhedens kapacitet og kampkraft.

Med denne tilgang kan den FM-ansvarliges opgave portefølje i dag samles i fem enkle spørgsmål:

  1. Har vi de rigtige bygninger de rigtige steder?
  2. Bruger vi vores bygninger og faciliteter rigtigt?
  3. Drifter vi vores bygninger og faciliteter rigtigt?
  4. Servicerer vi vores organisationer rigtigt?
  5. Er vi organiseret på den rigtige måde?

I mange år har det været et vigtigt strategisk valg om virksomheden selv skal udføre opgaverne eller købe dem hos en leverandør, altså spørgsmålet om outsourcing.  Begrebet ”outsourcing” kan stadig vække følelser i den offentlige debat, men for langt de fleste virksomheder, også i det offentlige, er spørgsmålet om hvilke opgaver en virksomhed selv skal udføre, og hvilke den skal købe, blevet til et rent professionelt strategisk valg.

Det betyder ikke, at det er et let valg, for der er mange hensyn, der skal afvejes. Vi ser derfor i dag meget dygtige private og offentlige virksomheder, der vælger forskellige sourcing strategier: Nogle foretrækker selv at både planlægge og udfører opgaverne, mens andre vælger at samarbejde med en eller flere leverandører.

I den danske Facilities Management forening, DFM netværk, foretrækker vi derfor at bruge begrebet ”rightsourcing” og dermed fortælle, at virksomhederne hver især må finde den strategi, der passer til deres udfordringer.

Nogle virksomheder vælger at tage opgaverne tilbage fra leverandørerne, men generelt går tendensen mod mere outsourcing. Vi har lige spurgt medlemmerne, hvad de forventer om fremtiden, og der er et markant flertal, der forventer, at flere opgaver bliver outsourced. 70 procent er helt eller delvist enige i, at ”outsourcing generelt vil vinde frem”, mens kun 14 procent er helt eller delvist uenige.
Spørger man medlemmerne om, hvordan det kommer til at gå med outsourcing i deres egen virksomhed, så er de mere forsigtige. Knap 42 procent forventer mere outsourcing i egen virksomhed, mens 22 procent ikke forventer mere outsourcing i egen virksomhed.

I den danske Facilities Management forening, DFM netværk, foretrækker vi derfor at bruge begrebet ”rightsourcing” og dermed fortælle, at virksomhederne hver især må finde den strategi, der passer til deres udfordringer.

Svend Bie, direktør, Dansk Facilities Management Netværk
DEL CITAT

Mens sourcing har været en driver for udviklingen af Facilities Management i mange år, så er vi på vej ind i en periode, hvor digitaliseringen bliver omdrejningspunktet.  Og digitaliseringen kommer til at påvirke FM dobbelt. Digitaliseringen vil vende op og ned på mange virksomheders forretningsprocesser og dermed bliver det helt andre virksomheder, som FM skal understøtte. Samtidig giver digitalisering, Big Data og Internet Of Things helt nye muligheder for at udføre FM aktiviteterne på nye og mere værdiskabende måder.

I industriens barndom lå produktionsvirksomhederne langs Mølleåen, fordi det var det eneste sted man kunne få energi. Senere blev det nærhed til råstoffer og ikke mindst kunder, der bestemte placeringen.  Men digitaliseringen reducerer de hensyn, og tilbage står hensynet til at få de rigtige medarbejdere, understøtte at de er produktive og er i nærheden af de rigtige innovationsmiljøer.

En stadig større del af den menneskelige interaktion blandt en virksomheds interessenter – fra kunder, til leverandører, medarbejder og ejere – foregår i dag virtuel. En udvikling, der ikke er ny, men gradvist er vokset gennem hele menneskehedens historie og har fået mere fart for hvert teknologispring. Fra opfindelsen af skriftsproget, til Graham Bells telefon, til telex, fax, email og skype. Det bliver en af FM helt store udfordringer at få den digitale interaktion og den personlige interaktion mellem medarbejdere og interessenter til at spille uhindret sammen. Der er ingen tvivl om, at det personlige møde mellem mennesker altid vil have en særlig kvalitet, men da kvaliteten af det virtuelle møde bliver stadig bedre og  da stadig mere arbejde kan udføres med en pc, så peger alt i retning af, at fremtidens arbejdsplads kommer til at ligge i krydsfeltet mellem det virtuelle og det virkelige.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Strategisk Outsourcing'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen