Berlingske Business
17:42

DATEA vil øge værdien af dine mursten

Topbillede
Foto: DADES-Huset, DATEA, Steen Bjerregaard, Digital Studio

I årtier har DATEA administreret ejendomme, og nu vil selskabet med asset management også øge værdien af ejendommene.

Sponsoreret af DATEA

Af Nils-Ole Heggland

Med sloganet ”Vi ser værdien i din ejendom” vil DATEA udbygge administrationen af ejendomme med asset management, som også kunne kaldes formuepleje eller værdioptimering af murstenene.
”Vi har i mange år udført klassisk ejendomsdrift, som er en vigtig disciplin. Fokus ligger primært på at gennemføre faste forretningsgange: Vi opkræver husleje, varsler stigninger i rette tid, håndterer varmeregnskabet, vi reagerer, når lejeren ringer, og vi sørger for vedligehold og sikrer i det hele taget, at ejendommen bevarer sin værdi,” fortæller markeds- og udviklingsdirektør Lars Brondt.

Mursten under lup
Med asset management går DATEA videre og øger værdien af ejendomme.
”Her har vi en mere proaktiv tilgang: Vi analyserer ejendommen og vurderer, hvordan vi kan skabe ekstra værdi. Det sker med afsæt i et stort datagrundlag, som vi løbende analyserer. Det kan handle om at skifte til nye erhvervslejere, der passer bedre til ejendommen og området. Det kan omfatte strategisk rådgivning af ejeren om at forbedre og renovere lejligheder og lejemål, så lejeindtægterne stiger. Det kan handle om at modernisere, udvikle og optimere ejendommen med ny teknologi og energitiltag, så ejendommen bliver mere værdifuld,” siger Lars Brondt.
Den konkrete asset management-løsning bliver tilpasset kundens behov.

”For nogle kunder overvåger vi hele porteføljen – og gør det løbende. Andre steder aftaler vi måske, at kun en del af porteføljen bliver omfattet af vores overvågning. I nogle tilfælde er det relevant med en ad hoc-vurdering, hvor vi foretager en konkret analyse ud fra de aktuelle markedsvilkår og udsigter for den pågældende type ejendom og det pågældende område,” siger Lars Brondt.
Og det er ikke sikkert, at der behøver ske noget med alle ejendomme.

”Nogle gange kan en udlejer måske nok i teorien øge lejeindtægterne efter fx en modernisering. Men hvis de lokale markedsforhold ikke kan bære en højere leje, så kan det let blive en dårlig investering,” påpeger Lars Brondt.

Behov hos kunder
DATEA udfører asset management-opgaver for nogle af landets allerstørste ejendomsinvestorer, fx flere pensions- og forsikringsselskaber. Kundelisten omfatter desuden udenlandske ejendomsinvestorer, ligesom private investorer med en eller få investeringsejendomme kan have fordel af ekspertisen hos en af landets ældste og største ejendomsadministratorer:

”Vi er gået ind på området, fordi vi registrerer et behov hos kunderne, og fordi vi gerne vil udvikle os som virksomhed. Uanset om man er kæmpestor eller mindre investor, kan en af vores asset managers blive direktør for ejendommen og holde øje med, hvordan den bedst muligt kan udvikles og dermed øge værdien. Det sker i tæt samarbejde med vores egne ingeniører, arkitekter, energieksperter, økonomer, jurister, it-folk og mange andre specialister, der trækker på den erfaring, vi har opbygget gennem mange års drift af tusindvis af ejendomme,” siger Lars Brondt.

Et af mange eksempler på asset management er en kombineret bolig- og erhvervsejendom på Østerbro i København, ejet af et forsikringsselskab.

”Ejendommen var efterhånden lidt nedslidt, og det var blevet svært at tiltrække lejere. Vi gik ind og analyserede bygningerne og området og kortlagde potentialet. Kunden nikkede til forslagene, og vi fik moderniseret, renoveret og udviklet ejendommen, så der kom nye lejere til, og de samlede indtægter for ejendommen steg,” siger Lars Brondt.

Som et af landets helt store administrationsselskaber har DATEA adgang til enorme mængder data, fx  om energiforbrug, lejeniveauer og forhold mellem investeringer i forbedringer og den efterfølgende merleje.

Ejendomme steget i pris
Lars Brondt understreger, at de aktuelle markedsforhold har gjort asset management mere relevant for mange investorer:

”Med den meget lave obligationsrente ser vi en nærmest historisk interesse for at investere i danske ejendomme. Priserne er høje, og mange ejendomme bliver handlet med meget lave afkastkrav. Det skærper behovet for en effektiv løbende drift af ejendommene og ikke mindst behovet for at kunne se og realisere ekstra værdi i ejendommene.”

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Strategisk Outsourcing'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen