Berlingske Business
15:34Wall Street åbner med små plusser

Danskerne tager for få chancer

Mennesker

Privatøkonomien har det overordnet set rigtigt godt i de danske hjem, hvor fornuften præger dispositionerne. Men der er stadig for mange penge i banken og for få på spil.

Danskerne har fordoblet antallet af kolde kontanter i banken siden 2003. Det viste en opgørelse fra Nationalbanken for 1. kvartal 2016, der afslørede indlån for hele 770 mia. kroner svarende til, at hver dansker over 17 har godt 185.000 stående kontant i banken. Og selv om, det er godt at have noget at tære på, så er det ikke godt, at have for meget, lyder det fra eksperterne.
”Folk er som helhed betraget og rent principielt nødt til at tage lidt mere risiko end i dag,” siger chefstrateg i Jyske Bank Ib Fredslund Madsen.
Han peger samtidigt på, at det meget lave renteniveau naturligt øger interessen for at investere sine penge. Når det kommer til den almindelige dansker, er der dog noget som tyder på, at den effekt lader vente på sig.
En undersøgelse foretager af TNS Gallup for Nordea tidligere i år viser således, at for hver tredje dansker er ”opsparing” lig med en konto i banken. Samt ikke mindst, at antallet, der foretrækker penge i banken fremfor investeringer er steget. 35 pct. nøjes således med opsparingskontoen, mens en mindre andel har valgt at investere mere bredt i privat pensionsopsparing og/eller i værdipapirer.

Udhuler værdien
”På et år er danskernes spare- og investeringsadfærd blevet både mere forsigtig og mere sårbar,” siger forbrugerøkonom i Nordea – og forfatter til bogen ”Plus på kontoen” om forbrugerøkonomi – Ann Lehmann Erichsen.
Hun understreger, at for store opsparinger risikerer at blive udhulet i en situation – som den aktuelle, der ikke ser ud til at ændre sig foreløbigt – med meget lav rente.
”Har du 100.000 i dag og bare lader dem stå, så har du om 10 år, hvad der svarer til 82.000 kroner. Men mange undervurderer det, for tallet 100.000 ændrer sig jo ikke, du kan bare købe mindre for pengene,” siger hun.

Bolig og tryghed styrer
Samtidigt slår Ann Lehmann Erichsen fast, at danskerne som helhed har en rigtig god privatøkonomi, hvilket også blev understreget af Gallup-undersøgelsen.
Her svarede et repræsentativt udsnit således på, hvordan de ville spendere 200.000 kroner, hvis de gik pengene i hånden som en pludselig gevinst, arv eller lignende.
Cirka hver femte ville i den situation smide pengene direkte i banken, mens knap en tredjedel af de adspurgte vil bruge pengene til at afdrage på deres lån. 15 ptc. ville bruge dem på boligrenovering, bil eller et andet stort indkøb og 10 pct. ville investere i forbedringer af hjemmet, der kan spare penge på længere sigt.
Kun cirka fem procent vil ”klatte” penge væk på forbrug, og det resultat er ikke så underligt, når man ser på danskernes generelle tilgang til livet, mener Ann Lehmann Erichsen.
”Det er ikke vores mentalitet at tænke: det går nok. Vi tænker fremad, og det gør vi på mange forskellige måder. Vi har for eksempel det bedste pensionssystem i Europa, og vi sparer rigtig meget op til pension i forhold til andre lande. Det er med til at understrege, at vi danskerne først og fremmest tænker på at have en sikker hverdag,” siger hun og peger på, at vi har lært noget af finanskrisen.
”Antallet af forbrugslån er faldet meget. Men Samtidigt er det ikke sådan, at vi ikke bruger penge, og for eksempel steget markant,” siger hun og under streger, at helt generelt – og selv om man kunne ønske en lidt øget risikovillighed i danskernes forhold til penge – så er det svært at være negativ.
”Beskæftigelsen er steget gennem 35 måneder, der er 100.000 flere i arbejde, og det er selvfølgelig noget, der kan mærkes både i de enkelte familier og i samfundsøkonomien som helhed. Vi har simpelthed en rigtig god sundhedstilstand, og så er risikoen så, at vi kan ende med at blive for forsigtige,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Fornuftige danskere:
En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Nordea afslører, hvad danskerne vil bruge pengene på, hvis de uventet får 200.000 kroner i hånden.
Helt overordnet viser undersøgelsen, at unge sparer op, mens ældre forbedrer boligen. Men selv om der er forskelle på prioriteringerne baseret på aldersgruppe, er der generelt tale om fornuftige drømme.
I aldersgruppen 55-65 år vil flest bruge pengene til forbedringer, der kan spare dem penge på længere sigt (17 pct.), mens det i aldersgrupperne 26-39 år og 40-54 år er lån til bil og bolig, der fylder mest i bevidstheden.
Her vil henholdsvis 41 og 35 pct. bruge pengene på at nedbringe deres gæld.
Blandt de 18-25-årige er gæld derimod ikke noget stort emne – endnu. Til gengæld svarer de, at pengene skal spares op til senere brug for eksempel udbetaling i forbindelse med bolig.
Kilde: Nordea

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen