Berlingske Business
07:47Det skal investorerne holde øje med

Danske kommuner står over for større digitalt trusselsbillede end nogensinde før

Topbillede
Foto: Scanpix

Det er blevet lukrativt for cyberkriminelle at angribe virksomheder og offentlige organisationer med Ransomware og andet Malware. Det giver kommunerne store udfordringer, da de i stigende grad bliver digitaliserede og skal kunne håndtere borgernes data forsvarligt mod de mange hackere.

Skrevet af Simone Okkels

Sponseret af Conscia

I den årlige sikkerhedsrapport fra it-virksomheden Cisco er det beregnet, at Ransomware - en type Malware, som låser data og afpresser ejeren for at få det tilbage - i 2016 gav indtægter for omkring én milliard amerikanske dollars. Udgifterne til at håndtere Ransomware beløb sig til hele 17 milliarder amerikanske dollars, fordi virksomheder bliver lagt ned i perioder, ydelser kan blive taget ud af drift eller endda ændret eller ødelagt. De fleste af os har hørt, at Maersk for nylig blev ramt af et cyberangreb. Maersk har vurderet i forbindelse med kvartalsregnskabet, at det ventes at komme til at koste dem mellem 1,3 og 1,9 milliarder kroner!

“Det er astronomiske tal. Og der er kun én ting at sige om trusselsbilledet; angrebene tager til. Den simple forklaring er, at det er en lukrativ mulighed for angriberne,” siger Troels Lindenskov, salgsdirektør hos it-firmaet Conscia, Cisco Gold Partner og leverandør af it-infrastrukturløsninger inden for netværk, datacenter, sikkerhed og mobilitet.

”Man taler ikke længere om, hvis et angreb skulle ske, men mere om hvornår det sker. Når det kan ske for Maersk, kan det ske for alle,” siger Troels Lindenskov.

“Især med den stigende digitalisering og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og handlingsplan, der strækker sig fra 2016-2020, er sikkerhed blevet noget, kommunerne skal tænke mere og mere ind i deres investeringsbudget,” råder Troels Lindenskov. Omfanget af angreb er nu på et niveau, hvor det er tvingende nødvendigt at bruge ressourcer på sikkerhed.

“I en kommunal sammenhæng er det et kæmpestort samfundsmæssigt problem, når service-ydelser ikke virker, eller hvis data går tabt. Hvis en kommune får stjålet personfølsomme oplysninger, vil borgerne miste tilliden til, at kommunen kan håndtere og opbevare data på en forsvarlig måde. Det vil underminere den digitalisering af Danmark, vi ellers har rigtig godt gang i,” fortæller Troels Lindenskov.

Øget kompleksitet skaber nye trusselsmuligheder
Kommunerne løser enormt mange typer opgaver, og borgernes data optræder og behandles i mange forskellige sammenhænge.

“Det er blevet langt vanskeligere for kommunerne at give garanti for beskyttelse hele vejen rundt i kommunens systemer. Der er kommet nye angrebsåbninger, fordi vi har fået adgang til it og data overalt, eksempelvis via vores mobile enheder, som typisk både bruges i faglig og i privat sammenhæng. Risikoen for at faglige og private data blandes sammen, er simpelthen for stor, hvis man ikke har en klar strategi og har implementeret de rigtige sikkerhedsløsninger. Også Internet of Things, hvor enheder af forskellig art bliver koblet på nettet, er en udfordring, fordi sikkerhed typisk ikke er tænkt ind. Derfor skal man spørge sig selv; Hvad laver vores bygningsautomatiserings-system, gæsteregistrerings-systemet eller vores smartTV i virksomheden lige nu? Udviklingen skaber nye angrebsåbninger og gør det nemmere at være hacker,” siger Troels Lindenskov.

“Kommunerne skal efterspørge sikkerhedsløsninger, som indeholder både forebyggende, opdagende og kompenserende mekanismer. Automatisering og integration mellem sikkerhedsløsningerne er også en væsentlig del af et godt sikkerhedsniveau. Man kan sammenligne det med bilindustrien; i gamle dage solgte man på bilens hestekræfter. I dag sker salget ofte på baggrund af sikkerhedsfunktioner. Bilindustrien har formået at få disse til at arbejde sammen, så der selv i små biler fx er ”collision detection”, der per automatik både aktiverer ABS-bremse og selestrammer. Hvis man aktiverer autopilot i en moderne Tesla og falder i søvn bag rattet, så kører bilen selv ind til siden og stopper. Systemer er pålidelige og reagerer hurtigere end mennesker, og det samme gælder for integrerede og automatiserede sikkerhedsløsninger,” forklarer Troels Lindenskov.

Risikovurdering og roadmap
Alt efter omfanget af sikkerhedsløsningen og graden af beskyttelse ligger udgifterne på mellem én og ti millioner kroner for en typisk dansk kommune.

“Man skal forholde sig til risikoen. Den kan defineres som sandsynligheden for, at noget sker, ganget med konsekvensen. Vurdering af sandsynligheden kan man med fordel købe sig til, hvis man ikke har fagspecialister internt. Men konsekvenserne skal vurderes af forretningen eller kommunaldirektøren. Man skal helt konkret få analyseret, hvad sandsynligheden er for en sikkerhedsbrist i netværket, i applikationerne, i endpoints og i de services, som leveres over nettet – og holde det op imod konsekvensen. Og så skal man overveje, hvordan man udover at beskytte infrastrukturen og data beskytter mobile brugere og data i skyen. Derefter laves en roadmap for, hvad der skal gøres, hvor og hvornår,” forklarer Troels Lindenskov.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Offentlig Digitalisering'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen